Mødedato: 11.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Referat og godkendelse af dagsordenen
Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkender dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.
Indstilling
Formanden indstiller,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 14. januar 2016.
- at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.
Problemstilling
Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 14. januar 2016.
Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.
Løsning
Referat
Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.
Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Intet
Beslutning
- Bent Lohmann oplyste, at sekretariatet vil præcisere referatet af lokaludvalgsmødet den 14. januar 2016 for så vidt angår punkt 7 "Informationsmateriale om forslag til anvendelse af "Bornholmerknasten"", så det tydeligt fremgår, at lokaludvalget besluttede ikke at finansiere informationsmateriale om et forslag til anvendelse af "Bornholmerknasten" for enden af Havnegade-promenaden til fitnessområde.
Der var ikke andre bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 14. januar 2016. - På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget enstemmigt at drøfte forslaget, der vandt konkurrencen om en masterplan for Papirøen, i mødet.
- På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget enstemmigt at drøfte borgmester Morten Kabells svar til lokaludvalget om julemarkeder i mødet.
- Kjeld A. Larsen oplyste, at han havde forventet, at den nye procedure for lokalplansager var på dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde. Lokaludvalget tiltrådte hans forslag om, at sagen kommer på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 10. marts 2016.
- Med de ovennævnte tilføjelser godkendte lokaludvalget dagsordenen for det aktuelle møde.
- I fortsættelse af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingen i følgende sager:
Punkt 9: Ønsker til kommunens Budget 2017
Punkt 11: Verdens bedste legeplads
Punkt 12: Status på lokaludvalgets puljemidler, februar 2016