Mødedato: 11.02.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.


Beslutning

En borger oplyste, at i Nørre Kvarter hentes affald kl. ca. 6.15. Hun mente, at det er aftalt med kommunen, at affald skal hentes efter kl. 7.00.

Bent Lohmann svarede, at det er politisk besluttet, at i Nørre Kvarter og andre steder i Indre By skal affald hentes efter kl. 7. Han vil spørge Teknik- og Miljøforvaltningen, om hvilke beslutninger for affaldshentning i Indre By, der er gældende nu.

Jan Baltzersen svarede, at det er en anden affaldsentreprenør end tidligere.

___________________________________________________________________________________________________________

Lederen af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn orienterede om Projekt Naboskab og foreslog, at lokaludvalgets medlemmer orienterer deres bagland om projektet med henblik på at få boligforeninger o.l. med i projektet.

Henrik Anton Svendsen foreslog, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn annoncerer i Cityavisen om projektet.

Gunna Starck foreslog, at Miljøpunkt Indre By-Christianshavn annoncerer projektet på sin hjemmeside.

Bent Lohmann svarede, at lokaludvalget vil orientere om projektet på sin hjemmeside og i sit nyhedsbrev.

Til top