Mødedato: 11.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Meddelelser

Beslutning

Interessentmøde med institutioner og skoler mv.

Bent Lohmann oplyste, at som opfølgning på en beslutning i lokaludvalget var det planen at holde et interessentmøde den 15. januar 2024 med institutioner og skoler. Men da kun få har tilmeldt sig mødet, er det aflyst.

Workshop om julemarkeder

Bent Lohmann orienterede om en workshop om julemarkeder den 10. januar 2024, som tre borgmestre havde inviteret en lang række interessenter til. Der kommer et referat af mødet, som sendes til lokaludvalget. Bent Lohmann fik tilslutning til, at lokaludvalget er vært for kommende møder i dette netværk.

Møde om biodiversitet i Søerne

Bent Lohmann oplyste, at han har møde den 15. januar 2024 med repræsentanter for Nørrebro Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg samt de tre bydeles miljøpunkter om en fælles henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget om biodiversitet i Søerne. Lars Vedel Jørgensen, Hans-Henrik T. Ohlsen og Henrik W. Jensen oplyste, at de deltager.

Dispensation fra lokalplanen for Refshaleøen

Bent Lohmann oplyste, at Teknik- og Miljøudvalget har sendt en naboorientering til både Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg om en dispensation fra lokalplanen for Refshaleøen, der gør det muligt at fortsætte Reffens madboder.
Lokaludvalget besluttede ikke at svare på naboorienteringen.

Møde om sorteringspunkter

Bent Lohmann oplyste, at der er ved at blive aftalt et møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om planerne for opstilling af sorteringspunkter og minisorteringspunkter i Indre By. Lokaludvalget får en mail om mødet.

Til top