Mødedato: 11.01.2024, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Forberedelse af høringssvar om erfaring med tilpasning af lokaludvalg

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal nedsætte en gruppe bestående af lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter til at skrive et udkast til høringssvar om lokaludvalgets erfaring med tilpasningen af lokaludvalg.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg nedsætter en gruppe bestående af lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter til at skrive et udkast til høringssvar om lokaludvalgets erfaring med tilpasningen af lokaludvalg, som lokaludvalget kan tage stilling til i mødet den 8. februar 2024.

Problemstilling

Borgerrepræsentationens sekretariat bad den 13. december 2023 om et høringssvar om lokaludvalgets erfaring med tilpasningen af lokaludvalg, som Borgerrepræsentationen vedtog den 4. november 2021. Se høringsbrevet i bilaget.

Høring drejer sig om fire delelementer af tilpasningen:

1. Forvaltningernes tidlige inddragelse og høring

2. Valg til lokaludvalg

3. Bydelsplansarbejdet

4. Lokale repræsentantskaber.

Der er svarfrist den 15. februar 2024, hvorfor lokaludvalget skal beslutte sit høringssvar i mødet den 8. februar 2024.

Løsning

Lokaludvalget udpeger en gruppe bestående af lokaludvalgsmedlemmer og suppleanter til at skrive et udkast til høringssvar, som lokaludvalget kan tage stilling til i mødet den 8. februar 2024.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Uddrag af høringsbrevet:

”På baggrund af jeres høringssvar udarbejder Økonomiforvaltningen en orientering til Gruppeforpersonkredsen om erfaringerne inden for de fire fokusområder, som forventes behandlet inden sommerferien 2024. Der vil blive lagt særligt vægt på lokale repræsentantskaber, som kredsen specifikt har bedt om.

Herefter drøfter forvaltningen relevante pointer med de fagforvaltninger og kontorer, der er indgået samarbejdsaftaler med, med henblik på evt. justeringer i samarbejdet i løbet af efteråret 2024. Den samlede erfaringsopsamling vil desuden indgå i Borgerrepræsentationens sekretariats planlægning af ny proces for valg til og modtagelse af nye lokaludvalg 2026.”

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede tilpasningen af lokaludvalg. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • Lokaludvalget har haft mange høringssager, hvilket har taget tid fra arbejdet med bydelsplanen.
    • Det er uklart, hvordan repræsentantskabet skal bruges og om det er tiden værd.
    • Repræsentantskabet er en mærkelig konstruktion.
    • Det bør være frivilligt for de forskellige lokaludvalg, om de vil have et repræsentantskab.
    • Ved vurderingen af tilpasningen af lokaludvalg bør man forholde sig til det faktum, at bydelene er forskellige.
    • Partipladser i lokaludvalget, der er vakante, bør kunne besættes af foreninger. Alle pladser skal besættes.
    • Muligheden for at opstille til og stemme ved valg til lokaludvalg skal kommunikeres bredt ud.
    • Ressourcerne skal ikke prioriteres til repræsentantskabet, men til lokaludvalget.
    • Repræsentantskabet er påduttet lokaludvalgene. Det er besynderligt, at lokaludvalgsmedlemmer også kan indgå i repræsentantskabet.
    • Det bør undersøges, hvilke tilbagemeldinger lokaludvalget har fået på sine høringssvar de seneste to år.
    • Den tidligere suppleantordning med personlige suppleanter for foreningsrepræsentanterne inddrog flere personer i lokaludvalgets arbejde end den nuværende suppleantordning.
    • Sager af betydning for hele kommunen bør i høring i lokaludvalgene.

  2. Lokaludvalget udpegede Hans-Henrik T. Ohlsen og Sally Mountfield til at skrive et udkast til høringssvar om lokaludvalgets erfaring med tilpasningen af lokaludvalg, som lokaludvalget kan tage stilling til i mødet den 8. februar 2024.
Til top