Mødedato: 11.01.2018, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Visionen "KøbenHAVN for ALLE"

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal beslutte et høringssvar til Christianshavns Lokaludvalg om visionen "KøbenHAVN for ALLE".

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender høringssvaret til Christianshavns Lokaludvalg om visionen "KøbenHAVN for ALLE", der fremgår af løsningsafsnittet.
  2. at Indre By Lokaludvalg vælgere tovholdere til at deltage i det videre arbejde med visionen "KøbenHAVN for ALLE"

Problemstilling

Christianshavns Lokaludvalg skrev den 4. december 2017 til Kongens Enghave Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg, Indre By Lokaludvalg, Østerbro Lokaludvalg og Havneforum København:

"Visionen "KøbenHAVN for ALLE" til udtalelse

Kære lokaludvalg og Havneforum København

Christianshavns Lokaludvalg drøftede i sit møde den 29. november 2017 den vedlagte vision "KøbenHAVN for ALLE", som en arbejdsgruppe under lokaludvalget har udarbejdet. Vi besluttede at sende den til udtalelse hos jer med svarfrist den 15. januar 2018.

Christianshavns Lokaludvalg vil så vedtage visionen endeligt i sit møde den 31. januar 2018 og derefter sende den til de nye medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget samt til By & Havn sammen med jeres udtalelser.

Visionen er et debatoplæg til brug for opgaven med at følge op på havnens løbende udvikling samt at redegøre for problemstillinger, der bør drøftes og søges løsninger på, inden det bliver for sent. Derudover fremlægges nye forslag og ideer, der skal indgå i det fremtidige strategiske arbejde med Københavns Havn.

Vi håber, at I er med på at udvikle havnen på dette grundlag."

Svarfristen er senere ændret til den 15. februar 2018.

Løsning

Formanden foreslår følgende svar til Christianshavns Lokaludvalg:

"Tak for fremsendelsen af jeres vision "KøbenHAVN for ALLE til udtalelse og med ønske om, at vi vil være med til at udvikle havnen på dette grundlag.

Planen rummer gode tanker og forslag, men den bør videreudvikles under hensyntagen til de ideer og forslag, der fremgår af de netop vedtagne bydelsplaner, og på baggrund af en vurdering af lokalplanerne, som kommunen har vedtaget for dele af havneområderne.

Eksempelvis afviger visionen på flere punkter fra lokalplanen for Nyhavn og Gammelholm, som efter en god dialog mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Teknik- og Miljøudvalget på den ene side og Indre By Lokaludvalg på den anden side blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 22. januar 2015.

Indre By Lokaludvalg kan således ikke tilslutte sig visionen "KøbenHAVN for ALLE", men vil gerne samarbejde om og deltage i møder om et fælles visionsgrundlag for havnens udvikling, som vi sammen kan sende til Teknik- og Miljøudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget og By & Havn.

Indre By Lokaludvalg har valgt [tovholdere] til at repræsentere sig i arbejdet.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,
formand"

 

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har besluttet høringssvaret, sender sekretariatet det til Christianshavns Lokaludvalg.

Beslutning

 
  1. Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret roser Christianshavns Lokaludvalg for det grundige arbejde med visionen.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at lokaludvalget i høringssvaret nævner, at hver for sig er forslagene i visionen gode, men at der vil være for meget i havnen, hvis alle forslag gennemføres.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget i høringssvaret foreslår, at der i visionen indsættes et stort kort over havnen.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget i høringssvaret foreslår, at man efterprøver i hvilken grad de forskellige forslag er realistiske og på den baggrund foretager en prioritering af forslagene.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ole Bang om, at lokaludvalget i høringssvaret gør opmærksom på, at visionen skal respektere de forhold, der allerede er reguleret, fx placeringen af husbåde.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget i høringssvaret forholder sig imødekommende over for visionen.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ole Bang om, at lokaludvalget i høringssvaret spørger om, hvad hensigten med visionen er.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ole Bang om, at lokaludvalget i høringssvaret foreslår, at visionen skal indeholde et afsnit om, hvad der blokerer for, at de foreslåede tiltag kan gennemføres.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ulla Ekberg om, at lokaludvalget i høringssvaret foreslår, at visionen skal indeholde en rød tråd for, hvad lokaludvalgene vil med havnen og kanalerne.

    Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalgets høringssvar mv. vedr. havnen de seneste år vedlægges høringssvaret som bilag.

         Lokaludvalget godkendte høringssvaret, der fremgår af løsningsafsnittet, med de tiltrådte ændringsforslag.

2. På forslag fra Steen Juhl Olesen besluttede lokaludvalget at undlade at vælgere tovholdere til at deltage i det videre arbejde med     visionen.

Til top