Mødedato: 10.12.2020, kl. 18:30
Mødested: Teams

Referat og godkendelse af dagsordenen

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkende dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.

Indstilling

Formanden indstiller,

1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2020.

2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2020. Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget havde ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2020.

  2. Kjeld A. Larsen bemærkede om punkt 6 på dagsordenen for det aktuelle møde "Status på Metropolzonen", at han, Ingolf Ibus og Susan Brinck mener, at de har et andet og bredere mandat vedr. workshoppen, der omtales i afsnittet "Problemstilling", nemlig at det handler om den fremtidige trafik i og omkring Indre By.

    Bent Lohmann oplyste vedr. punkt 16 på dagsordenen "Puljeansøgninger, december 2020" at ansøgeren bag ansøgning nr. 8 har oplyst, at de søger støtte fra 2021-puljen, da corona-situationen gør, at de ikke kan gennemføre arrangementet "Talis Talkshow" i 2020.

    Lokaludvalget godkendte at behandle en tillægsdagsorden med punktet "Indkøb af støjmåler".

    Med ovennævnte bemærkninger og tilføjelse godkendte lokaludvalget dagsordenen for det aktuelle møde.

  3. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:

12. Borgermøde om nattelivet i Indre By.
13. Arbejdsgruppe vedr. udviklingen af Kulturhuset Indre By
15. Temaer for dialog med kultur- og fritidsborgmesteren
16. Puljeansøgninger, december 2020, nr. 1-4 og 6-12.
17. Status på lokaludvalgets 2020-pulje
18. Budget for lokaludvalgets 2021-pulje.

Til top