Ønsker til kommunens Budget 2017
Indre By Lokaludvalg skal drøfte ønsker til Københavns Kommunes budget for 2017 samt beslutte borgerdialog om ønskerne.
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter ønskeliste til Københavns Kommunes budget for 2017. Ønskelisten vil også kunne anvendes i forhold sagen om overførsel af midler fra kommunens Budget 2015 til Budget 2016, som forventes behandlet af Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2016.
- at Indre By Lokaludvalg har borgerdialog omønskelisten via lokaludvalgets hjemmeside.
- at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 3.000 kr. til annoncering af muligheden for at kommentere lokaludvalgets ønskeliste på lokaludvalgets hjemmeside. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter på lokaludvalgets budget for 2015 og lokaludvalgets budget for 2016.
Problemstilling
Processen på Rådhuset for Budget 2017 starter nu. Hvis lokaludvalget ønsker indflydelse i processen, skal det byde ind med ønsker senest i januar 2016.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter nedenstående ønsker til kommunens Budget 2016 med henblik på at prioritere blandt dem, eventuelt at slette nogle, og derpå spørge borgerne om deres bemærkninger til listen.
Tanken er, at lokaludvalget inden mødet den 14. januar 2016 modtager kommentarer fra borgerne om ønskelisten, som kan indgå i lokaludvalgets drøftelse og endelige beslutning om ønskelisten. Ønskelisten skal sendes til Borgerrepræsentationens medlemmer samt til de forvaltninger, ønskerne angår. Ønskerne kan også anvendes i forhold til sagen om overførsel af midler fra kommunens Budget 2015 til Budget 2016, som forventes behandlet i Borgerrepræsentationen inden sommerferien 2016. Endvidere kan ønskerne tages med i bydelsplanprocessen, som lokaludvalget skal stå for i 2016.
Ønskerne nedenfor er ønsker fra ønskelisten til Budget 2016, samt nye ønsker affødt af lokaludvalgets aktiviteter i 2015. Endvidere er de ønsker, der blev nævnt i lokaludvalgsmødet den 12. november 2015 under drøftelsen af kommunens Budget 2016 taget med.
Ønskeliste
Kultur- og Fritidsudvalget
-
Vinterbadeanlæg på Indre By-siden af inderhavnen
-
Permanent skøjtebane på Kongens Nytorv
-
Anvendelse af midlertidige byrum til kultur- og fritidsaktiviteter
-
Kulturhus i Nyboder-kvarteret
Teknik- og Miljøudvalget
-
Puljer til forgrønnelse af kommunens og statens ejendomme
-
Storbyhaver i Indre Bys gaderum
-
Udendørs motionsredskaber ved populære løberuter
-
Brede cykelstier og tilstrækkeli antal cykelstativer
-
Tiltag i medfør af Støjhandlingsplan
-
Plan for trafikafviklingen i Indre By med åbningen af Cityringen
-
Projektet "Til Havns" i medfør af visionen "En havn fuld af muligheder"
-
Udvikling af Rådhuspladsen-området
-
Sammenhænge i Nørreport-området
-
Projektering af Fæstningsringsprojektet, helt eller delvist
-
Udvikling af området syd for Kastellet
-
Offentlige toiletter i restaurationer med udeservering
-
Renovering af den sydlige del af Østre Anlæg
-
Cykel- og fodgænger venligt kryds Vester Voldgade-Christians Brygge
-
Lokalplan for Tivolihaven
-
Cykelkulturkampagne
-
Genetablering af Stokhusbroen
-
Adfærdsregulerende afgift på udeserveringer
-
Lavendelstræde som fodgængervenlig gade
-
Supercykelsti i Søgaderne
Sundheds- og Omsorgsudvalget
-
Tiltag mod ufrivillig ensomhed blandt ældre
-
Sundhedshus i Indre By
Socialudvalget
-
Bokse, som hjemløse kan bruge til opbevaring af deres ting
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
-
Kampagne mod diskrimination i nattelivet
Økonomi
Der afsættes en ramme på 3.000 kr. til annoncering af muligheden for at kommentere lokaludvalgets ønskeliste på lokaludvalgets hjemmeside. pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter på lokaludvalgets budget for 2015 og lokaludvalgets budget for 2016.
Videre proces
Sekretariatet annoncerer muligheden for at kommentere lokaludvalgets ønskeliste til Budget 2017. I mødet den 14. januar 2016 drøfter og besluttter lokaludvalget endeligt en ønskeliste.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede ønskeliste til Københavns Kommunes budget for 2017, der også vil kunne anvendes i forhold sagen om overførsel af midler fra kommunens Budget 2015 til Budget 2016.
- Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om at placere ønsket "Udendørs motionsredskaber ved populære løberuter" under Kultur- og Fritidsudvalget.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ingolf Ibus om at tilføje ønsket "Foranalyse vedrørende trafikken i Sølvgade mellem Farimagsgaderne og Voldgaderne som forberedelse af kommende trafik- og byggeprojekter i kvarteret" til ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om tage ønskerne "Projektet "Til Havns" i medfør af visionen "En havn fuld af muligheder"" og "Lavendelstræde som fodgængervenliggade" af ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om at tilføje ønsket "Bidrag til Region Hovedstadens letbaneanalyse" til ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om at slå ønskerne "Kulturhus i Nyboder-kvarteret" og "Sundhedshus i Indre By" sammen til "Kultur- og sundhedshus i Nyboder-kvarteret."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen om at tilføje ønsket " Køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til parkering på beboerlicens" til ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om at formulere ønske nr. 4 til Teknik- og Miljøudvalget således: "Brede cykelstier og tilstrækkelig cykelparkering."
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om at tilføje ønsket "Etablering af taxaholdepladser udenfor Nørre Kvarter" til ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ole Bang om at tilføje ønsket "Udendørs motionsredskaber på knasten på den sydlige del af Havnegade-promenaden" til ønskelisten.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om at opdele ønskelisten i tre dele:
Ønsker, der alene omhandler driftsudgifter
Ønsker, der omhandler anlægs- og driftsudgifter
Ønsker på visionsplanet, der ikke i sig selv indeholder anlægs- eller driftsudgifter.
Lokaludvalget tiltrådte et forslag fra Helle Bonnesen om at understrege, at der er tale om en ikke-prioriteret ønskeliste.
Lokaludvalget godkendte ønskelisten med ovennævnte tiltrådte ændringsforslag og forslag. - Lokaludvalget afsatte en ramme på 3.000 kr. til annoncering af muligheden for at kommentere lokaludvalgets ønskeliste på lokaludvalgets hjemmeside. Pengene tages af puljen til borgerdialogaktiviteter på lokaludvalgets budget for 2015 og lokaludvalgets budget for 2016.
- Lokaludvalget beslutter ønskelisten endeligt i mødet med 14. januar 2016 efter at borgerne har haft mulighed for at kommentere lokaludvalgets ønskeliste.