Mødedato: 10.12.2015, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Referat og godkendelse af dagsordenen

Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af det seneste lokaludvalgsmøde og godkender dagsordenen for det aktuelle lokaludvalgsmøde.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2015
  2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde.

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2015.
Endvidere skal lokaludvalget godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat
Referaterne drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden
Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Kjeld A. Larsen oplyste vedrørende punkt 17 "Orientering fra arbejdsgrupperne mv." i referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2015, at næste møde i Byudviklingsgruppen ikke er den 25. januar 2016, men den 21. januar 2016 kl. 17-19. Derudover havde lokaludvalget ingen bemærkninger til referatet af lokaludvalgsmødet den 12. november 2015.
  2. Lokaludvalget godkendte enstemmigt at behandle en tillægsdagsorden med punktet "Parkering og mulige byrumsprojekter i Indre By" i mødet og besluttede at gøre det efter dagsordenens punkt 9.
  3. Med ovennævnte tilføjelse godkendte lokaludvalget dagsordenen for mødet.
  4. I fortsættelse af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager på dagsordenen:
    11. Skulptur på Højbro Plads
    12. Skulptur ved Den Fries udstillingsbygning. Niels Jarler erklærede sig inhabil ved behandlingen af denne sag.
    13. Rosenborgcentret
    16. Årsplan 2016 for det lokale miljøarbejde.
Til top