Mødedato: 10.12.2015, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Skulptur ved Den Fries udstillingsbygning

Se alle bilag

Indre By lokaludvalg skal beslutte et høringssvar om en skulptur ved Den Fries udstillingsbygning.


Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By lokaludvalg godkender høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen om en skulptur ved Den Fries udstillingsbygning, der fremgår af løsningsafsnittet.

Problemstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om et høringssvar om et forslag til en skulptur til opstilling i det nye haveanlæg ved Den Fries udstillingsbygning, inden sagen indstilles til Teknik- og Miljøudvalget. Skulpturen hedder "Det Ægyptiske Æg" og er udført af Sophia Kalkau. Det finansieres af Statens Kunstfond.

Teknik- og Miljøforvaltningens hørte i første omgang lokaludvalget om en placering af skulpturen bag Den Fries udstillingsbygning. I mødet den 8. oktober 2015 besluttede lokaludvalget at svare om denne placering, at man synes, det er synd at placere den et sted, hvor den er gemt væk. Lokaludvalget foreslog, at skulpturen enten placeres foran udstillingsbygningen, men stadig i bygningens centerlinje, eller at den placeres centralt i cafeens ellipse.

Forvaltningen oplyser nu, at Sophia Kalkau i samråd med landskabsarkitekt Torben Schønherr har foreslået en ny placering af ”Det ægyptiske æg”  ud mod Øster Voldgade, således at den ene side flugter med bygningens bagside, se bilag. Derved vil skulpturen blive mindre trængt og mere synlig fra flere sider fra gaden. Kunstneren ønsker den ikke placeret i caféellipsen, da udtrykket derved vil blive forstyrret af borde og stole. Foran bygningen er der for lidt plads af hensyn til tilgængeligheden.

Løsning

Formanden foreslår følgende høringssvar:
"Teknik- og Miljøforvaltningen har bedt lokaludvalget om et høringssvar om et forslag til et nyt kunstprojekt til opstilling i det nye haveanlæg ved Den Fries udstillingsbygning, kaldet "Det Ægyptiske Æg".

Borgerdialog

Lokaludvalget har med annoncering gjort borgerne opmærksomme på muligheden for at kommentere sagen. Én borger har benyttet sig af muligheden. Se bilaget.

Lokaludvalgets holdning

Det nye haveanlæg ved Den Fries udstillingsbygning ser ud til at blive et smukt anlæg og den nu foreslåede placering af “Det ægyptiske æg” er bedre end den først foreslåede. Alligevel beder lokaludvalget forvaltningen om sammen med kunstneren, der har skabt skulpturen,  og landskabsarkitekten bag haveanlægget om at genoverveje en placering foran udstillingsbygningen. Uden for entreprisegrænsen ser der ikke ud til at være problemer med tilgængeligheden og her vil skulpturen få en helt anden naturlig opmærksomhed.

Med venlig hilsen

Bent Lohmann,

formand"

Økonomi

Intet.

Videre proces

Når lokaludvalget har godkendt høringssvaret, sender sekretariatet det til Teknik- og Miljøforvaltningen.

 

Bilag

Kommentarer til sagen på lokaludvalgets hjemmeside:

http://www.indrebylokaludvalg.kk.dk/planer-debat/horinger/skulptur-ved-frie-udstillingsbygning

 

Beslutning

Niels Jarler erklærede sig inhabil i denne sag.

 

Godkendt.

Til top