Mødedato: 10.12.2015, kl. 16:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Orientering fra arbejdsgrupperne mv.

Indre By Lokaludvalg orienteres om nyt fra arbejdsgrupperne mv.


Indstilling

Formanden foreslår,

1. at Indre By Lokaludvalg tager orienteringen fra arbejdsgrupperne mv. til efterretning.

Problemstilling

Arbejdsgrupperne mv. orienterer lokaludvalget om nyt.

Løsning

Lokaludvalgets egne arbejdsgrupper

  • Byudviklingsgruppen
  • Metrogruppen
  • Arbejdsgruppen Kultur, idræt, erhverv og turisme
  • Arbejdsgruppen Børn og Unge
  • Arbejdsgruppen Social, sundhed, ældre og integration
  • Puljeansøgningsgruppen

Lokaludvalgets samarbejdsprojekter

  • Arbejdsgruppen om "Til Havns"-projektet
  • Samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen om EU-mobilitetsprojektet "XCity"

 

Lokaludvalgets repræsentation i andre fora

  • Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
  • Samarbejdsforum for nattelivet i Indre By
  • Følgegruppen vedr. Grønnegade
  • Nørre Kvarter-følgegruppen og Følgegruppen vedr. udvikling af Pisserenden
  • Følgegruppen vedr. Frederiksholms Kanal-projektet
  • Følgegruppen vedr. Christiansborgs Slotsplads
  • Arbejdsgruppen om borgerinvolvering i forbindelse med tilpasning af busnettet
  • Styregruppen for udvikling af Søerne og Parkbrugerrådet for Søerne

Økonomi

Intet.

Videre proces

Arbejdsgrupperne mv. mødes med jævne mellemrum.

 

Beslutning

Byudviklingsgruppen
Kjeld A. Larsen oplyste,

  • at gruppen har møde den 21. januar 2016 kl. 17-19.
  • at på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 14. december 2015 er der en sag om bymiljø i Stræderne, en sag om Frederiksholms Kanal-projektet og en sag om terrorsikring af Christiansborgs Slotsplads.

På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at søge foretræde for Teknik- og Miljøudvalget i sagen om Frederiksholms Kanal-projektet med henblik på dels at understrege ønsket blandt borgerne i kvarteret om et offentligt møde med politikerne om Frederiksholms Kanal-projektet og dels at gøre opmærksom på, at borgerne foreslår, at parkeringsanlægget under Langebro kan erstatte de parkeringspladser, der nedlægges i forbindelse med etablering af Frederiksholms Kanal-projektet. Lokaludvalget udpegede Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen til at repræsentere sig i foretrædet.

Ingolf Ibus oplyste, at lokaludvalget i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen har et borgermøde den 19. januar 2016 om lokalplanforslaget "Statens Naturhistoriske Museum" og at lokaludvalget skal vedtage sit høringssvar om sagen i mødet den 14. januar 2016.

Arbejdsgruppen Kultur, idræt, erhverv og turisme
På forslag fra Niels Jarler besluttede lokaludvalget, at Arbejdsgruppen Kultur, Idræt, Erhverv og Turisme skal komme med et udkast til henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget om udvalgets beslutning  den 19. november 2015 i sagen "Revision af retningslinjer for udendørs arrangementer".

Puljeansøgningsgruppen
Jan Baltzersen oplyste, at to af de projekter på Byens Hegn, som lokaludvalget har støttet, er blevet præmieret af Metroselskabet.

Arbejdsgruppen Social, Sundhed, Ældre og Integration
Ulla Ekberg oplyste, at lokaludvalgenes fællesseminar om social indsats havde været godt.

Til top