Mødedato: 10.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Styrkelse af Indre By Borgerpanel

Indre By Lokaludvalg skal afsætte penge til at gøre opmærksom på Indre By Borgerpanel samt lokaludvalgets nyhedsbrev, Facebookside og hjemmeside.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg afsætter en ramme på 70.000 kr. af 2022-puljen til at gøre opmærksom på Indre By Borgerpanel samt lokaludvalgets nyhedsbrev, Facebookside og hjemmeside, jf. løsningsafsnittet.

 

Problemstilling

Borgerpanelundersøgelsen om bydelsplanen for Indre By viser, at Indre By Borgerpanel bør styrkes:

  • Der bør være flere medlemmer af borgerpanelet, fx så antallet af medlemmer er over 10% af antal indbyggere i bydelen.
  • Der bør være flere unge og yngre voksne i borgerpanelet og der skal være et incitament for dem til at svare på borgerpanelundersøgelserne.
  • Der bør være flere fra Metropolzonen-kvarteret og Østerport-kvarteret i borgerpanelet og der skal være et incitament for dem til at svare på borgerpanelundersøgelserne.

 

Løsning

Der foreslås, at lokaludvalget i november og december 2022

  • annoncerer for borgerpanelet i de lokale ugeaviser, der omdeles i lokaludvalgets område; både i printudgaverne og de digitale udgaver.
  • annoncerer for borgerpanelet på Facebook og Instagram
  • gør opmærksom på borgerpanelet i de lokale Facebook-grupper, som lokaludvalget har kendskab til
  • uddeler flyers om borgerpanelet på steder, som er centrale for den lokale befolkning, fx foran Netto på hjørnet af Vester Farimagsgade og Kampmannsgade. Det kan kombineres med uddeling af kaffe og kakao fra en mobil stand, der lejes.
  • uddeler flyers om borgerpanelet foran folkeskolerne om morgenen. Det kan kombineres med uddeling af kaffe og kakao fra en mobil stand, der lejes.
  • uddeler flyers om borgerpanelet om morgenen og/eller sidst på eftermiddagen ved metrostationerne Østerport og Marmorkirken. Det kan kombineres med uddeling af kaffe og kakao fra en mobil stand, der lejes
  • uddeler flyers om borgerpanelet ved borgermødet den 22. november om Maersk-byggeriet i Amaliegade
  • lægger flyers om borgerpanelet frem i Kulturhuset Indre By og på Østerbro Bibliotek.

 

Økonomi

Annoncering i de lokale ugeaviser i fire uger koster ca. 50.000 kr.

Prisen for annoncering på Facebook og Instagram afhænger af hvor langt ud, man ønsker at komme med annoncen og hvor lang perioden for annonceringen skal være.

Leje af en kaffevogn med betjening koster ca. 5.000 kr., afhængig af hvor lang tid den skal være til rådighed.

Tryk af 3.000 flyers koster ca. 5.000 kr.

 

Videre proces

 

Se ovenfor.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at afsætte en ramme på 70.000 kr. af 2022-puljen til at gøre opmærksom på Indre By Borgerpanel samt lokaludvalgets nyhedsbrev, Facebookside og hjemmeside, jf. løsningsafsnittet.

Til top