Mødedato: 10.11.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Puljeansøgninger, november 2022

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til otte puljeansøgninger.

Indstilling

Indstilling om,

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til DepressionsForeningen på en ansøgning om 49.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udvikling og synliggørelse af, samt åbningsreception og julearrangementer for Depressionsforeningens café i Indre By. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.

     

  2. At indre By Lokaludvalg giver afslag til en producent og kurator på en ansøgning om 19.500 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til omkostninger forbundet med produktion og opsætning af forestillingen "my site I in space" i Huset-KBH i februar–marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

     

  3. At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Foreningen Det Runde Bord om en underskudsgaranti på 30.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til aktiviteten ”Lær at lave mad sammen med Det Runde Bord – et socialt køkken” ved Kulturhuset Indre By, der starter i januar 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., fordi det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

     

  4. At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Netværk Ny Litteraturhistorie tilsagn om en underskudsgaranti på 15.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til honorering af fotograf og grafiker i forbindelse med produktion af en antologi, der kan fungere som en litterær guidebog til København. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 20.000 kr., fordi det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

     

  5. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til AB Store Kongensgade 108 på en ansøgning om 14.210 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til at passe roser og andre facadeplanter i ejendommen mod gade og gård ved St. Kongensgade 108. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til en sådan driftsopgave.

     

  6. At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til afvikling af en julefest i Kulturhuset Indre By, som finder sted lørdag den 10. december og er målrettet lokale beboere, herunder børnefamilier. Støtten øremærkes til forplejning: Glögg, æbleskiver, kakao, godteposer mv. jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ikke ønsker at støtte de øvrige poster i ansøgerens budget.

     

  7. At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Art Based Research afslag på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til finansiering af PR og transport i forbindelse med en opsætning af forsknings- og performanceprojektet ”Den skønne videnskab og den sande kunst” i Kulturhuset Indre By den 4.-5. marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

     

  8. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Copenhagen Harbour Parade på en ansøgning om 75.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje i støtte til produktionsomkostninger i forbindelse med afvikling af Copenhagen Harbour Parade den 11.-13. august 2023. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.

 

Problemstilling

Indre By Lokaludvalg har modtaget otte puljeansøgninger.

Løsning

1. DepressionsForeningen åbner ny café i Indre By (2022-puljen)

DepressionsForeningen i samarbejde med i samarbejde med Angstforeningen og OCD-foreningen har ansøgt om 49.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udvikling og synliggørelse af, samt åbningsreception og julearrangementer for Depressionsforeningens café i Indre By. Caféen er et værested for socialt udsatte voksne i Indre By og omegn, der oplever og kæmper med ensomhed, stress, depression, angst, bipolar lidelse eller OCD som ramte eller pårørende. Caféen er delvist drevet af frivillige.

DepressionsForeningen drev frem til september 2022 en tilsvarende café på Nørrebro.
Nu er caféen flyttet til Studiestræde 5. Her håber foreningen at kunne åbne ultimo november/primo december. Således får Indre By nu et nyt værested for socialt udsatte borgere i bydelen og resten af København.  Ansøger håber at kunne tilbyde aktiviteter til forskellige målgrupper udover socialt udsatte voksne, herunder unge, ukrainske flygtninge og engelsktalende. Ansøger håber, at caféen fra årsskiftet og fremefter som minimum kan holde åbent mandag, onsdag og fredag eftermiddag samt løbende arrangere fx fællesspisning, ture ud af huset og lignende.

Det er gratis at anvende caféens tilbud, fx arrangementer. Kaffe, the og kage i caféen koster 5 kr.

Aktiviteter i caféen offentliggøres på facebook.dk/depressionsforeningen, der sættes gadeskilt op ved caféen og uddeles flyers på biblioteker, hos læger og psykologer. Desuden vil ansøger afvikle en ”online synlighedskampagne over længere tid”.

Det ansøgte beløb skal bruges til at dække udgifter forbundet med etablering og åbning af caféen og den fremtidige drift af denne, fordelt på følgende udgiftsposter:

  • 6.900 kr. i løn til arrangør ifm. koordinering af frivillige
  • 9.000 i honorar til optrædende musikere ifm. event i caféen
  • 6.000 til forplejning ifm. åbningsreception og jule- og nytårsarrangementer
  • 23.000 kr. til annoncering online og i form af flyers og gadeskilt
  • 4.100 kr. til indkøb af skærmende gardiner og akustikplader

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren. I dette tilfælde udgør honorar til arrangør ca. 15% af det samlede udgiftsbudget.

Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteterne. 

Puljegruppens anbefaling

Vi synes ikke, at det er os, men i givet fald socialforvaltningen. Er formodentlig for en bydækkende målgruppe og ikke specielt for borgere fra Indre By.

Stedet er i øvrigt dårligt valgt. Er et af de mest stressende lokationer i drukfeltet Vestergade / Nørregade. Nu står der noget løst om åbningstider, men målgruppen har ofte en døgnrytme, hvor nat og dag i nogen grad bytter plads, hvorfor der bør være åbent aften/nat, og netop der er der mest gang i råb og skrig. Så nej til at støtte.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til DepressionsForeningen på en ansøgning om 49.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udvikling og synliggørelse af, samt åbningsreception og julearrangementer for Depressionsforeningens café i Indre By. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.

 

2. "my site I in space" i Huset KBH (2023-puljen)

En producent og kurator har ansøgt om 19.500 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til omkostninger forbundet med produktion og opsætning af forestillingen "my site I in space" i februar – marts 2023.

Ansøger beskriver "my site I in space" som en interaktiv totaloplevelse, der er inspireret af Huset-KBH, og som på baggrund heraf vil præsentere en stedsspecifik forestilling.

Forestillingen bliver til i en kreativ proces over fem dage, fra den 27. februar til fredag d. 3. marts. I den kreative proces er 8-12 kunstnere, 2 kuratorer og 5-10 frivillige fra Indre By involveret.
Lørdag den 4. marts spiller forestillingen to gange, kl. 12.00 - 15.00 og kl. 17.00 - 20.00. Den samlede kapacitet til de to forestillinger er 120 personer.

Formålet med "my site I in space" er for den kreative proces’ vedkommende at skabe netværk. Både etablerede, opkommende, yngre, ældre, lokale og internationale kunstnere fra forskellige discipliner skal deltage. Ansøger håber desuden, at en kunstner, der har deltaget i Huset-KBHs tidlige historie, kan deltage. Desuden vil 5-10 frivillige fra Indre By ”der ellers ikke har adgang til kulturelle oplevelser” blive inviteret ind i den kreative proces.

Formålet med selve forestillingen er ”at skabe en inspirerende interaktiv forestilling for beboerne i Indre By, der giver dem mulighed for at opdage en bred vifte af kunstformer i et enkelt show og at opdage et velkendt sted med nye øjne.”

Der tages entré på 90 kr. til forestillingerne. Et begrænset antal billetter sælges til prisen "betal hvad du kan" og er tiltænkt personer med lav indkomst.

Huset-KBH stiller vederlagsfrit lokaler og teknisk personale til rådighed for produktion og opsætning.

Arrangementet offentliggøres på Huset-KBH, Assemble Theatre Collective og de medvirkende kunstneres kommunikationsplatforme. Desuden vil der blive omdelt flyers et par måneder før forestillingen.

Kuratorer og kunstnere arbejder delvist frivilligt, og der budgetteres med indtægter på 6.000 kr. fra billetsalg og økonomisk støtte fra Scenekunstudvalget og Snabslanten på samlet 10.000 kr. Det ansøgte beløb fordeler sig på følgende udgiftsposter:

  • 7.500 kr. i produktionsomkostninger
  • 7.500 kr. til annoncering/PR
  • 1.500 kr. til mad og transport
  • 4.000 kr. i honorar til arrangører
  • 15.000 kr. i honorar til kunstnere

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren. I dette tilfælde udgør honorar til arrangør ca. 11% af det samlede udgiftsbudget.

Der tages entré til forestillingen. Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter og arrangementer med en entré, der efter lokaludvalgets vurdering

  • ikke matcher beløbet, der ansøges om
  • ikke matcher projektet eller arrangementets indhold
  • gør, at projektet eller arrangementet ikke er offentligt tilgængeligt

Med de bemærkninger ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen med en underskudsgaranti. 

Puljegruppens anbefaling

Virker meget på forberedelsesstadiet - løst i kanterne. Meget løn. Det tror vi ikke på. Ingen støtte

Indstilling

At indre By Lokaludvalg giver afslag til en producent og kurator på en ansøgning om 19.500 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til omkostninger forbundet med produktion og opsætning af forestillingen "my site I in space" i Huset-KBH i februar-marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

 

3. Skolebørn laver mad med Det Runde Bord (2023-puljen)

Foreningen Det Runde Bord har ansøgt om 40.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til aktiviteten ”Lær at lave mad sammen med Det Runde Bord – et socialt køkken”.

Der er tale om et pilotprojekt, hvor børn fra skoler i Indre By skal undervises i mad, madspild og frivillighed af frivillige FGU-elever. Undervisningen finder sted fra januar 2023, og ansøger forventer at afholde 25 undervisningsforløb af 3-5 timer for i alt 500 elever og 25 frivillige. Undervisningen målrettes tre hold; 2-4. klasse, 5.-7. klasse og 8.-10. klasse. Undervisningen foregår i et mobilt køkken, der opstilles foran Kulturhuset Indre By. I løbet af foråret 2023 laver Det Runde Bord en fælles middag med børnene og deres forældre, hvor de kan komme med feedback om projektets videre forløb.

Pilotprojektet er et samarbejde mellem FGU København, Det Runde Bord, de lokale skoler i Indre By og Kulturhuset Indre By.  Parterne bag pilotprojektet ønsker at skabe kreative og nyskabende undervisningsmetoder med fokus på bæredygtighed indenfor mad og frivillige fællesskaber.

Aktiviteten koordineres direkte med de lokale skoler og vil blive formidlet på sociale medier og via den lokale presse.

De medvirkende skoler betaler 10 kr. pr. deltagende elev, og denne indtægtspost forventes at udgøre 5.000 kr. Det fulde budget fordeler sig på følgende udgiftsposter:

  • 15.000 kr. til opsætning og drift af køkkentrailer
  • 12.000 kr. i honorar til køkkenansvarlig
  • 18.500 kr. til indkøb af råvarer

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren. I dette tilfælde udgør honorar til den køkkenansvarlige ca. 26% af det samlede udgiftsbudget.

Det fremgår også af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget støtter projekter, der er offentligt tilgængelige. I dette tilfælde er aktiviteten for en lukket kreds, nemlig børn fra skoler i Indre By.

Hvis lokaludvalget beslutter at støtte projektet, skal det være i form af en underskudsgaranti.

Puljegruppens anbefaling

Et godt projekt. Har kommunikeret lidt med dem. De har nogle gode ideer. Endelig noget ordentligt for børn. Underskudsgaranti på 30.000 uanset den smalle målgruppe.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver tilsagn til Foreningen Det Runde Bord om en underskudsgaranti på 30.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til aktiviteten ”Lær at lave mad sammen med Det Runde Bord – et socialt køkken” ved Kulturhuset Indre By, der starter i januar 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., fordi det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

 

4. På tur med litteraturen – Litterære vandringer i København (2023-puljen)

Foreningen Netværk Ny Litteraturhistorie har ansøgt om 20.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til honorering af fotograf og grafiker ifm. produktion af en antologi, der kan fungere som en litterær guidebog til København.

Formålet med udgivelsen er at formidle sporene efter litteraturen i det københavnske byrum til et bredere publikum. Ansøger oplyser, at antologien tager udgangspunkt i forskellige ruter i København ”– og langt overvejende i Indre by”. Fx har foreningen været på vandring til de gamle kollegier i Middelalderbyen, den gamle Metropolitanskole og de ældste dele af Københavns Universitet.

Foreningen planlægger en litterær byvandring ifm. udgivelse af antologien i maj 2023.

Ansøger estimerer, at indtægter fra salg af bogen vil udgøre 12.000 kr. Dette beløb er ikke modregnet det ansøgte beløb i udgiftsbudgettet. Udgiftsbudgettet fordeler sig på følgende poster:

  • 10.000 kr. til grafiker, der skal opsætte et rutekort
  • 10.000 kr. til fotograf, der skal fotografere steder fra byvandringerne

Sekretariatets bemærkninger

I følge lokaludvalgets retningslinjer for støtte gives der som udgangspunkt ikke støtte til bogudgivelser.

Hvis lokaludvalget beslutter at støtte projektet, skal det være i form af en underskudsgaranti.  

Puljegruppens anbefaling

Vi synes, at det er et godt projekt og vil støtte. De søger jo netop ikke støtte til  bogudgivelsen - de skriver, at den er finansieret. Evt. kan vi trække halvdelen af fotografen fra, da vi tænker, at billederne også kan/skal bruges på some og i guiden. Udgifterne er jo til byvandringen, så tilsagn om 15.000.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Netværk Ny Litteraturhistorie tilsagn om en underskudsgaranti på 15.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til honorering af fotograf og grafiker ifm. produktion af en antologi, der kan fungere som en litterær guidebog til København. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 20.000 kr., fordi  det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

 

5. Pasning af Roser ved Store Kongensgade 108 (2022-puljen)

AB Store Kongensgade 108 har ansøgt om 14.210 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til at passe roser og andre facadeplanter i ejendommen mod gade og gård ved St. Kongensgade 108.

Konkret skal det ansøgte beløb bruges til leje af lift ifm. plantepasning og beskæring af roser i en uges tid i oktober/november og december.

Ansøger oplyser, at planterne på adressen bliver set af 25.000 mennesker i gaden på daglig basis.

Aktiviteten formidles på Facebook og Instagram, og der laves en presseindsats over for blandt andre TV2 Lorry. Ansøger håber på, at andre vil blive inspireret til selv at begrønne byen.

I forhold til en evt. delvis finansiering af projektet oplyser ansøger, at denne helst skal være minimum det halve af det ansøgte beløb. Det fulde budget fordeler sig på følgende udgiftspost:

  • 14.210 kr. til leje af lift

Sekretariatets bemærkninger

Ansøgning i 2020

I mødet den 10. september 2020 besluttede lokaludvalget at give tilsagn om 14.210 kr. til omskabelse af roserne ved Store Kongensgade 108 til hjerter. I ansøgningen blev det bl.a. nævnt, at roserne er blevet betragtet og beundret i alle årene og at der med omdannelsen til hjerter vil ske et kvantespring i opmærksomheden. Ansøgeren oplyste, at han så vil kunne hjælpe andre husejere og beboere i gang med forgrønningen af byen. Projektet blev imidlertid aflyst og fik ikke derfor støtte fra lokaludvalget.

Den foreliggende ansøgning

I henhold til lokaludvalgets retningslinjer støtter lokaludvalget i udgangspunktet ikke årligt tilbagevendende, uforandrede projekter og arrangementer. Pasning af roser og andre facadeplanter mod gade og gård i en privat ejendom er en driftsopgave. som skal løses med jævne mellemrum. Roser skal typisk beskæres en gang om året.

I henhold til lokaludvalgets retningslinjer støtter lokaludvalget projekter, der er offentligt tilgængelige. Gården i ejendommen er et privat areal. 

Det kan skabe præcedens, hvis lokaludvalget beslutter at giver støtte til en driftsopgave af denne art.

Puljegruppens anbefaling

Nej

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til AB Store Kongensgade 108 på en ansøgning om 14.210 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til at passe roser og andre facadeplanter i ejendommen mod gade og gård ved St. Kongensgade 108. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til en sådan driftsopgave.

 

6. Julefest i Kulturhuset Indre By (2022-puljen)

En beboer i Nansensgadekvarteret har ansøgt om 30.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til afvikling af julefest i Kulturhuset Indre By. Arrangementet finder sted lørdag den 10. december kl. 10 -15 og er målrettet lokale beboere, herunder børnefamilier.

Formålet er at samle folk til et hyggeligt arrangement. Til julefesten vil der være loppemarked, juleklip, mulighed for at skrive og sene breve til julemanden, ”Omvendt julemand” (en julemand, der modtager julegave-donationer til trængte familier), juleshow med nisse og julemand foruden forplejning i form af voksen- og børneglögg og æbleskiver. Ansøger forventer, at 100-150 mennesker vil deltage i julefesten. Det er gratis at deltage.

Kulturhuset Indre By stiller lokaler til rådighed vederlagsfrit.

Arrangementet annonceres i diverse facebookgrupper og på Instagram foruden på Kulturhusetindreby.kk.dk, brugbyen.dk, Børnibyen.dk og på Markedskalenderen.dk. Der skal også produceres flyers og plakater til omdeling og ophængning i Nansensgadekvarteret. Kulturhuset Indre By betaler for PR og tryksager.

Det fulde budget fordeler sig på følgende udgiftsposter:

  • 2.000 kr. i løn til arrangør
  • 17.000 kr. i honorarer til julemand, juleshow og produktionsafvikler til juleshow
  • 1000 kr. til indkøb af materialer til juleklip
  • 1000 kr. til indkøb til workshop med breve til julemanden
  • 5000 kr. til forplejning: Glögg, æbleskiver, kakao, godteposer mv.
  • 4000 kr. til den Omvendte Julemand (Ansættelse af den Omvendte Julemand, indkøb af julemandskostume, julepynt, juletræ, design og print af beviser til børnene, der donerer, transport af donationer)

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at lokaludvalget som udgangspunkt ikke støtter projekter eller arrangementer, hvor støtten i hovedsagen tænkes anvendt til aflønning eller honorering af ansøgeren. I dette tilfælde udgør honorar til arrangøren  ca. 7% af det samlede udgiftsbudget.

Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet. 

Puljegruppens anbefaling

Der er alt for meget løn/honorar. Fint, hvis det bare bliver lokale ildsjæle uden julemand. Vi foreslår at donere æbleskiverne, godtepose eller lignende så 5.000.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til afvikling af en julefest i Kulturhuset Indre By, som finder sted lørdag den 10. december og er målrettet lokale beboere, herunder børnefamilier. Støtten øremærkes til forplejning: Glögg, æbleskiver, kakao, godteposer mv. jf. ansøgerens budget.
Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ikke ønsker at støtte de øvrige poster i ansøgerens budget.

 

7. Den skønne videnskab og den sande kunst (2023-puljen)

Foreningen Art Based Research har ansøgt om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til finansiering af PR og transport i forbindelse med en opsætning af forsknings- og performanceprojektet ”Den skønne videnskab og den sande kunst” med De9muser.

Forestillingen er en såkaldt Performance Lecture, der formidler videnskabsstof i form af blandt andet poetry slam og dans. Forestillingen søger at ophæve skellet mellem kunst og videnskab for derigennem at formidle videnskab på en ny måde. Endemålet er at understøtte den demokratiske samtale med forestillingen.

Forestillingen er målrettet et publikum på 16 år og opefter. Den spiller to gange, den 4. og 5. marts 2023. Ansøger forventer, at i alt 300 personer vil deltage. Der er gratis adgang til forestillingen.

Kulturhuset Indre By stiller lokaler og teknik til rådighed for forestillingen. Ansøger oplyser også, at Kulturhuset Indre By hjælper med kommunikationsarbejde og PR i forbindelse med forestillingen.

Forestillingen bliver annonceret i lokalavisen København Liv, på plakater i Kulturhuset Indre By, flyers i opgange i lokalområdet samt på sociale medier og Kulturhusetindreby.kk.dk.

Det fulde budget fordeler sig på følgende udgiftsposter:

  • 1.000 kr. til annoncering/PR
  • 3.000 kr. til tryk/materialer
  • 1.000 kr. til transport
  • 2.500 kr. i honorar til fotograf
  • 2.500 kr. i honorar til grafiker

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen. 

Puljegruppens anbefaling

Lyder som noget rod. Så det blev et nej 

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Art Based Research afslag på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til finansiering af PR og transport i forbindelse med en opsætning af forsknings- og performanceprojektet ”Den skønne videnskab og den sande kunst” i Kulturhuset Indre By den 4.-5. marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

8. Copenhagen Harbour Parade (2023-puljen)

Foreningen Copenhagen Harbour Parade har ansøgt om 75.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje i støtte til produktionsomkostninger i forbindelse med afvikling af Copenhagen Harbour Parade den 11.-13. august 2023.

Copenhagen Harbour Parade er en tværkunstnerisk flydende parade, der afholdes hvert andet år Københavns Havn. Paraden byder på sejlende kunst- og kulturoplevelser i form af fx performances og koncerter. Ansøger oplyser, at paraden ”er en demokratisering af kunsten i en spektakulær og innovativ form i det blå byrum.” Der er tale om et stort offentligt event, der ifølge ansøger tiltrak 35.000 personer i 2021. I 2023 forventer ansøger, at 50.000 personer vil opleve paraden. Der vil være ca. 200 mennesker involveret i at afvikle paraden, herunder kunstnere frivillige og ansatte.

Over de tre dage, paraden varer, er der sammensat dagsprogrammer, der skal appellere særligt til forskellige målgrupper, fx voksne og børnefamilier. I 2023 vil programmet desuden byde på en særlig oplyst aftenparade, der sejler i Indre Bys kanaler. Den store parade i havneindløbet bevæger sig også primært omkring Indre By, oplyser ansøger.

Det er gratis at overvære paraden. Dog planlægger arrangørerne i 2023 at have et indhegnet festivalområde, hvor særligt interesserede kan stifte nærmere bekendtskab med nogle af kunstinstallationerne fra paraden. Her tages entré på 100 kr. Denne del af paraden er dog ikke med i det budget, de ansøgte midler fra Indre By Lokaludvalg indgår i.

Ansøger oplyser, at Foreningen Copenhagen Harbour Parade har en lang række partnere, der blandt andet promoverer eventet på deres platforme.  Ansøger har desuden selv en markedsføringsstrategi omfattende online PR, SoMe, Community Building, trykte medier samt fysisk distribution af flyers og plakater. Der blev i 2021 udarbejdet en grafisk identitet for paraden samt platforme til markedsføring, herunder website og SoMe profiler.

Foreningen Copenhagen Harbour Parade lægger 800 frivillige arbejdstimer i 2022 til opstart af Copenhagen Harbour Parade 2023. Der forventes en arbejdsindsats af ca. 60 frivillige personer under afviklingen den 11.-13. august 2023.

Det ansøgte beløb er en del af et budget på i alt 4,5 mio. kr. Ansøgningen til lokaludvalget angår specifikt om støtte til følgende udgiftsposter:

  • Leje af udstyr og flydende scener: 125.000 kr.
  • Transport: 30.000 kr. 
  • Scenografisk iscenesættelse: 65.000 kr. 
  • KODA: 25.000 kr. 
  • Forplejning af kunstnere og frivillige: 25.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Det fremgår af lokaludvalgets retningslinjer for støtte, at som udgangspunkt er maksimumbeløbet for en ansøgning 50.000 kr. I dette tilfælde søges der om 75.000 kr. 

Med den bemærkning ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter aktiviteten. 

Puljegruppens anbefaling

Alt for stort og dyrt projekt til os. Det er vist en årligt tilbagevende og veletableret begivenhed med sekretariat, der retter sig mod hele byen/dk. Nej til støtte.

Indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Foreningen Copenhagen Harbour Parade på en ansøgning om 75.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje i støtte til produktionsomkostninger i forbindelse med afvikling af Copenhagen Harbour Parade den 11.-13. august 2023. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.

Økonomi

Rammen for puljeansøgninger i 2022 er 328.800 kr. Indtil videre har lokaludvalget disponeret for alt 187.282 kr. af 2022-puljen. Beslutter lokaludvalget at følge indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 5.000 kr. af 2022-puljen.

Lokaludvalget har endnu intet budget for 2023-puljen, men har disponeret for 25.000 kr. af puljen. Beslutter lokaludvalget at følge indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 45.000  kr. af 2023-puljen.

Videre proces

Sekretariatet orienterer ansøgerne om lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til DepressionsForeningen på en ansøgning om 49.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til udvikling og synliggørelse af, samt åbningsreception og julearrangementer for Depressionsforeningens café i Indre By. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.

     

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en producent og kurator på en ansøgning om 19.500 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til omkostninger forbundet med produktion og opsætning af forestillingen "my site I in space" i Huset-KBH i februar–marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

     

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give tilsagn til Foreningen Det Runde Bord om en underskudsgaranti på 30.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til aktiviteten ”Lær at lave mad sammen med Det Runde Bord – et socialt køkken” ved Kulturhuset Indre By, der starter i januar 2023. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 40.000 kr., fordi det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

     

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Netværk Ny Litteraturhistorie tilsagn om en underskudsgaranti på 15.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til honorering af fotograf og grafiker i forbindelse med produktion af en antologi, der kan fungere som en litterær guidebog til København. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 20.000 kr., fordi det ønsker at sprede sine penge ud på forskellige aktiviteter.

     

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til AB Store Kongensgade 108 på en ansøgning om 14.210 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til at passe roser og andre facadeplanter i ejendommen mod gade og gård ved St. Kongensgade 108. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget ikke giver støtte til en sådan driftsopgave.

     

  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 5.000 kr. af lokaludvalgets 2022-pulje til afvikling af en julefest i Kulturhuset Indre By den 10. december 2022. Støtten øremærkes til forplejning: Glögg, æbleskiver, kakao, godteposer mv. jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 30.000 kr., fordi lokaludvalget ikke ønsker at støtte de øvrige poster i ansøgerens budget.

     

  7. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Art Based Research afslag på en ansøgning om 10.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje til finansiering af PR og transport i forbindelse med en opsætning af forsknings- og performanceprojektet ”Den skønne videnskab og den sande kunst” i Kulturhuset Indre By den 4.-5. marts 2023. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine penge på andre aktiviteter.

     

  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Foreningen Copenhagen Harbour Parade på en ansøgning om 75.000 kr. af lokaludvalgets 2023-pulje i støtte til produktionsomkostninger i forbindelse med afvikling af Copenhagen Harbour Parade den 11.-13. august 2023. Afslaget begrundes med, at aktiviteten ikke er målrettet borgere i Indre By.
Til top