B-sag: Kommunens nedtagning af valgplakater på strækningen Oslo Plads, Grønningen og Esplanaden
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at bede Teknik- og Miljøforvaltningen om en redegørelse for baggrunden for, dels at forvaltningen iværksatte maling af lygtepæle/strøm forsynende pæle under en valgkamp med samtidig nedtagning af i alt ca. 180 stk. valgplakater og dels at forvaltningen ikke satte valgplakaterne op igen.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beder Teknik- og Miljøforvaltningen om en redegørelse for
- baggrunden for, at forvaltningen iværksatte maling af lygtepæle/strøm forsynende pæle i perioden den 10.-21. oktober 2022 på strækningen Oslo Plads, Grønningen og Esplanaden under en igangværende valgkamp med samtidig nedtagning af i alt ca. 180 stk. valgplakater
- baggrunden for, at forvaltningen ikke satte valgplakaterne op igen
- hvordan det sikres, at noget lignende ikke sker igen.
jf. medlemsforslaget i afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Medlemsforslag fra Hein Christensen:
Lokaludvalget ønsker en redegørelse for hvordan det kunne gå til at Teknik- og Miljøforvaltningen iværksatte maling af lygtepæle/strøm forsynende pæle i perioden fra den 10. oktober til den 21. oktober på strækningen Oslo Plads, Grønningen og Esplanaden under en igangværende valgkamp med samtidig nedtagning af i alt ca. 180 stk. valgplakater
Lokaludvalget ønsker et svar på hvorfor Teknik- og Miljøforvaltningen ikke foranledigede at de nedtagne plakater blev genophængt, da man efter henvendelse fra Berlingske Tidende blev gjort opmærksom på forholdet og instruerede malerfolkene om at stoppe arbejderne. (Teknik- og Miljøforvaltningen havde jo netop udtalt til Berlingske Tidende, at de ville blive genophængt i videst mulige omfang)
Lokaludvalget ønsker en redegørelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen for hvordan en lignende situation ikke kommer til at gentage sig, dersom Københavns Kommune ved næste valg stadig tillader ophængning af valgplakater.
Løsning
Det indstilles, at lokaludvalget bemyndiger Bent Lohmann til at skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen som foreslået ovenfor.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Se ovenfor.