Planlægning af besøg af socialborgmesteren
Tidligere beslutninger
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg vælger lokaludvalgsmedlemmer til en arbejdsgruppe, som skal planlægge socialborgmesterens besøg i lokaludvalget, jf. afsnittet "Problemstilling".
Problemstilling
Mail den 14. august 2024 fra Socialforvaltningen til lokaludvalgenes sekretærer:
"Socialborgmester Karina Vestergård Madsen vil gerne igen besøge Lokaludvalgene og drøfte socialområdet i de forskellige områder af byen. I må derfor meget gerne vende med jeres udvalg om dette kunne have interesse og vende tilbage til mig med forslag på datoer og tidspunkter. Efterfølgende kan vi skrive sammen om dagsorden/program, der er tilpasset de emner som de forskellige udvalg er optaget af. Karina har som udgangspunkt mulighed for at afsætte ca. halvanden time til mødet/besøget, der kan afvikles som en del af et ordinært lokaludvalgsmøde, som en cykeltur rundt i jeres kvarter eller noget helt tredje. Jeg forestiller mig at en del af besøgene også vil finde sted i 2025."
Løsning
Lokaludvalget vælger lokaludvalgsmedlemmer til en arbejdsgruppe, som skal planlægge socialborgmesterens besøg.
Økonomi
Eventuelle udgifter i forbindelse med besøget betales af sekretariatets budget.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede indholdet i et møde med socialborgmesteren. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
- Hvad kan der gøres for de hjemløse?
- Lederen af domkirkens spise- og værested for hjemløse i København "Hugs & Food" i Turesensgade skal opfordres til at komme med forslag til indholdet i mødet og eventuelt inviteres til at deltage i mødet.
- Det, som måtte komme ud af mødet, skal videreformidles til borgerne.
- Hvordan kan den sociale dimension integreres i byudviklingen?
- Hvad kan der gøres ved indgangen til Strøget ved Vester Voldgade, hvor hjemløse holder til? Det må socialborgmesteren kunne samarbejde med teknik- og miljøborgmesteren om.
- De hjemløse søger til Indre By pga. de offentlige toiletter, men de holder sig væk i weekenden.
- Lokaludvalget bemyndigede Bent Lohmann til at aftale et møde med socialborgmesteren. Ovenstående skal indgå i dagsordenen for mødet.