Eget projekt: Lysfestival på Søerne
Tidligere beslutninger
Sagen var på et udkast til tillægsdagsorden for mødet den 12. september 2024, men lokaludvalget besluttede ikke at behandle tillægsdagsordenen.
Indstillingen er opdateret.
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg beslutter, hvad lokaludvalgets "Eget projekt: Lysfestival på Søerne" skal omfatte jf. løsningsafsnittet, herunder
- hvad lokaludvalget skal give tilsagn om af støtte fra 2024-puljen
- hvad lokaludvalget skal give tilsagn om af støtte fra 2025-puljen med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2025.
Problemstilling
I mødet den 13. juni 2024 orienterede Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival om status på et projekt vedr. Lysfestival på Søerne. Lokaludvalget besluttede, at det i et kommende møde vil drøfte, om det skal støtte projektet og i givet fald hvordan.
Forperson Bent Lohmann har bedt Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival komme med forslag til, hvad lokaludvalget skal finansiere. Se svaret i bilaget.
Østerbro Lokaludvalg
I sit møde den 25. september 2024 besluttede Østerbro Lokaludvalg at bevilge 50.000 kr. fra 2024-puljemidler og 40.000 kr. fra 2025-puljemidler til et samarbejdsprojekt til opsætning, leje og drift af lyskunstværket ”Solen” som en del af programmet til Copenhagen Light Festival 2025.
Forudsætningen for bevillingen er at Østerbro Handelsforening finansierer 40.000 kr. og at Indre By Lokaludvalg finansierer et eller flere lysinstallationer på Søerne.
Link til indstillingen og Østerbro Lokaludvalgs beslutning:
Løsning
2024-puljen
Lokaludvalget skal beslutte, om det af 2024-puljen som et "Eget projekt" vil støtte
Forslag 1
Gruppe af lysende insekter ved Dronning Louises Bro
Udgift 2024 Produktion 79.000 kr.
Forslag 2
Led- bål på en af Søerne - tilsvarende et Sankt Hans-bål
Udgift 2024 Produktion 50.000 kr.
2025-puljen
Med forbehold for, at lokaludvalget råder over en pulje i 2025, kan lokaludvalget beslutte, om det af 2025-puljen som et "Eget projekt" vil støtte
Forslag 1
Gruppe af lysende insekter ved Dronning Louises Bro
Udgift 2025 Stedspecifik tilpasning, transport og opsætning 66.000 kr.
Forslag 2
Led-bål på en af Søerne - tilsvarende et Sankt Hans-bål
Udgift 2025 Stedspecifik tilpasning, transport og opsætning 33.000 kr.
Økonomi
I forbindelse med behandlingen af sagen "Ændringer i budgettet for lokaludvalgets 2024-pulje" i mødet den 15. august 2024 besluttede lokaludvalget at afsætte en ramme på 49.116 kr. til "Eget projekt: Lysfestival på Søerne".
Hvis lokaludvalget i mødet den 10. oktober 2024 beslutter at støtte med mere end dette beløb, får lokaludvalget i mødet den 14. novmeber 2024 et forslag om ændringer i budgettet for lokaludvalgets 2024-pulje.
Hvis lokaludvalget beslutter at støtte ovennævnte forslag eller dele heraf vil halvdelen af den estimerede udgift i 2024 kunne udbetales forlods til arrangørerne senere i oktober 2024. Det resterende beløb vil blive udbetalt, når der foreligger et regnskab for udgifterne i 2024.
Tilsvarende vil halvdelen af den estimerede udgift i 2025 kunne udbetales forlods til arrangørerne i januar 2025. Det resterende beløb vil blive udbetalt, når der foreligger et regnskab for udgifterne i 2025.
Sekretariatet vil eventuelt bede om at se fakturaerne, der ligger til grund for regnskaberne.
Videre proces
Sekretariatet orienterer Kulturhuset Indre By, Copenhagen Light Festival og Østerbro Lokaludvalg om lokaludvalgets beslutning.
Beslutning
Niels Kongshaug var inhabil og forlod lokalet under behandlingen af sagen.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kren Nielsen om, at lokaludvalgets "Eget projekt: Lysfestival på Søerne" skal omfatte værket "Led-bål på en af Søerne tilsvarende et Sankt Hans-bål", idet
- der afsættes en ramme på 50.000 kr. af 2024-puljen til produktion, jf. bilag 1
- der afsættes en ramme på 33.000 kr. af 2025-puljen til stedspecifik tilpasning, transport og opsætning, jf. bilag 1, forudsat, at lokaludvalget råder over en pulje i 2025.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kren Nielsen, om at lokaludvalget spørger Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival om hvem, der ejer værket efter, at det er nedtaget.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kren Nielsen om, at lokaludvalget meddeler Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival, at lokaludvalgets bidrag til finansieringen er på vilkår af, at lokaludvalget modtager et udspecificeret budget for projektet.
Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget meddeler Kulturhuset Indre By og Copenhagen Light Festival, at det står dem frit for at anvende rammen på 83.000 kr. til værket "Gruppe af lysende insekter ved Dronning Louises Bro" i stedet for til værket "Led-bål på en af Søerne tilsvarende et Sankt Hans-bål", fordelt med 50.000 kr. i 2024 og 33.000 kr. i 2025 forudsat, at lokaludvalget råder over en pulje i 2025.