Mødedato: 10.10.2013, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6

Meddelelser

Beslutning

Kulturnatten
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget står med debatvognen foran Rådhuspladsen 77 kl. 17-19 og orienterer om lokaludvalgets virke og om opstillingsmødet samt om de to workshops om Rådhuspladsen-området og Nørreport-området. Han opfordrede lokaludvalgets medlemmer til at deltage. Miljøpunktet er der også, idet de deler blomsterløg ud og orienterer om deres virke.

Din Betjent-møde
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalgets offentlige orienteringsmøde med Din Betjent fra Københavns Politis Station Bellahøj og Station City.finder sted den 5. december kl. 19 i Vartov.
 
Valgmøde
Sekretariatet oplyste, at lokaludvalgets valgmøde finder sted den 5. november kl. 17.30 på Borups Højskole.

Uderserveringer
Bent Lohmann oplyste, at der i kredsen af lokaludvalgsformænd er interesse for at sende forvaltningen en fælles henvendelser om udviklingen på udeserveringsområdet og om spuling af gader.

Gademusikanter ved Torvehallerne
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget har fået svar fra forvaltningen om problemet med gademusikanter ved Torvehallerne.

"Jammerbugt" på Gammelholm
Bent Lohmann  oplyste, at Teknik- og Miljøforvaltningen har givet dispensation til oplæg af kutteren "Jammerbugt" på Gammelholm som ansøgt. Inger Bruun gjorde opmærksom på, at forretningsgangen vedrørende dispensationen ser underlig ud.

Dronning Louises Bro
Bent Lohmann oplyste, at han og lokaludvalget har fået flere henvendelser om de uorganiserede fester på Dronning Louises Bro. At broen anvendes til ophold er godt, men lokaludvalget bør tage henvendelserne alvorlig.



Til top