B-sag: Borgerpanelundersøgelse om det lokale miljøarbejde
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg primo august 2021 spørger medlemmerne af Indre By Borgerpanel om, hvad de synes, at det lokale miljøarbejde i 2022 skal omfatte.
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at formandskabet samt lokaludvalgets repræsentant i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse, Susan Brinck, planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen sammen med sekretariatet.
Problemstilling
I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 10. juni 2021 skal lokaludvalget godkende en driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om udførelsen af det lokale miljøarbejde.
Hvis driftsstøtteaftalen bliver godkendt, skal Indre By Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By & Christianshavn blive enige om en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2022.
Løsning
Planen er, at Indre By Lokaludvalg i sit møde den 12. august 2021 drøfter årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2022 og at det i mødet den 9. september 2021 godkender årsplanen.
Formanden foreslår, at lokaludvalget primo august 2021 spørger medlemmerne af Indre By Borgerpanel om, hvad de synes, at det lokale miljøarbejde i 2022 skal omfatte.
Formandskabet samt lokaludvalgets repræsentant i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse, Susan Brinck, planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen sammen med sekretariatet.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget ultimo august 2021 spørger medlemmerne af Indre By Borgerpanel om, hvad de synes, at det lokale miljøarbejde i 2022 skal omfatte.
- Lokaludvalget godkendte, at formandskabet samt lokaludvalgets repræsentant i Miljøpunkt Indre By & Christianshavns bestyrelse, Susan Brinck, planlægger og gennemfører borgerpanelundersøgelsen sammen med sekretariatet.