Mødedato: 10.04.2025, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuscenter, Pilestræde 67

B-sag: Ønsker til Budget 2026 på Teknik- og Miljøudvalgets område

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om, at Indre By Lokaludvalg godkender,

  1. at køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026

  2. at analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  3. at midlertidige byrum i Middelalderbyen meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  4. at renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  5. at lys på Gammelvagt legeplads meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

Problemstilling

I mødet den 16. januar 2025 besluttede lokaludvalget ønsker til Overførselssagen 2024-25 og til Budget 2026. Lokaludvalget bemyndigede forpersonskabet til sammen med lokaludvalgsmedlemmerne Lars Vedel Jørgensen, Marietta Bonnet og Susanne Lindholm at prioritere forslagene og opdele dem mellem Overførselssagen og Budget 2026.

Derudover besluttede lokaludvalget at bede Teknik- og Miljøforvaltningen om faglig sparring vedr. følgende forslag:

  • Renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By
  • Lys på Gammelvagt legeplads
  • Analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning.

Sekretariatet og forpersonskabet overså sidstnævnte beslutning og Teknik- og Miljøforvaltningen blev bedt om faglig sparring på 

  • køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens
  • analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning
  • midlertidige byrum i Middelalderbyen

I bilagsoversigten ses Teknik- og Miljøforvaltningens inputs til lokaludvalgets foreløbige budgetønsker til Budget 2026. Fristen for den endelige indmelding af budgetønsker til Budget 2026 er den 11. april 2025.

Løsning

Forperson Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget godkender,

  1. at køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere med beboerlicens meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026

  2. at analyse af, hvordan gader i Indre By, der skal genoprettes, kan genoprettes med brostensbelægning meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  3. at midlertidige byrum i Middelalderbyen meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  4. at renovering og vedligeholdelse af kommunens legepladser i Indre By meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

  5. at lys på Gammelvagt legeplads meldes endeligt ind til Teknik- og Miljøforvaltningen som et ønske til Budget 2026.

Økonomi

Intet.

Videre proces

De endelige budgetønsker samles med de andre lokaludvalgs budgetønsker i et samlet katalog til Teknik- og Miljøudvalget. I kataloget vil der indgå forvaltningens bemærkninger samt estimeret økonomi. Kataloget sendes til lokaludvalgene den 16. maj 2025 samtidig med, at det sendes til Teknik- og Miljøudvalget. 

Den 26. maj 2025 afholder Teknik- og Miljøudvalget budgetseminar. Her prioriterer Teknik- og Miljøudvalget de budgetønsker, som det vil henvise til forhandlingerne om Budget 2026. Lokaludvalgene orienteres om prioriteringerne.

I mødet den 12. juni skal lokaludvalget beslutte et høringssvar til Økonomiforvaltningen om udkast til Budget 2026. I den forbindelse vil lokaludvalget kunne komme med forslag til Budget 2026 indenfor alle forvaltningers områder. 

 

Bilag

  1. Link til sagen i lokaludvalget den 16. januar 2025 om ønsker til Overførselssagen 2024-25 og Budget 2026:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-16012025/referat/punkt-8

Til top