Høringssvar om Restaurations- og Nattelivsplanen 2025
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger Bent Lohmann til at sende lokaludvalgets høringssvar om Restaurations- og Nattelivsplanen 2025 til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen samt til at orientere Sikker By-teamet i Økonomiforvaltningen og Københavns Politi om høringssvaret.
Bent Lohmann tager udgangspunkt i udkastet til høringssvar, som ses i bilagsoversigten.
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger Bent Lohmann til sammen med de øvrige medlemmer af Københavns Nattelivsudvalg at tilkendegive over for Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, at Københavns Nattelivsudvalg bør fortsætte i sine nuværende form.
Problemstilling
Efter beslutning i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget sendte Teknik- og Miljøforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen den 27. februar 2025 udkast til Restaurations- og Nattelivsplanen 2025 i offentlig høring. Se bilaget. Der er svarfrist den 24. april 2025.
Udkastet til Restaurations- og Nattelivsplan 2025 beskriver Københavns Kommunes ambitioner for restaurations- og nattelivsområdet i perioden 2026-2029. I udkastet nævnes det, at Københavns Kommune definerer natteliv som sociale aktiviteter i byen, der finder sted i aften- og nattetimerne (kl. 18.00-06.00), f.eks. på caféer, restauranter, barer, natklubber, spillesteder og til kulturelle arrangementer.
Udkastet består af tre dele, som hver indeholder en række fokusområder og indsatsområder. De tre dele er:
- En vision, der sætter en overordnet retning for udviklingen af Københavns natteliv
- En miljøplan, der skal understøtte strategier for et balanceret natteliv, herunder forebygge
og regulere miljøgener fra nattelivet. - En restaurationsplan, der beskriver kommunens ambitioner på restaurationsområdet og
samtidig udgør vejledende retningslinjer for Bevillingsnævnets arbejde.
Det nævnes, at visionen for nattelivet i praksis vil udfolde sig inden for syv fokusområder:
1. Fælles om det gode natteliv
2. Trygge rammer for festen
3. Et natteliv for alle
4. Kultur som omdrejningspunkt
5. Sunde festfællesskaber
6. Opmærksomhed på festen i gaden
7. Et grønnere natteliv.
Miljøplanen inddeles i syv overordnede fokusområder:
1. Håndtering og forebyggelse af støj
2. Ny administration af udeservering
3. Helhedsorienteret tilsyn
4. Renhold af byen
5. Partnerskaber med erhvervsdrivende
6. Universelt design og tilgængelighed
7. Styrket samspil vedrørende alkoholbevillinger og udeserveringstilladelser
Restaurationsplanen indeholder en række overordnede fokusområder:
- Veldrevne restaurationer
- Et varieret og fordelt udbud
- Fastholdelse af restriktiv praksis
- Fokus på morgenværtshuse
- Understøttelse af områder med et særligt aktivt restaurations- og natteliv
- Fokus på havnearealet.
I bilaget ses rapporten "Creative Footprint Report Copenhagen", som Københavns Nattelivsudvalg har bestilt. I rapporten nævnes fem anbefalinger:
1. Recognise the value of nightlife.
2. Establish collective voice for nightlife actors and scenes.
3. Reduce bureaucratic hurdles for event permitting.
4. Address noise and licensing barriers to activate new short, medium- and long-term used space.
5. Eliminate obstacles to accessing funding.
Københavns Nattelivsudvalg
Nattelivsudvalget består af repræsentanter fra branchen, kulturlivet, unge og nattelivsgæster, detailhandlen, beboere og lokaludvalgene, hvor Bent Lohmann repræsenterer lokaludvalgene.
Nattelivsudvalgets formål er at fungere som rådgivende og forberedende udvalg for Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget med henblik på at kvalificere beslutningerne på restaurations- og nattelivsområdet.
Udvalget har derudover til opgave at arbejde med forslag og konkrete indsatser til begrænsning af gener fra nattelivet. Det inkluderer blandt andet opgaver med undersøgelse og dokumentation, iværksættelse af lokale indsatsgrupper samt uddeling af midler fra Nattelivspuljen.
Uddrag fra indstillingen til Kultur- og Fritidsudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om Restaurations- og Nattelivsplanen:
"Et centralt element i Restaurations- og Nattelivsplan 2025 er at sikre et fælles ansvar for nattelivets udvikling. Det foreslås derfor, at der etableres et operativt partnerskab for nattelivets aktører, som får til opgave at håndtere konkrete indsatser og tiltag i nattelivet.
Sekretariatsbetjeningen af det nuværende Nattelivsudvalg (som særligt udvalg) er ressourcetungt, og Kultur- og Fritidsforvaltningen har ikkefået bevilling til denne opgave. For det andet har Nattelivsudvalgets arbejde i den seneste periode bidraget med et solidt vidensgrundlag og skabt en klar retning for nattelivets udvikling ...). På den baggrund kan det overvejes at erstatte det nuværende partnerskab (Nattelivsudvalget) med en mindre formel og ressourcetung partnerskabsmodel."
Løsning
Høringssvar
I bilagsoversigten ses udkastet til lokaludvalgets høringssvar om udkast til Restaurations- og Nattelivsplan 2025, som Bent vil tage udgangspunkt i, hvis han får bemyndigelse til at arbejde videre med det til Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen.
Udkastet til høringssvar omfatter
- Pointer fra Indre By Bydelsplan 2023-26 om nattelivet
- Pointer fra lokaludvalgets drøftelser om restaurations- og nattelivet i de seneste lokaludvalgsmøder
- Pointer fra lokaludvalgets borgermøde den 1. april 2025 om forslaget til restaurations- og nattelivsplan
- Pointer fra lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om natteliv, som blev gennemført i perioden 28. januar – 10. februar 2025
- Pointer fra lokaludvalgets borgermøde den 11. november 2024 om tryghed i Indre By
- Pointer fra lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse om tryghed i Indre By, som blev gennemført i perioden 28. oktober-15. november 2024.
I høringssvaret indsættes desuden links til referater af lokaludvalgets drøftelser i de seneste lokaludvalgsmøder af forskellige aspakter af restaurations- og nattelivet.
Som bilag til høringssvaret vedlægges
- Tema 6 i Indre By Bydelsplan, der handler om natteliv og events
- Sekretariatets opsamling på lokaludvalgets borgermøde den 1. april 2025 om forslaget til restaurations- og nattelivsplan
- Rapport om borgerpanelundersøgelsen om Indre Bys beboeres holdning til natteliv.
- Referat af lokaludvalgets borgermøde den 11. november 2024 om tryghed i Indre By
- Rapport om borgerpanelundersøgelsen om tryghed i Indre By
- Forperson Bent Lohmanns debatoplæg om restaurations- og nattelivet i Indre By, som sendes til medier.
Københavns Nattelivsudvalg
Bent Lohmann foreslår, at lokaludvalget bemyndiger ham til sammen med de øvrige medlemmer af Københavns Nattelivsudvalg at tilkendegive over for Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, at Københavns Nattelivsudvalg bør fortsætte i sine nuværende form.
Nattelivsudvalget fungerer godt som et mødested for samtaler blandt de forskellige interessenter i nattelivet.
Økonomi
Borgermødet den 11. november 2024 om tryghed i Indre By kostede 10.565 kr.
Lokaludvalget har afsat en ramme på 20.000 kr. til borgermødet den 1. april 2025 om restaurations- og nattelivsplanen.
Videre proces
Sekretariatet lægger lokaludvalgets høringssvar inkl. bilag på Bliv Hørt-portalen.
Efter høringen skal sagen i Teknik- og Miljøudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget, formentlig i maj 2025, inden den forelægges for Borgerrepræsentationen.
Bilag
0.1. Indstilling og Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning den 22. februar 2025:
0.2. Indstilling og Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 24. februar 2025:
0.3. Link til høringen på Bliv Hørt-portalen:
https://blivhoert.kk.dk/hearing/159
0.4. Link til kommunens hjemmeside om Københavns Nattelivsudvalg: