Udpegning af en repræsentant til parkbrugerråd om udvikling af Søerne
Indstilling og beslutning
- At Indre By Lokaludvalg udpeger et medlem af lokaludvalget som sin repræsentant i Parkbrugerrådet for Søerne.
Problemstilling
Indre By Lokaludvalg udformede i forbindelse med den seneste Bydelsplan for Indre By et projektforslag angående udvikling af Søerne som rekreativt område. I forbindelse med Københavns Kommunes Budget 2014 aftalte de parterne bag budgettet at afsætte 0,5 mio. kr. til et idékatalog for De Indre Søer. Idékataloget skal give bud på, hvordan søernes rekreative potentiale udnyttes bedst muligt.
De Indre Søer blev fredet i 1966, hvilket betyder, at der ikke kan laves større ændringer her uden dispensation. Søerne har ikke en udviklingsplan, som eller er almindeligt for de fleste fredede parker og naturområder i København. En udviklingsplan er en ramme og plan for områdets fremtidige udvikling – lavet i samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og borgerne og interessenter.
I en udviklingsplan arbejdes der videre med de indkomne forslag, som på sigt kan være realistiske (i forhold til fredning, økonomi og andet) Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår at lave en grundig borger- og interessentinddragelse som fundament for idékataloget. De Indre Søer er et meget vigtigt
sted for københavnerne og mange føler stærkt ejerskab til stedet.
Forvaltningen vil nedsætte et såkaldt parkbrugerråd samt gennemføre tællinger og interviews, og lave forsøg med midlertidige fysiske anlæg (som kan blive permanente, hvis de virker, og borgerne er tilfredse). Idékataloget vil således også kunne blive grundlaget for en egentlig udviklingsplan.
Forvaltningen har været i løbende dialog om denne sag med lokaludvalgets formandskab samt lokaludvalgsmedlemmerne Hans-
Henrik T. Ohlsen og Peter Raben, der var tovholdere på lokaludvalgets bydelsplanforslag om Søerne.Peter Raben er nu trådt ud af lokaludvalget.
I lokaludvalgsmødet den 13. marts 2014 udpegede lokaludvalget
- lokaludvalgsmedlem Anthon Ørnbo Skovle til at repræsentere lokaludvalget i styregruppen for udvikling af Søerne. De øvrige deltagere i styregruppen er ledere i Teknik- og Miljøforvaltningen.
- lokaludvalgssuppleant (daværende lokaludvalgsmedlem) Svend Jørgen Thomsen til at repræsentere lokaludvalget i Parkbrugerrådet for Søerne.
Teknik- og Miljøforvaltningen har indkaldt til første møde i Parkerbrugerrådet mandag den 28. april kl. 17:00-19:00.
Løsning
- Lokaludvalg
- Ældreråd
- Danske handicaporganisationer
- Spejderorganisationerne
- Parkens faste brugere og arrangører (beboerforeninger, grundejerforeninger, andre foreninger mm)
- Relevante kommunale forvaltninger med institutioner i lokalområdet.
- Danmarks Naturfredningsforening
- Friluftsrådet
- DOF
- Foreningen for Hovedstadens Forskønnelse
- Danmarks Idrætsforbund.
Et parkbrugerråd består af max 20 personer. Der afholdes 5-8 møder, og man planlægger og gennemfører parktræf (borgermøde).
Formanden foreslår, at lokaludvalget udpeger et medlem af lokaludvalget til at repræsentere sig i Parkbrugerrådet til erstatning for Svend Jørgen Thomsen.
Økonomi
Videre proces
Idékataloget forventes at kunne forelægges Teknik- og Miljøudvalget i slutningen af 2014. Den samlede udviklingsplan vil kunne forelægges til politisk godkendelse i udvalget i februar/marts 2015.