Mødedato: 10.04.2014, kl. 19:00
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6
Borgerdialog om events i Indre By
Se alle bilag
Til top
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde borgerdialog om værdien af events i Indre By.
Indstilling og beslutning
Formanden indstiller
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 12.000 kr. til et debatvognsarrangement, som afholdes i maj, om borgernes holdninger til og oplevelser af events. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.Lokaludvalget samarbejder med Christianshavns lokaludvalg om arrangementet.
- at Indre By Lokaludvalg udpeger to-tre tovholdere til i samarbejde med eventuelle tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet at planlægge og gennemføre debatvognsarrangementet.
Problemstilling
Indre By har de seneste år dannet kulisse for en lang række større events, blandt andet begivenheder inden for musik, sport, mad, mode, kunst, film mv. Seneste større event, som kommer til at sætte sit præg på Indre By, er Eurovision 2014, der afholdes i perioden d. 4.-10. maj på Refshaleøen.
Under Eurovision vil der blive afholdt en række udendørsarrangementer, f.eks. storskærmsarrangementer, i Indre By langs Strøget, idet der etableres en såkaldt fan-mile fra Hovedbanegården til Kgs. Nytorv.
Indre By Lokaludvalg drøftede på lokaludvalgsmødet d. 6. februar 2014 et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen om de infrastrukturelle konsekvenser, som Eurovision vil have. Under drøftelsen blev der af lokaludvalget rejst spørgsmål om, hvilken værdi denne type events har for Indre By, hvilket førte til, at lokaludvalget bad formanden om en indstilling til lokaludvalgsmødet den 13. marts 2014 vedrørende en henvendelse til Økonomiforvaltningen om økonomien og nytteværdien af events i Indre By.
I mødet den 13. marts 2014 udsatte lokaludvalget behandlingen af sagen til mødet den 10. april 2014. I mellemtiden har lokaludvalget modtaget en henvendelse fra "Støjgruppen Østre Anlæg" om støj fra musikarrangementer i Østre Anlæg - se bilaget.

Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget starter en bred debat om, hvordan bydelens borgere og erhverv oplever de forskellige typer events for at få sat ord på, hvilke typer af events der af Indre Bys borgere opleves som en gevinst for bydelen, og hvilke der opleves som gener, samt hvorfor.
Derudover skal debatten give anledning til overvejelser i Københavns Kommune, hos politiet, i beboerforeningerne i Indre By, i butikserhvervenes organisationer og i turistbranchen om, hvorvidt de samfundsøkonomiske og oplevelsesøkonomiske udgifter og gevinster ved større events, f.eks. nedsat/øget omsætning i butikker, ekstraudgifter til renhold, øget politiberedskab, branding-effekt, gener for beboere mv. harmonerer med Københavns Kommunes eventpolitik. Det skal også debatteres, i hvor høj grad værdien af begivenhederne er øjeblikkelig eller blivende.
For at kickstarte debatten foreslår formanden, at lokaludvalget laver et debatvognsarrangement med spørgeskemaer. Debatvognsarrangementet afholdes umiddelbart efter Eurovision 2014, som bruges som konkret anledning til at starte den generelle debat. Indre By Lokaludvalg skal kontakte Christianshavns Lokaludvalg med henblik på et eventuelt samarbejde omkring debatvognsarrangementet. Christianshavns Lokaludvalg har især fokus på de trafikale konsekvenser ved Eurovision. Resultatet af borgerdialogen skal indarbejdes i Indre By Lokaludvalgs høringssvar om Kommuneplanstrategien, som lokaludvalget har i høring frem til den 15. maj 2014.

Økonomi
Der skal afsættes en ramme på 12.000 kr. af lokaludvalgets puljemidler til afholdelse af et debatvognsarrangement, herunder udgifter til annoncering, transport af Debatvognen, betaling for kaffevogn og behandling af spørgeskemaer. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter. Såfremt Christianshavns Lokaludvalg ønsker at samarbejde, kan de bidrage med en del af beløbet.
Videre proces
Hvis lokaludvalget godkender indstillingen, kontakter sekretariatet Christianshavns Lokaludvalg med henblik på et samarbejde om borgerdialogen. Sekretariatet arrangerer debatvognsarrangementet i samarbejde med lokaludvalgenes tovholdere. Det finder sted medio maj umiddelbart efter Eurovision-ugen.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at afsætte 12.000 kr. til et debatvognsarrangement, som afholdes i maj, om borgernes holdninger til og oplevelser af events. Midlerne tages af puljen til borgerdialogaktiviteter.Lokaludvalget samarbejder med Christianshavns lokaludvalg om arrangementet.
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til skrive til Teknik- og Miljøforvaltningen om støjende arrangementer i Østre Anlæg. Henvendelsen skal tage udgangspunkt i de oplysninger, som repræsentnater fra Støjgruppen Østre Anlæg kom med under dagsordenens punkt 1 "Åben spørgetid", samt lokaludvalgsmedlemmernes svar til repræsentanterne.
- Lokaludvalget udpegede Niels Jarler, Louisa Brane og Lars Povl Jensen til i samarbejde med eventuelle tovholdere fra Christianshavns Lokaludvalg og sekretariatet at planlægge og gennemføre debatvognsarrangementet.