Mødedato: 10.04.2014, kl. 19:00
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Tovholder til workshops om Christiansborg Slotsplads

Indre By Lokaludvalg skal udpege et lokaludvalgsmedlem, som sammen med Bent Lohmann deltager i workshops om sikring af Christiansborg Slotsplads.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,
1. Indre By Lokaludvalg udpeger et lokaludvalgsmedlem, som sammen med Bent Lohmann deltager i workshops om sikring af Christiansborg Slotsplads.

Problemstilling

Lokaludvalget udpegede i mødet den 14. november 2013 Bent Lohmann og Ole Benny Nielsen til at deltage i workshops om sikring af Christiansborg Slotsplads. Invitationen til workshoppen kom via Teknik- og Miljøforvaltningen fra Folketinget. Ole Benny Nielsen er udtrådt af lokaludvalget og har meddelt, at han ikke deltager i arbejdet vedrørende Christiansborg Slotsplads.

Folketinget og Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme er nu klar til at igangsætte processen omkring sikringen af Christiansborg Slotsplads med afholdelse af workshops. Projektet har været behandlet i Københavns Kommune, som har godkendt processen. Kommunen ejer slotspladsen.

Løsning

Lokaludvalget skal udpege et lokaludvalgsmedlem, som sammen med Bent Lohmann deltager i workshops om sikring af Christiansborg Slotsplads. Den, man udpeger, skal foreløbig kunne deltage i to workshops. Den første workshop vil blive afholdt mandag den 28. april 2014 fra kl. 09.00-15.00. Den anden workshop forventer man, kan finde sted fredag den 13. juni 2014 fra kl. 9.00-12.00.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.
Bilag
Rammerne for sikring af Christiansborg Slotsplads har været behandlet i Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Se referaterne her: https://subsite.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/Moedemateriale/Borgerrepraesentationen/13-03-2014/50d61fc6-ef8b-480a-a146-ca9dc02d5a21/4dcb3dd4-8008-4abc-b317-b25262565802.aspx

Beslutning

Lokaludvalget udpegede Steen Juhl Olesen til sammen med Bent Lohmann at deltage i workshops om sikring af Christiansborg Slotsplads.
Til top