Mødedato: 10.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Puljeansøgninger, marts 2016

Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 16 ansøgninger om penge til aktiviteter.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra en gruppe borgere om 33.000 kr. til Lille Bogdag. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er bydelsrelateret.

  2. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Alteration på ansøgningen om 18.000 kr. til Sparkling Sound Festival. Afslaget begrundes med, at udgifterne til administration, projektleder, boghold og kontor udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet samt med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

  3. At Indre By Lokaludvalg giver Vor Frue Kirke afslag på ansøgningen om 18.000 kr. til lyd-koncert-eventen "Himmelbussen - by night". Afslaget begrundes med, at honorar udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.

  4. At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Stemmens Dag afslag på ansøgningen om 15.000 kr. til Stemmens Dag 2016 . Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende arrangementer samt med at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet arrangementet, samt med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

  5. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 40.000 kr. til  ”Kunstnerisk sjippe performance”.  Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet.

  6. At Indre By Lokaludvalg giver Karmakajen tilsagn om 18.000 kr. til Republic Winter Festival. Støtten øremærkes "Isskulptur-symposium, inkl. materialer og forsikring" jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 50.000 kr., da lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.

  7. At Indre By Lokaludvalg giver Lydgruppen LYDPOL afslag på ansøgningen om 37.400 kr. til projektet "Sprækker i facaden - en podwalk, der tager dig tilbage til 70'erne". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet.

  8. At Indre By Lokaludvalg giver udstillingsstedet Andel 31 tilsagn om 10.300 kr. til udstillingen ”Not Just Drawings”.

  9. At Indre By Lokaludvalg giver Teater Hilda&Gump tilsagn om 9.500 kr. til ”Påske Kabaret på Bådteatret for hele familien”.  Støtten øremærkes med 5.000 kr. til scenografi/oppyntning og 4.500.kr. til teknisk udstyr, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtte ikke med det ansøgte beløb på 20.500 kr, da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  10. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 20.000 kr. til projektet "Take Me To The Theater". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at samarbejde med teatrene i København om finansieringen af projektet.

  11. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Photo Festival på ansøgningen om 33.500 kr. til udstillingen "Havnen før og nu". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at udstillingen ikke er bydelsrelateret.

  12. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 10.000 kr. til den kulturelle event "North-East-North". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, ar eventen ikke henvender sig til Indre Bys borgere.

  13. At Indre By Lokaludvalg giver Miljøpunkt Indre By-Christianshavn tilsagn om 6.500 kr. til projektet "Kom og klap et grønt tag". Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at give projektet et andet navn.

  14. At Indre By Lokaludvalg giver DFUNK - Dansk Flytningehjælp Ungdom tilsagn om 7.500 kr. til storytelling-forestillingen "Fortællinger på flugt". Støtten øremærkes med 4.000 kr. til annoncering/PR, 500 kr. til tryk/materialer og 3.000 kr. til transport, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 21.500 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  15. At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 10.000 kr. til en interaktiv installation på Byens Hegn "Oases in Copenhagen". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 25.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

  16. At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Østdanske Jazzklubber på ansøgningen om 16.000 kr. til "Østdanske Jazzklubber i Nationalmuseet under Copenhagen Jazz Festival 2016". Afslaget begrundes med, at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.

Problemstilling

Lokaludvalget har modtaget 16 puljeansøgninger.

Løsning

1. Lille bogdag - forfattere, bøger og hygge

En gruppe borgere søger om 33.000 kr. til Lille Bogdag d. 16.-17. april 2016 i Dome of Visions, Søren Kierkegaards Plads. Formålet med arrangementet er at hylde de små bog- og tidsskriftforlag. Arrangementet blev afholdt første gang i 2015. Der søges om støtte til leje af et cirkustelt, annoncering/PR, tryk/materialer samt transportudgifter.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrettet, da det foregår i Indre By. Derudover er arrangementet netværkdannende, dialogskabende og relaterer sig til fokusområderne ”metropol-kultur” og "midlertidige byrum". Projektet involverer frivillige kræfter og vil være offentligt tilgængeligt.  Der er tale om en tilbagevendende begivenhed. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, da vi ikke mener det bydelsrelaceret.  Vi kunne ellers godt lide projektet.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag på en ansøgning fra en gruppe borgere om 33.000 kr. til Lille Bogdag. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke er bydelsrelateret.

 

2. Sparkling Sound Festival

Alteration søger om 18.000 kr. til en festival den 27.-28. marts 2016 i Dome of Vision på Søren Kierkegaards Plads for ny dansk-svensk lydkunst, rumlig musik, elektronisk musik og performance. Festivalen finder sted i Dome of Vision på Søren Kierkegaards Plads. I budgettet indgår entréindtægt på 8.000 kr. Støtten fra lokaludvalget påtænkes bl.a. anvendt til honorarer, lokaleleje, PR, transport og hotel.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret i og med den finder sted i Indre By. Endvidere, at den er netværksdannende, dialogskabende, og indebærer en vis selvfinansiering samt falder indenfor fokusområderne "Events" og "Midlertidige byrum". Det fremgår ikke af ansøgningen, om festivalen involverer frivillige kræfter, og i udgiftsbudgettet er der en post, som kan sidestilles med arrangørhonorar (Administration, projektleder, boghold og kontor). Arrangementet er offentligt tilgængeligt, dog med entré. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, der er for store administrationsudgifter + der tages entre.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Alteration på ansøgningen om 18.000 kr. til Sparkling Sound Festival. Afslaget begrundes med, at udgifterne til administration, projektleder, boghold og kontor udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet samt med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

 

3. Himmelbussen - by night

Vor Frue Kirke søger om 18.000 kr. til lyd-koncert-event den 5. maj 2016 med ture i en bus kl. 22, 23 og 24 fra Vor Frue Plads til bl.a. området bag H.C. Ørstedsværket. Turene varer 45 minutter. En tur koster 24 kr. På turene vil man opleve et filmisk og poetisk København fra en mørkelagt bus, hvor kun lydsporet kender vejen. Ideen er at tilbyde københavnerne en drømmetur gennem nattens København. Deltagerne får høretelefoner på. I ørene hører man et sound-scape designet til formålet. Projektet bliver lanceret som en del af "Himmelske Dage", som er en kultur- og trosfestival.  Støtten fra lokaludvalget påtænkes anvendt til leje af scene/bus og til leje af lydudstyr (trådløse høretelefoner m.m.).

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret i og med, at opsamlingsstedet for busturen er i Indre By. Endvidere, at projektet er dialogskabende, involverer frivillige kræfter og indebærer en vis selvfinansiering, samt falder indenfor fokusområderne "Events" og "Midlertidige byrum".
Bussen kører udenfor Indre By og i og i udgiftsbudgettet er der en post, som kan sidestilles med arrangørhonorar (projektkoordinering). Busturene er offentlig tilgængelige, dog med entré. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet. Hvis lokaludvalget beslutter at støtte projektet, anbefaler sekretariatet, at støtten er på betingelse af, at der ikke bliver forkyndt på busturene. 

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, indeholder for stort honorar.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Vor Frue Kirke afslag på ansøgningen om 18.000 kr. til lyd-koncert-eventen "Himmelbussen - by night". Afslaget begrundes med, at honorar udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.

 

4. Stemmens Dag 2016

Foreningen Stemmens Dag søger om 15.000 kr. til Stemmens Dag 2016 i Rundetårn d. 16. april 2016. Formålet med arrangementet er at skabe oplysning om stemmen som basis for kunst, kommunikation og samvær. Arrangementet holdes for 7. gang. I budgettet indgår entréindtægter på 6.000 kr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, da det foregår i Rundetårn. Derudover er det netværksdannende, dialogskabende, involverer frivillige kræfter og relaterer sig til fokusområdet ”events”. Arrangementet er offentligt tilgængeligt, dog med entré. Der er tale om et årligt tilbagevendende arrangement. Med disse forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling

 Puljegruppen anbefaler et nej. Det er et tilbagevendende arrangement og er blevet støttet før + for store lønninger og der tages entre.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Foreningen Stemmens Dag afslag på ansøgningen om 15.000 kr. til Stemmens Dag 2016 . Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende arrangementer samt med at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet arrangementet, samt med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

 

5. Kunstnerisk sjippe performance

En borger søger om 40.000 kr. til ”Kunstnerisk sjippe performance” som en del af Kulturhavn 2016 d. 26.-28. august 2016. Arrangøreren forventer, at arrangementet vil foregå ved Ofelia Beach, men har endnu ikke fået tilladelse til det. Arrangementet har til formål at udbrede kendskabet til sjipning som sport og at demonstrere kombinationen af scenekunst og idræt. Der søges om støtte til dokumentation (fotograf), scenografi og kostumer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, såfremt det kommer til at foregå i Indre By Lokaludvalgs område. Derudover er arrangementet netværksdannende, dialogskabende og relaterer sig til fokusområdet ”events”. Projektet involverer frivillige kræfter og vil være offentligt tilgængeligt.  Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet under forudsætning af, at arrangementet foregår i Indre By Lokaludvalgs område.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, for stort honorar. Ellers et sjovt arrangement.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 40.000 kr. til  ”Kunstnerisk sjippe performance”.  Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet.

 

6. Republic Winter Festival

Karmakajen, som er en afdeling af Kayak Bar, søger om 50.000 kr. til en anderledes og mangfoldig udendørs festival den 10.-13. marts 2016 på Kayak Bar på Børskajen, der engagerer og inspirerer til at bruge Indre By om vinteren. Festivalen omfatter bl.a. udendørs koncert, ild-workshop, lys-projektioner, is-skulpturer og loungemusik. Støtten fra lokaludvalget påtænkes anvendt til forplejning, annoncering/PR, tryk/materialer, transport, is-skulptur-symposium, visuals og ild-workshop.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at festivalen er bydelsrelateret, dialogskabende, henvender sig til Indre Bys borgere og brugere, er offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter, sætter fokus på livsmuligheder og udfoldelsesmuligheder i Indre By og falder indenfor fokusområdet "Events". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter festivalen. Dog er festivalen startet, når lokaludvalget den 10. marts 2016 skal tage stilling til ansøgningen. Hvis lokaludvalget støtte festivalen, anbefaler sekretariatet derfor, at lokaludvalget kun støtter de festivalaktiviteter, der foregår efter den 10. marts 2016. 

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb, men vil gerne støtte med 18.000 kr. som skal øremærkes ISSKULPTUR.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Karmakajen tilsagn om 18.000 kr. til Republic Winter Festival. Støtten øremærkes "Isskulptur-symposium, inkl. materialer og forsikring" jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 50.000 kr., da lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.

 

7. Sprækker i facaden - en podwalk, der tager dig tilbage til 70'erne

Lydgruppen LYDPOL søger om 37.400 kr. til udvikling og produktion af fire-seks lydfortællinger med fokus på i Indre By. Lydfortællingerne præsenteres i forbindelse med Festivalen Golden Days, som afvikles 9.-25. september 2016. De digitale lydvandringer skal guide festivalgæsterne gennem Indre By, udbrede Københavns historie og styrke den lokale identitet. Projektet indeholder også en udstilling og debat på Københavns Stadsarkiv. Lydfortællingerne vil gratis kunne downloades fra Lydpols hjemmeside og hentes fra App Store til afspilning på ens egen smartphone.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, netværksdannende, dialogskabende og relaterer sig til fokusområdet ”Metropol-kultur”. Projektet vil være offentligt tilgængeligt og involverer frivillige kræfter. En stor del af det ansøgte beløb vil gå til arrangørens egen løn/honorar. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, der er for store honorarudgifter.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Lydgruppen LYDPOL afslag på ansøgningen om 37.400 kr. til projektet "Sprækker i facaden - en podwalk, der tager dig tilbage til 70'erne". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet.

 

8. Not Just Drawings

Udstillingsstedet Andel 31 søger om 10.300 kr. til udstillingen ”Not Just Drawings” i Nansensgade 47 med tegninger af billedkunstner Clara Black Starck og antropolog Dr. Stanzley. Udstillingen finder sted 1.-17. april 2016 og har til formål at bidrage til den kunstneriske atmosfære ved at inddrage lokalbeboerne i debataftner og Artist Talks. Der søges om støtte til transport, PR-materiale, lokaleleje, fernisering, uforudsete udgifter, maling af udstillingsrum, forplejning og materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, netværksdannende og dialogskabende. Derudover relaterer projektet sig til fokusområdet ”metropol-kultur”.  Projektet involverer frivillige kræfter og er offentligt tilgængeligt. I budgettet indgår arrangørhonorar. Med det forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler at vi siger JA til det ansøgte, nu har vi også givet ansøger nej flere gange.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver udstillingsstedet Andel 31 tilsagn om 10.300 kr. til udstillingen ”Not Just Drawings”.

 

9. Påske Kabaret på Bådteatret for hele familien

Teater Hilda&Gump søger om 20.500 kr. til ”Påske Kabaret på Bådteatret for hele familien”, som afholdes i påskeferien d. 20.-23. marts 2016. Kabareten er målrettet børnefamilier og har til formål at give borgerne i Indre By en fælles kulturel oplevelse på tværs af alder. Der er entré på 40 kr. pr. billet. Støtten fra lokaludvalget vil gå til forplejning og til mindre honorarer til gæstekunstnere.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at arrangementet er bydelsrelateret, dialogskabende, henvender sig til Indre Bys borgere og brugere og relaterer sig til fokusområderne ”events” og "særlige grupper / udsatte grupper". Arrangementet involverer medfinansiering og frivillige kræfter. Det er offentligt tilgængeligt, dog med entré. Med dette forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb, men vil gerne støtte med 9.500 kr. som skal øremærkes 5.000 kr. til scenografi/oppyntning og 4.500.kr. til Teknisk udstyr.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Teater Hilda&Gump tilsagn om 9.500 kr. til ”Påske Kabaret på Bådteatret for hele familien”.  Støtten øremærkes med 5.000 kr. til scenografi/oppyntning og 4.500.kr. til teknisk udstyr, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtte ikke med det ansøgte beløb på 20.500 kr, da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

 

10. Take Me To The Theater

En borger søger om 20.000 kr. til teaterture for unge mellem 15 og 25 år en til to gange om måneden i perioden 15. marts-31. december 2016. Med projektet gives unge en mulighed for at få en ny og anderledes kulturoplevelse. Lokaludvalgets støtte påtænkes bl.a. anvendt til entrébilletter, transport, forplejning af frivillige, annoncering/PR og tryk/materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, hvis teaterturene går til teatre i Indre By Lokaludvalgs område. Endvidere, at det er dialogskabende samt netværksdannende og involverer frivillige kræfter. Sekretariatet vurdere endvidere, at projektet falder udenfor lokaludvalgets fokusområder og at det ikke henvender sig til Indre Bys borgere og brugere. En lille del af udgiftsbudgettet kan sidestilles med arrangørhonorar (Administration). Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, og mener at Teatrene i København i fællesskab selv kunne klare dette.

Formandens indstilling

 At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 20.000 kr. til projektet "Take Me To The Theater". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at samarbejde med teatrene i København om finansieringen af projektet.

 

11. Udstillingsprojektet "Havnen før og nu"

Copenhagen Photo Festival søger om 33.500 kr. til udstillingen "Havnen før og nu", som udvikles i samarbejde med Københavns Museum. Udstillingen åbnes i forbindelse med Havneringens lancering den 29. maj 2016 og er en del af udstillingsprogrammet under fotofestivalen, der finder sted den 2.-12. juni 2016. Materialet til udstillingen skabes gennem en række fotoaktiviteter i områderne omkring Teglholmen, Kalvebod Brygge og Sluseholmen. Fotofestivalen gennemfører i april 2016 tre foto-ture og Københavns Museum afholder i samme periode en fotokonkurrence, der indsamler brugerfotos fra de samme steder, hvis historie formidles på den digitale "VÆGGEN" på Dantes Plads ved hjælp af historiske fotos fra museets billedsamling. Støtten fra lokaludvalget påtænkes anvendt til at udvikle en fysisk fotoudstilling, hvortil de bedste fotos fra alle aktiviteterne vælges ud. Udstillingen vil rumme 50 værker. Udstillingens lokation er ikke fundet endnu.

Sekretariatets bemærkninger
Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, hvis den fysiske fotoudstilling vises i Indre By Lokaludvalgs område. Endvidere, at den er netværksdannende, dialogskabende, offentlig tilgængelig, involverer frivillige kræfter, indebærer medfinansiering og falder indenfor fokusområdet "Events". Copenhagen Photo Festival er en årlig tilbagevendende begivenhed og samarbejdspartneren Københavns Museum er en kommunal institution. Med de forbehold ser sekretariatet intet til hinder for, at lokaludvalget støtter udstillingen.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, da vi ikke mener at det er bydelsrelateret.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Copenhagen Photo Festival på ansøgningen om 33.500 kr. til udstillingen "Havnen før og nu". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at udstillingen ikke er bydelsrelateret. 

 

12. North-East-North

En borger søger om 10.000 kr. til en kulturel event den 11.-15. marts 2016 i Galleri Q i Peder Skrams Gade. Hensigten er at introducere Baltikum for det lokale publikum gennem en audio-visuel nutidig kunst-event, samt at udvikle iværksætteri og opbygge et kulturelt netværk i Norden/Baltikum-regionen. Støtten fra lokaludvalget påtænkes anvendt til honorarer, annoncering/PR og tryk/materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret i og med det finder sted i Indre By. Endvidere, at det er netværksdannende, dialogskabende, offentligt tilgængeligt og involverer frivillige kræfter samt falder ind under fokusområdet "Metropolkultur". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej, ikke bydelsrelateret og mener ikke at det specifikt henvender sig til Indre Bys borgere.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til en borger på ansøgningen om 10.000 kr. til den kulturelle event "North-East-North". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, ar eventen ikke henvender sig til Indre Bys borgere.

 

13. Kom og klap et grønt tag

Miljøpunkt Indre By-Christianshavn søger om 6.500 kr. til etablering af et grønt demonstrationstag på toppen af en endnu ikke etableret elevatorskakt på Kongens Nytorv, som forbipasserende får mulighed for at klappe. Anlægget forventes færdig ultimo april eller primo maj og tages ned igen i slutningen af juni 2016. I forbindelse med anlæggelsen vil der være en event ved demonstrationstaget.Støtten fra lokaludvalget påtænkes anvendt til forplejning, honorarer og tryk/materialer. 

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, involverer frivillige kræfter og er offentligt tilgængeligt, samt falder ind under fokusområderne "Byudvikling+Udviklingsprojekter" og "Midlertidig byrum" . Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et Ja til det ansøgte, men opfordrer meget til at det får et andet navn.  

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver Miljøpunkt Indre By-Christianshavn tilsagn om 6.500 kr. til projektet "Kom og klap et grønt tag". Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at give projektet et andet navn.

 

14. Fortællinger på flugt

DFUNK - Dansk Flytningehjælp Ungdom søger om 21.500 kr. til en gratis storytelling forestilling den 30. marts 2016 på Bremen Teater, der skal sætte fokus på livsvilkårene for unge mennesker på flugt. Gennem otte flygtninges personlige historie vil DFUNK skabe en forståelse for unge flygtninges situation og en nuanceret dialog blandt københavnske borgere. Formålet er desuden at skabe "empowerment" af de otte flygtninge, der gennem forløbet vil opleve, at de bliver set og hørt, samt at deres historie er vigtig. Lokaludvalgets støtte påtænkes anvendt til forplejning, honorarer, annoncering/PR, tryk/materialer og transport.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at forestillingen er bydelsrelateret i og med den sættes op i Indre By. Endvidere, at den er netværksdannende, dialogskabende, offentlig tilgængelig og involverer frivillige kræfter samt falder ind under fokusområderne "Events" og "Særlige grupper / udsatte grupper". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter forestillingen.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et nej til det fulde beløb, men vil gerne støtte med 7.500 kr. som skal øremærkes Annoncer - Tryk - Transport.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver DFUNK - Dansk Flytningehjælp Ungdom tilsagn om 7.500 kr. til storytelling-forestillingen  "Fortællinger på flugt". Støtten øremærkes med 4.000 kr. til annoncering/PR, 500 kr. til tryk/materialer og 3.000 kr. til transport, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 21.500 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

 

15. Oases In Copenhagen

En borger søger om 25.000 kr. til en interaktiv installation på Byens Hegn på Kongens Nytorv, der henvender sig til turister og besøgende i København. Installationen består af et "lykkehjul" med navne på forskellige attraktioner og steder i København. Det giver dem en måde at afgøre hvilke  attraktioner de skal besøge; måske en, som de ellers ikke havde tænkt sig at besøge. Installationer sættes op i april og tages ned i september 2016. I udgiftsbudgettet indgår honorering af en smed og en grafiker, samt transport og materialer.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at projektet er bydelsrelateret, dialogskabende, offentligt tilgængeligt, indebærer en vis selvfinansiering, henvender sig til Indre Bys borgere og brugere samt falder indenfor fokusområdet "Midlertidig byrum". Sekretariatet ser intet til hinder for, at lokaludvalget støtter projektet. 

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ til det fulde beløb, men vil gerne støtte med det samme beløb som Metroselskabet 10.000 kr. Som vi tidligere har udtalt vil vi ikke støtte med mere end hvad Metroselskabet støtter med.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver en borger tilsagn om 10.000 kr. til en interaktiv installation på Byens Hegn "Oases in Copenhagen". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 25.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.

 

16. Østdanske Jazzklubber i Nationalmuseet under Copenhagen Jazz Festival 2016

Østdanske Jazzklubber søger om 16.000 kr. til to udendørs arrangementer i Nationalmuseets gård og et arrangement i Nationalmuseets festsal den 1. og 2. juli 2016. Arrangementerne  omfatter tre koncerter med tre forskelige jazzorkestre. Der vil være mulighed for at danse. Arrangementerne udendørs er gratis, mens entreen til arrangementet, der findes sted i festsalen, er på 150 kr. I udgiftsbudgettet indgår bl.a. musikerhonorar, transport, hotel til tre orkestre, leje af mobilscene, leje af dansegulv og leje af lydudstyr.

Sekretariatets bemærkninger

Sekretariatet vurderer, at arrangementerne er bydelsrelateret, dialogskabende,involverer frivillige kræfter og henvender sig til Indre Bys borgere og brugere, samt falder ind under fokusområderne "Metropolkultur" og "Events". Arrangementerne er offentligt tilgængelige; dog tages der entré til det ene. Med det forbehold ser sekretariatet intet ti hinder for, at lokaludvalget støtter arrangementerne.

Puljegruppens anbefaling

Puljegruppen anbefaler et NEJ, der er for store honorarudgifter.

Formandens indstilling

At Indre By Lokaludvalg giver afslag til Østdanske Jazzklubber på ansøgningen om 16.000 kr. til "Østdanske Jazzklubber i Nationalmuseet under Copenhagen Jazz Festival 2016". Afslaget begrundes med, at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat 375.000 kr. til puljeansøgninger. Foreløbig har lokaludvalget disponeret for 76.625 kr. til puljeansøgninger. Hvis lokaludvalget følger indstillingerne, vil der være disponeret for yderligere 61.800 kr.

Videre proces

Sekretariatet meddeler ansøger lokaludvalgets beslutning og varetager den videre sagsbehandling med ansøgningen.

Beslutning

Til mødet forelå et opdateret budget til ansøgning nr. 3, ”Himmelbussen – by night”.

 

Gunna Starck forlod mødet under behandlingen af ansøgning nr. 8 pga. inhabilitet.
Thorleif Jeppesen og Helle Bonnesen forlod mødet under behandlingen af ansøgning nr. 13 pga. inhabilitet. 

  1. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag på en ansøgning fra en gruppe borgere om 33.000 kr. til Lille Bogdag.

    Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at arrangementet ikke som sådan henvender sig til Indre Bys borgere og derfor ikke er bydelsrelateret.


    I fortsættelse af behandlingen af sag nr. 1 bad lokaludvalget Puljegruppen om et forslag til en ændring i lokaludvalgets retningslinjer for tildeling af puljemidler for så vidt angår begrebet ”bydelsrelateret”.

  2. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Alteration på ansøgningen om 18.000 kr. til Sparkling Sound Festival. Afslaget begrundes med, at udgifterne til administration, projektleder, boghold og kontor udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet samt med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

  3. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Vor Frue Kirke afslag på ansøgningen om 18.000 kr. til lyd-koncert-eventen "Himmelbussen - by night". Afslaget begrundes med, at honorar udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.

  4. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Foreningen Stemmens Dag afslag på ansøgningen om 15.000 kr. til Stemmens Dag 2016. Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter årligt tilbagevendende arrangementer samt med, at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet arrangementet, og med at lokaludvalget vurderer, at entreen så høj, at festivalen ikke er offentlig tilgængelig.

  5. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger afslag på en ansøgning om 40.000 kr. til ”Kunstnerisk sjippe performance”.  Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter arrangementer, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet. Trods afslaget har lokaludvalget sympati for projektet og gør ansøgeren opmærksom på muligheden for at søge støtte til at afholde aktiviteten i forbindelse med ”Bilfri Søndag” den 18. september 2016.

  6. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Karmakajen tilsagn om 18.000 kr. til Republic Winter Festival. Støtten øremærkes "Isskulptur-symposium, inkl. materialer og forsikring" jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 50.000 kr., da lokaludvalget vil sprede anvendelsen af sine midler.
    Lokaludvalget opfordrede Jan Baltzersen til at deltage i symposiet på vegne af lokaludvalget.
       
  7. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Lydgruppen LYDPOL afslag på ansøgningen om 37.400 kr. til projektet "Sprækker i facaden - en podwalk, der tager dig tilbage til 70'erne". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget i udgangspunktet ikke støtter aktiviteter, hvor arrangørhonorar udgør en stor del af udgiftsbudgettet.

  8. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give udstillingsstedet Andel 31 tilsagn om 10.300 kr. til udstillingen ”Not Just Drawings”.
    Bent Lohmann meddelte, at han ser udstillingen på vegne af lokaludvalget.
       
  9. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give Teater Hilda&Gump tilsagn om 9.500 kr. til ”Påske Kabaret på Bådteatret for hele familien”.  Støtten øremærkes med 5.000 kr. til scenografi/oppyntning og 4.500.kr. til teknisk udstyr, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtte ikke med det ansøgte beløb på 20.500 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
    Gunna Starck meddelte, at hun ser kabaretten på vegne af lokaludvalget.

  10. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til en borger på ansøgningen om 20.000 kr. til projektet "Take Me To The Theater". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vil bruge sine midler til andre aktiviteter. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at samarbejde med teatrene i København om finansieringen af projektet.

  11. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Copenhagen Photo Festival på ansøgningen om 33.500 kr. til udstillingen "Havnen før og nu". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at udstillingen ikke er bydelsrelateret.

  12. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger afslag på ansøgningen om 10.000 kr. til den kulturelle event "North-East-North". Afslaget begrundes med, at lokaludvalget vurderer, at eventen ikke henvender sig til Indre Bys borgere.
     
  13.  Efter ønske fra Henrik Anton Svendsen stemte lokaludvalget om, hvorvidt Ole Bang er inhabil ved lokaludvalgets behandling af en ansøgning fra Miljøpunktet Indre By-Christianshavn om støtte til projektet ”Kom og klap et grønt tag”, idet Ole Bang er valgt af lokaludvalget til at repræsentere lokaludvalget i bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

    13 lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Ole Bang er habil i forbindelse med lokaludvalgets behandling af ansøgningen fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn projektet ”Kom og klap et grønt tag”
    Ingen lokaludvalgsmedlemmer stemte for, at Ole Bang er inhabil i forbindelse med lokaludvalgets behandling af ansøgningen fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn projektet ”Kom og klap et grønt tag”
    2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
    Dermed havde lokaludvalget besluttet, at Ole Bang var habil ved lokaludvalgets behandling af ansøgningen fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om støtte til projektet ”Kom og klap et grønt tag”.

    Lokaludvalget stemte om indstillingen om at give Miljøpunktet Indre By-Christianshavn tilsagn om 6.500 kr. til projektet ”Kom og klap et grønt tag”.
    For stemte 6 lokaludvalgsmedlemmer.
    Imod stemte 5 lokaludvalgsmedlemmer.
    4 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
    Dermed havde lokaludvalget godkendt indstillingen om at give Miljøpunkt Indre By-Christianshavn tilsagn om 6.500 kr. til projektet Kom og klap et grønt tag. Lokaludvalget opfordrer ansøgeren til at give projektet et andet navn.

  14. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give DFUNK - Dansk Flygtningehjælp Ungdom tilsagn om 7.500 kr. til storytelling-forestillingen "Fortællinger på flugt". Støtten øremærkes med 4.000 kr. til annoncering/PR, 500 kr. til tryk/materialer og 3.000 kr. til transport, jf. ansøgerens budget. Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 21.500 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
    Anton Ørnbo Skovle meddelte, at han ser forestillingen på vegne af lokaludvalget.

           
  15. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give en borger tilsagn om 10.000 kr. til en interaktiv installation på Byens Hegn "Oases in Copenhagen". Lokaludvalget støtter ikke med det ansøgte beløb på 25.000 kr., da lokaludvalget ønsker at sprede anvendelsen af sine midler.
    Jens Erik Frandsen og Dorthe Lindberg meddelte, at de ser installationen på vegne af lokaludvalget.

  16. Lokaludvalget godkendte indstillingen om at give afslag til Østdanske Jazzklubber på ansøgningen om 16.000 kr. til "Østdanske Jazzklubber i Nationalmuseet under Copenhagen Jazz Festival 2016". Afslaget begrundes med, at honorarer udgør en for stor en del af udgiftsbudgettet.
Til top