Mødedato: 10.03.2016, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Christiansborg Slotsplads

Indre By Lokaludvalg skal beslutte et mandat for lokaludvalgets medlemmer af følgegruppen vedrørende terrorsikring på Christiansborg Slotsplads.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter et mandat for lokaludvalgets medlemmer af følgegruppen vedrørende terrorsikring på Christiansborg Slotsplads.

Problemstilling

lokaludvalgets medlemmer af følgegruppen vedrørende terrorsikring på Christiansborg Slotsplads, Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen, var den 1. marts 2016 til første møde i følgegruppen, hvor alternative løsninger til den, som politiet har forkastet, blev drøftet.

Løsning

I lokaludvalgsmødet orienterer Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen mundtligt om de alternative løsninger.

Lokaludvalget aftaler på den baggrund et mandat for deres virke i følgegruppen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om følgegruppens arbejde.

Beslutning

Lokaludvalget gav Bent Lohmann og Steen Juhl Olesen mandat til i følgegruppen vedrørende terrorsikring på Christiansborg Slortsplads at arbejde for

  • At sikringen sker med naturmaterialer som de eksisterende granitsten på pladsen; eventuelt med slebede granitkugler i stil med dem i Kongens Have

  • At den nuværende belægning bibeholdes.

  • At en eventuel forgrønnelse sker med plantning af træer langs Slotsholmskanalen.

Til top