Bydelsplanprocessen
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter, hvordan lokaludvalget indleder den forestående bydelsplanproces.
Problemstilling
Som det ser ud lige nu, starter bydelsplanprocessen i maj 2016. Økonomiforvaltningen har udarbejdet forslag til nyt koncept for bydelsplaner, men der er endnu ikke vedtaget noget om det.
Løsning
Byudviklingsgruppen har drøftet, hvordan lokaludvalget skal indlede bydelsplanprocessen. Gruppen foreslår, at lokaludvalget afsætter et lørdagsarrangement til at drøfte bydelsplanprocessen tillige med Teknik- og Miljøforvaltningens udkast til ny byarkitektur under overskriftent: Vision(er) for Indre By. Byudviklingsgruppen foreslår, at arrangementet er med oplæg udefra, herunder et fra Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.
Formandskabet har kort drøftet, at lokaludvalget i lokaludvalgets april-møde vurderer og aftaler hvilke ressourcer, man vil lægge i bydelsplanprocessen. Det drejer sig om økonomi og om lokaludvalgsmedlemmernes tid. I maj-mødet kan lokaludvalget på det grundlag beslutte en arbejdsplan for processen.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser i sig selv.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Beslutning
-
Formanden oplyste,
-
at Økonomiforvaltningen overvejer at holde en workshop for kommunens lokaludvalg ca. den 1. juni 2016 som opstart på bydelsplanprocessen
-
at Økonomiforvaltningen overvejer at holde et kursus for kommunens lokaludvalg om KKkort
-
At Økonomiforvaltningen orienterer formændene for kommunens lokaludvalg om det endelig udkast til koncept for bydelsplaner på et møde den 11. april 2016.
2. Lokaludvalget drøftede, hvordan lokaludvalget skal indlede bydelsplanprocessen. Der var følgende bemærkninger:
-
Bydelsplanprocssen bør ikke kobles sammen med forslaget om en ny arkitekturpolitik.
-
Fotos af arkitektur, der ikke virker, kan indgå som en del af bydelsplanprocessen.
-
Borgerdialogen kan knyttes op på fotos fra fortiden, nutiden og fremtiden.
-
Lokaludvalget kan gå sammen med Cityavisen om at lade borgerne vælge månedens øjebæ.
-
Bydelsplanprocssen kan knytte an til hvilke værdier, man ønsker fremmet med arkitekturpolitikken.