Åben spørgetid
Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.
Beslutning
En repræsentant fra Støjforeningen Sølvtorvet, der også er forsker på Københavns Universitet, orienterede om konsekvenserne af støjgener i området omkring Sølvtorvet: I området er der mange udendørs musikarrangementer og det gør det svært at holde møder i Københavns Universitets bygninger i kvarteret. Det holder udenlandske forskere væk fra København, da de ikke kan sove om natten. Derudover er beboere fraflyttet kvarteret pga. støjen fra de offentlige arrangementer og fra de uofficielle raves, der fortsætter, når de officielle arrangementer er slut. Det er arrangementerne i Østre Anlæg, samt i bunkerne ved Sølvtorvet og i tunnelen under Sølvgade samt på Dronning Louises Bro, der giver støjgener. I forbindelse med arrangementerne omkring Sølvtorvet foregår der kriminalitet, trafficing og handel med stoffer, og generelt giver det utryghed i området. Han oplyste, at forskning i folkesundhed viser, at en stabil nattesøvn er vigtig for ens livskvalitet. Det gælder især for de ikke-ressource stærke.
Bent Lohmann svarede, at lokaludvalget er opmærksom på støjproblemet og har nævnt det for kommunen.
Marianne Spang Bech fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavn svarede, at Miljøpunktet er ved at forberede et Ph.d.-projekt om støj, som man håber, at en studerende fra DTU vil skrive.
________________________________________________________________________________________________________________________________________
En borger oplyste, at hun er med i NOAH og at hun vil høre, hvad lokaludvalget laver.
Steen Juhl Olesen svarede, at lokaludvalgets arbejdsgrupper er åbne og at hun er velkommen til at deltage i arbejdsgruppernes arbejde.