Mødedato: 10.01.2013, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Udpegning af medlem til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Indre By Lokaludvalg skal udpege en repræsentant til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Indstilling og beslutning

Formanden indstiller,

  1. at Indre By Lokaludvalg udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn for perioden frem til januar 2015, samt et køns-alternativ. Repræsentanten og køns-alternativet skal være medlem af lokaludvalget. Valget skal bekræftes af Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Ifølge Miljøpunkt Indre By-Christianshavns vedtægter § 5.2.1 ff. har Indre By Lokaludvalg en repræsentant i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns bestyrelse. Bestyrelsens medlemmer skal genudpeges hvert andet år, forskudt så fornyelsen sker med halvdelen af bestyrelsen på lige år og den anden halvdel i ulige år. For Indre By Lokaludvalgs vedkommende er det i ulige år og dermed i år. Miljøpunkt Indre By-Christianshavns vedtægter kan downloades her:  http://a21.dk/pdf/a21_vedtaegter.pdf.

 I den forløbne periode har Bent Lohmann repræsenteret Indre By Lokaludvalg i Miljøpunktets bestyrelse.

Løsning

Lokaludvalget udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn for perioden frem til januar 2015 samt et køns-alternativ. De skal være medlem af lokaludvalget.

I tilfælde af flere kandidater, foretages valget ved skriftlig afstemning. Valget skal bekræftes af Borgerrepræsentationen.

Økonomi

Medlemmerne af Miljøpunktets bestyrelse modtager ikke vederlag for bestyrelseshvervet.

Videre proces

Sekretariatet sender lokaludvalgets beslutning til Økonomiforvaltningen, der sørger for en indstilling til Borgerrepræsentationen med lokaludvalgets indstilling inkl. køns-alternativet.

Når Borgerrepræsentationen har truffet en beslutning, meddeler sekretariatet beslutningen til Miljøpunkt Indre By-Christianshavn.

Lokaludvalgets repræsentant i Miljøpunkt Indre By-Christianshavns bestyrelse orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om Miljøpunktets aktiviteter.

Beslutning

Lokaludvalget besluttede at indstille Bent Lohmann til Borgerrepræsentationen som Indre By Lokaludvalgs kandidat til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By- Christianshavn.
Til top