Mødedato: 09.12.2021, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Lokaludvalgets ønskeliste til Overførselssagen og kommunens budget for 2023

Indre By Lokaludvalg skal beslutte en ønskeliste til Overførselssagen 2021-22 og til kommunens budget for 2023, som sendes til Borgerrepræsentationen og de relevante forvaltninger.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg beslutter en ønskeliste til Overførselssagen 2021-22 og til kommunens budget for 2023. Han sender ønskelisten til den afgående og den tiltrædende Borgerrepræsentation samt til de relevante forvaltninger.

Problemstilling

Budget 2023

Den politiske proces vedr. kommunens Budget 2023 starter i januar 2022 med budgetseminarer i udvalgene på Rådhuset.  

Overførselssagen

Hvert forår er der en sag på Borgerrepræsentationens dagsorden om overførsel af kommunens mindreforbrug i ét budgetår til det kommende budgetår. Borgerrepræsentationen kan enten tildele midlerne til den oprindelige aktivitet eller bevillige dem til nye aktiviteter. Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.

Løsning

Byudviklingsgruppen har drøftet ønskelisten. Fra referatet:

"Parkeringsstrategi i Indre By og Middelalderbyen
Finansiere undersøgelsen af en trafiksanering i Indre By bla med fokus på flg emner

  • Cyklisme/bilisme
  • Store projekter såsom skoven foran Tivoli
  • Varetransport og Citylogistik"

Formanden foreslår, at idrætsfaciliteter tages med på lokaludvalgets ønskeliste.

Følgende ønsker på lokaludvalgets ønskelister til Overførselssagen 2020-21 og til kommunens budget for 2022 var ikke med i budgetaftalen for 2022:

  1. Penge til reduktion af højresvingsulykker
  2. Penge til trafiksikkerhed generelt
  3. Penge til en social indsats, fx maduddeling til hjemløse
  4. Adfærdsregulerende afgift på udeserveringer og markering af udeserveringer i Indre By i gadearealet
  5. Flere offentlige toiletter i Indre By
  6. Flere cykelparkeringspladser i Indre By
  7. Køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere i Indre By, så gadeparkering i Indre By kan nedlægges til fordel for rekreative og/eller miljørigtige formål, fx til affaldssortering
  8. Ny indretning af Sankt Pauls Plads
  9. Opdatering af hundeområdet på Eidsvoll Plads
  10. Penge til borgerdialog­processer, der kvalificerer arkitekturen i nyt byggeri
  11. Penge til håndhævelse af regler og vilkår vedr. udeservering, drift af restaurationer, udendørs musikarrangementer og events
  12. Penge til udarbejdelse af bevarende lokalplaner i Middelalderbyen
  13. Permanent lukning af Vester Voldgade mellem Vestergade og Lavendelstræde
  14. Plan for et sammen­hængende forløb for fodgængere på Fæstningsringen
  15. Plan for træplantning i Nyboderkvarteret og gennemførelse af planen
  16. Plan for, hvordan man vil tage højde for WHOs nye støjgrænser for trafik
  17. Plantning af allé af træer i Kronprinsessegade mellem Sølvgade og Øster Voldgade
  18. Pullerter i Middelalderbyen til regulering af trafikken
  19. Trafiksikkerhed i Kronprinsessegade mellem Sølvgade og Øster Voldgade
  20. Understøttelse af frivillighedsprojekter.
  21. Flere penge til håndhævelse af vilkår i alkohol­bevillinger
  22. Havnebad ved Havnegade
  23. Fitnessområde ved Havnegade på "Bornholmerknasten"
  24. Kommunens støtte til kultur- og spillesteder skal gives på vilkår, der sikrer, at kultur- og spillesteder med kommunal støtte lever op til kommunens politikker, strategier, regler mm. på fx miljøområdet og sundhedsområdet.

  25. Renovering af fortove i Nordborggade

  26. Ny skole i Indre By

  27. Penge til håndhævelse af regler for husfacader

  28. Penge til 40 km/t-zoner i Københavns Kommune

  29. Penge til et nyt underlag ved bordtennisbordet i Ørstedsparken.

Formanden foreslår, at lokaludvalget beslutter hvilke ønsker, der skal på lokaludvalgets ønskeliste vedr. Overførselssagen 2021-22 og kommunens budget for 2023. Han sender ønskelisten til den afgående og den tiltrædende Borgerrepræsentation samt til de relevante forvaltninger.

Sagen var på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 11. november 2021, men blev udsat.


Økonomi

Intet.

Videre proces

Formanden sender ønskelisten til den afgående og den tiltrædende Borgerrepræsentation samt til de relevante forvaltninger.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at formandskabet skriver et forslag til ønskeliste til Overførselssagen sammen med Kjeld A. Larsen og Hans-Henrik T. Ohlsen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Anton Skovle om, at retablering af Stokhusbroen indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Gunna Starck om, at køb af bygning til etablering af en skole centralt i Indre By indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om, at ønskerne i forslaget til ønskeliste i denne sag, som vedrører trafiksikkerhed, slås sammen til ét ønske, som indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget genovervejer ønske nr. 7 i forslaget til ønskeliste i denne sag "Køb af parkeringspladser i parkeringsanlæg til beboere i Indre By, så gadeparkering i Indre By kan nedlægges til fordel for rekreative og/eller miljørigtige formål, fx til affaldssortering", når det skal vurderes, hvad der skal med på ønskelisten til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Jens Erik Frandsen om, at lokaludvalget ændrer ønske nr. 28 i forslaget til ønskeliste i denne sag til "Penge til 40 km/t-zoner i Indre By", idet ønsket indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Hans-Henrik T. Ohlsen om, at et ønske om trafikdæmpende tiltag på strækningen Webersgade-Fredens Bro indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om, at lokaludvalget ændrer ønske nr. 28 i forslaget til ønskeliste i denne sag til "Penge til 30 km/t-zoner i Indre By", idet ønsket indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.

    Lokaludvalget godkendte et forslag fra Anton Skovle om, at ønskerne i forslaget til ønskeliste i denne sag, som vedrører plantning af træer, slås sammen til ét ønske, som indgår i vurderingen af, hvad der skal med i et forslag til ønskeliste til Overførselssagen, som lokaludvalget tager stilling til i mødet den 13. januar 2022.



  2. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Kjeld A. Larsen om at bemyndige formanden til - med henvisning til et svar fra Teknik- og Miljøforvaltningen til lokaludvalget - at spørge Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget om hvem, der har besluttet, at Københavns Kommune skal leje parkeringspladser i det planlagte parkeringsanlæg på Dantes plads til beboerparkering.
Til top