Mødedato: 09.12.2021, kl. 16:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Åben spørgetid

Under dette punkt har tilhørerne mulighed for at komme med forslag og stille spørgsmål til lokaludvalget. Der er afsat op til en halv time til spørgetiden. Når der ikke er flere  spørgsmål, begynder lokaludvalgets ordinære møde.

Beslutning

Soundbokse

Med henvisning til en artikel i B.T., hvor Bent Lohmann og Jens Erik Frandsen er citeret, og med henvisning til et høringssvar fra lokaludvalget til Teknik-  og Miljøforvaltningen om evaluering af skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer spurgte en borger om, hvorvidt lokaludvalget går ind for, at soundbokse må spille med max. 80 dB(A).

Sally Mountfield svarede, at lokaludvalget havde ment 80 dB som en peak-lydstyrke, ikke som et gennemsnit over et tidsrum.

Bent Lohmann svarede, at citatet er taget ud af sin kontekst og at 80 dB er højt. Han svarede endvidere, at referatet af lokaludvalgets beslutning om sagen om evaluering af skærpede ordensregler i udvalgte parker, pladser og havnearealer vil blive rettet, og at lokaludvalget vil indsende et nyt høringssvar, hvor fejlen er rettet. B.T. vil blive orienteret om rettelserne.

 

Byvandringer

Lederen af Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Marianne Spang Bech orienterede om den gennemførte byvandringer, hvor der bl.a. blev set på, hvor der kan placeres sorteringspunkter.

 

Til top