Mødedato: 09.11.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Referat og godkendelse af dagsordenen

Indre By Lokaludvalg skal drøfte referatet af det seneste lokaludvalgsmøde samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg drøfter referatet af lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2023 (eftersendes)
  2. at Indre By Lokaludvalg godkender dagsordenen for det aktuelle møde. 

Problemstilling

Lokaludvalget skal drøfte referatet af lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2023 samt godkende dagsordenen for det aktuelle møde.

Løsning

Referat

Referatet drøftes. Eventuelle rettelser noteres.

Dagsorden

Dagsordenen godkendes, og inhabilitet i sagerne på dagsordenen bliver afklaret.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Intet.

Beslutning

  1. Lokaludvalget udsatte drøftelsen af referatet af lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2023, da det ikke var offentliggjort. 
  2. Lokaludvalget godkendte at behandle en tillægsdagsorden sidst i møde med sagen "Høringssvar om forsøg med afkriminalisering af narkotika i Københavns Kommune",
  3. Lokaludvalget godkendte dagsordenen for det aktuelle møde med ovennævnte tilføjelse.
  4. I fortsættelse af behandlingen af dagsordenens punkt 2 "Referat og godkendelse af dagsordenen" godkendte lokaludvalget indstillingerne i følgende sager:
    13. Fodgængerfeltet i Skindergade mellem Jorcks Passage og Fiolstræde
    14. Lukning af Middelalderbyen for biler i forbindelse med Kulturnatten
    16. Puljeansøgninger, november 2023
    17. Status på lokaludvalgets 2023-pulje, november 2023
    18. Budget for lokaludvalgets 2024-pulje.
Til top