B-sag: Seminar for lokaludvalget
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg holder et seminar en lørdag i foråret 2024 om lokaludvalgets virke
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at seminaret planlægges af forpersonskabet og sekretariatet.
Problemstilling
I mødet den 12. oktober 2023 blev der udtrykt ønske om, at der holdes et seminar for lokaludvalget om lokaludvalgets virke. Byudviklingsgruppen har efterfølgende drøftet behovet herfor.
Løsning
Det foreslås, at forpersonskabet planlægger seminaret sammen med sekretariatet. Det afholdes en lørdag i foråret 2024. Lokaludvalgets arbejdsgrupper, medlemmer og suppleanter velkomne til at komme med input til programmet for seminaret. Frist: 15. januar 2024.
Lokaludvalget kan vælge at holde det som et åbent seminar, hvor beboere i Indre By inviteres til at deltage. Dette kan give et friskt, nyt perspektiv på lokaludvalgets arbejde. Borgere, som ønsker at deltage, vil skulle tilmelde sig.
Økonomi
Hvis seminaret holdes som et internt seminar for lokaludvalgets medlemmer og suppleanter, betales det af sekretariatets budget.
Hvis der er tale om et åbent seminar, hvor beboere i Indre By inviteres til at deltage, vil det skulle betales af lokaludvalgets pulje for 2024.
Videre proces
Se ovenfor.
Beslutning
- Lokaludvalget drøftede forslaget om et seminar for lokaludvalget. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
- Lokaludvalget skal være borgernes talerør ind i kommunen.
- Lokaludvalget bliver kørt over.
- Seminaret skal føre til, at der bliver mindre fnidder i lokaludvalget.
- Lokaludvalget kan invitere en forvaltning og et medlem af Borgerrepræsentation til at fortælle, hvordan de bruger lokaludvalget.
- Lokaludvalget skal ikke invitere borgere til at deltage i seminaret.
- Lokaludvalget besluttede at holde et seminar en lørdag i foråret 2024 om lokaludvalgets virke.
- På forslag fra Gunna Starck besluttede lokaludvalget at afsætte en halv time af lokaludvalgsmødet den 14. december 2023 til at drøfte indholdet i seminaret.