Cykelregelfolder målrettet turister
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om genoptryk, distribuering mv. af en cykelregelfolder målrettet turister
- at Indre By Lokaludvalg udpeger et lokaludvalgsmedlem til at repræsentere sig i samarbejdet
- at Indre By Lokaludvalg afsætter 15.000 kr. af 2018-puljen til genoptryk mv. af Teknik- og Miljøforvaltningens cykelregelfolder målrettet turister
- at Indre By Lokaludvalg inviterer Christianshavns Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg til at deltage i samarbejdet, herunder i finansieringen af opgaven
Problemstilling
Teknik- og Miljøforvaltningen har en stor efterspørgsel på den røde cykelregelfolder, som forvaltningen har udgivet, hos de cykeludlejere, hoteller mv., der har modtaget folderen. De oplever, at turisterne tager godt i mod den.
Forvaltningen vil derfor gerne lave et genoptryk i 2018, evt. i en revideret version, men har ikke finansiering til det. Hvis lokaludvalget kan finansiere opgaven, vil forvaltningen gerne samarbejde om et genoptryk og sammen med lokaludvalget se på, om der er brug for justeringer af indhold, distributionskanaler mv.
Forvaltningen vurderer, at der skal bruges 15.000 kr. på opgaven.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen om genoptryk, distribuering mv. af en cykelregelfolder målrettet turister og at lokaludvalget inviterer Christianshavns Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg til at deltage i samarbejdet. Cykelturismen fylder især i Indre By, men er også markant i nabobydelen
Endvidere foreslår formanden, at lokaludvalget udpeger et lokaludvalgsmedlem til at repræsentere sig i samarbejdet.
Økonomi
Lokaludvalget afsætter en ramme på 15.000 kr. af 2018-puljen til genoptryk mv. af Teknik- og Miljøforvaltningens cykelregelfolder målrettet turister.
Videre proces
Lokaludvalgets repræsentant samarbejder med Teknik- og Miljøforvaltningen og de øvrige lokaludvalgs repræsentanter. om genoptryk, distribuering mv. af en cykelregelfolder målrettet turister.
Sekretariatet sørger for, at restoplaget af lokaludvalgets cykelfolder målrettet turister bliver distribueret til cykeludlejere mv. i november 2017.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen om genoptryk, distribuering mv. af en cykelregelfolder målrettet turister.
- På forslag fra Bent Lohmann besluttede lokaludvalget at foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen at arbejde for, at cykelreglerne fremgår af den elektroniske skærm på bycyklerne.
- Lokaludvalget besluttede at udpege Gunna Starck til at repræsentere sig i samarbejdet
- Lokaludvalget bemyndigede Gunna Starck til at få indføjet i folderen, at der ikke må cykles på fortov og i gågader.
- Lokaludvalget besluttede at afsætte 15.000 kr. af 2018-puljen til genoptryk mv. af Teknik- og Miljøforvaltningens cykelregelfolder målrettet turister.
- Lokaludvalget bemyndigede formanden til at invitere Christianshavns Lokaludvalg, Vesterbro Lokaludvalg, Nørrebro Lokaludvalg og Østerbro Lokaludvalg til at deltage i samarbejdet med Teknik- og Miljøforvaltningen, herunder i finansieringen af opgaven.
.