Mødedato: 09.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Henvendelser til lokaludvalget, november 2017

Indre By Lokaludvalg skal tage formandens håndtering af henvendelser til lokaludvalget til efterretning.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste lokaludvalgsmøde til efterretning.

Problemstilling

Siden mødet den 12. oktober 2017 har lokaludvalget modtaget en række henvendelser. Henvendelserne og svarene vil være fremlagt til gennemsyn for lokaludvalgets medlemmer i lokaludvalgsmødet den 9. november 2017.

Løsning

1. Arrangement i Havnegade

En borger udtalte sig med mail den 19. oktober 2017 imod, at der var givet tilladelse til et arrangement i Havnegade ved Inderhavnsbroen. Hun oplyste, at arrangementet blev ved til kl. 22.

Sekretariatet bad Teknik- og Miljøforvaltningen svare hende og lokaludvalget. I svaret, som blev mailet til sekretariatet den 2. november 2017, skriver Teknik- og Miljøforvaltningen bl.a., at man havde givet tilladelse til arrangementet i forbindelse med Kulturnatten, og havde vurderet at det var et spændende arrangement, som ville være attraktivt for mange af kulturnattens gæster. Desuden vurderede forvaltningen, at netop en type arrangement som dette, kunne være med til at give nye erfaringer for området og fremme bylivet. Forvaltningen oplyser, at der er pt. givet tilladelse til arrangørens arrangement i forbindelse med Kulturnatten, og et tilsvarende i forbindelse med julemåneden, og jul i Nyhavn. Arrangørens ønske var oprindeligt en lang række tilsvarende arrangementer på pladsen.

 

2. Gademusikanternes forstærkere

En borger gjorde med mail den 23. oktober 2017 opmærksom på, at hun tidligere har forsøgt at gøre lokaludvalget opmærksom på gademusikanternes forstærkere. Lyden trænger igennem flere byrum og langt ind i lejlighederne. Hun skrev, at urimeligt, at en mand med et elektronisk udstyr og forstærkere også til langt ud på aftenen, kan sidde på Strøget ud for Helligåndskirken og genere beboerne i området.

Sekretariatet har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen svare borgeren og lokaludvalget. Svaret foreligger endnu ikke.


3. Hotelbyggeri i Adelgade

En borger har med mail den 24. oktober 2017 bedt lokaludvalget om en status på hotelbyggeri i Adelgade. Sekretariatet har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen svare.

Teknik- og Miljøudvalget skal den 6. november 2017 tage stilling til sagen "Endelig vedtagelse af tillæg nr. 2 til lokalplan nr. 375 ”Elværksgrunden”, der omhandler hotelbyggeriet i Adelgade.
Læs indstillingen her:
https://www.kk.dk/indhold/teknik-og-miljoudvalgets-modemateriale/06112017/edoc-agenda/52f284c7-2c10-415c-93fa-b683be0b4a58/a34bbf69-e0f4-4e5b-9814-6f5af4d2ebaa

 

4. Formel 1-løb i København

Formel 1-projektet har inviteret formændene for Christianshavns Lokaludvalg, Amager Vest Lokaludvalg og Indre By Lokaludvalg til et møde senere i november, hvor de på vegne af lokaludvalgene vil  kunne uddybe betænkelighederne ved Formel 1-løb i København, og hvor Formel 1-projektet kan forklare mere detaljeret om arrangementet.

Formanden vil meddele Formel 1-projektet, at han takker for invitationen, men at hans virke for lokaludvalget er frivilligt arbejde, hvorfor han ikke har mulighed for at deltage i alle møder mv., han  inviteres til.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Lokaludvalget bliver orienteret om det, der måtte ske i sagerne.

 

Beslutning

Lokaludvalget tog håndteringen af henvendelser til lokaludvalget siden sidste lokaludvalgsmøde til efterretning.

Til top