Mødedato: 09.11.2017, kl. 18:30
Mødested: Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

B-sag: Årsplan for det lokale miljøarbejde 2018

Indre By Lokaludvalg skal tage til efterretning, at der til årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2018 tilføjes følgende aktivitet: Måling af luftforurening fra brændeovne.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at der til punkt 1.2 i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2018 tilføjes følgende aktivitet: Måling af luftforurening fra brændeovne.

Problemstilling

Indre By Lokaludvalg godkendte årsplanen for det lokale miljøarbejde i mødet den 12. oktober 2017. Se bilaget.

Christianshavns Lokaludvalg godkendte årsplanen for det lokale miljøarbejde i sit møde den 25. oktober 2017 med en følgende ændring: til punkt 1.2 i årsplanen tilføjes følgende aktivitet: Måling af luftforurening fra brændeovne.

Løsning

Formanden foreslår, at lokaludvalget tager til efterretning, at der til punkt 1.2 i årsplanen for det lokale miljøarbejde i 2018 tilføjes følgende aktivitet: Måling af luftforurening fra brændeovne.

Økonomi

I 2017 støtter Københavns Kommune det lokale miljøarbejde med 684.700 kr. Indre By Lokaludvalg støtter det med 680.000 kr., mens Christianshavns Lokaludvalg støtter det med 100.000 kr.

Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg vil senest i deres møde i december skulle tage stilling til et budget for deres puljer. I den forbindelse vil de også skulle tage stilling til, hvor meget de vil støtte det lokale miljøarbejde med. Lokaludvalgene har tidligere tilkendegivet overfor Miljøpunktet, at de vil støtte med samme beløb som i 2017.

Det vides endnu ikke, hvor meget Københavns Kommune støtter det lokale miljøarbejde med i 2018.

Videre proces

Lokaludvalgene og Miljøpunktet arbejder i henhold til den vedtagne årsplan for det lokale miljøarbejde.

Beslutning

Sagen blev udsat til lokaludvalgets møde den 14. december 2017.
Til top