B-sag: Eidsvoll Plads
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg tager forslagene fra borgerne vedr. forbedring af Eidsvoll Plads til efterretning - se bilaget.
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formandskabet til at drøfte forbedring af hundeluftepladsen på Eidsvoll Plads med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Problemstilling
I lokaludvalgsmødet den 12. oktober 2017 besluttede lokaludvalget at bemyndige formandskabet og sekretariatet til at indhente tilbud hos landskabsarkitekter vedr. forslag til forbedring af hundelufteområdet på Eidsvoll Plads.
Lokaludvalget har opfordret borgerne til at indsende forslag til forbedringer af hundeluftepladsen på Eidsvoll Plads med svarfrist den 4. november 2017.
Løsning
Formandskabet har vurderet, at fremfor for at få en landskabsarkitekt til at skitsere, hvordan hundeluftepladsen på Eidsvoll Plads kan forbedres, bør lokaludvalget trække på Teknik- og Miljøforvaltningens faglige ekspertise.
Formandskabet vil derfor bede forvaltningen vurdere, hvad der skal til, for at hundeluftepladsen bliver attraktiv for hundeluftere. Samtidig vil formandskabet bede forvaltningen vurdere forslagene, som borgerne har sendt til lokaludvalget i perioden 13. oktober-4. november 2017 og forslagene, der kom frem på workshoppen "Fællesskab og byrum i Nyboder-kvarteret" den 11. juni 2016.
Økonomi
Intet.
Videre proces
I mødet i december 2017 eller januar 2018 drøfter lokaludvalget meldingerne fra Teknik- og Miljøforvaltningen om mulighederne for at forbedre hundeluftepladsen på Eidsvoll Plads.
Beslutning
Til mødet forelå bilag 1B: Forslag vedr. Eidsvoll Plads, modtaget den 3.-6. november 2017.
- Lokaludvalget tog forslagene fra borgerne vedr. forbedring af Eidsvoll Plads til efterretning.
- Lokaludvalget bemyndigede formandskabet til at drøfte forbedring af hundeluftepladsen på Eidsvoll Plads med Teknik- og Miljøforvaltningen.