Mødedato: 09.06.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

Borgerdialog om Lille Kongensgade

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal beslutte at stå for borgerdialog om Lille Kongensgade.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg har borgerdialog om Lille Kongensgade
  2. at Indre By Lokaludvalg udpeger lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter til at stå for borgerdialogen sammen med formandskabet og sekretariatet; herunder at beslutte borgerdialogmetode og dato for borgerdialogen.
  3. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at stille Teknik- og Miljøforvaltningen  spørgsmål om status på Lille Kongensgade og fremtiden for Lille Kongensgade, jf. afsnittet ”Problemstilling”
  4. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende resultaterne af borgerdialogen til Teknik- og Miljøforvaltningen med spørgsmål og bemærkninger, der relaterer sig til konklusionerne på borgerdialogen. Det sker med inddragelse af de lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter, som stod for borgerdialogen.
  5. at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at orientere Teknik- og Miljøudvalget om lokaludvalgets beslutninger i denne sag med en bemærkning om, at der ikke bør gives midlertidige eller permanente tilladelser til udeservering, før borgerdialogen og den efterfølgende proces er afsluttet.

 

Problemstilling

I mødet den 10. februar 2022 besluttede lokaludvalget at sende et brev til Teknik- og Miljøudvalget om en fremtidig løsning for Lille Kongensgade. I brevet blev det nævnt, at der skal ske en forudgående borgerdialog. Se bilaget.

Lokaludvalgsmedlemmerne Lise Brink Andersen og Sally Mountfield har udtrykt ønske om, at lokaludvalget genoptager behandlingen af sagen. Formanden forstår, at de ønsker, at lokaludvalget ikke lægger sig fast på en løsning for Lille Kongensgade, førend der har været borgerdialog om gaden.

Sally Mountfield har også udtrykt ønske om, at lokaludvalget stiller spørgsmål til Teknik- og Miljøforvaltningen om gaden:

”Jeg foreslår, at vi beder Teknik- og Miljøforvaltningen om en status på Lille Kongensgade. En status fra Teknik- og Miljøforvaltningen kan måske kaste lys over, hvad Teknik- og Miljøforvaltningen/Teknik- og Miljøudvalget vil med gaden. På den baggrund kan lokaludvalget præcisere, hvad lokaludvalget vil med gaden. Det vil samtidig kunne være afsæt for en borgerdialog om gaden.

Ønsket om en status på Lille Kongensgade kan begrundes med, at udeserveringerne i gaden ser ud til at have mere eller mindre permanent karakter. Ønsket kan også begrundes med, at forbuddet mod gennemkørsel for biler ikke respekteres (jeg cykler jævnligt gennem gaden - uden om udeserveringer og modkørende biler).”

 

Løsning

Formanden foreslår,

  • at Indre By Lokaludvalg har borgerdialog om Lille Kongensgade
  • at Indre By Lokaludvalg udpeger lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter til at stå for borgerdialogen sammen med formandskabet og sekretariatet; herunder at beslutte borgerdialogmetode og dato for borgerdialogen.
  • at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at stille TMF spørgsmål om status på Lille Kongensgade og fremtiden for Lille Kongensgade, jf. afsnittet ”Problemstilling”
  • at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at sende resultaterne af borgerdialogen til Teknik- og Miljøforvaltningen med spørgsmål og bemærkninger, der relaterer sig til konklusionerne på borgerdialogen. Det sker med inddragelse af de lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter, som stod for borgerdialogen.
  • at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til at orientere Teknik- og Miljøudvalget om lokaludvalgets beslutninger i denne sag med en bemærkning om, at der ikke bør gives midlertidige eller permanente tilladelser til udeservering, før borgerdialogen og den efterfølgende proces er afsluttet.

 

Økonomi

Lokaludvalget har afsat en ramme på 15.000 kr. til borgerdialog om Lille Kongensgade.

 

Videre proces

 

Formanden sender resultaterne af borgerdialogen til Teknik- og Miljøforvaltningen med spørgsmål og bemærkninger, der relaterer sig til konklusionerne på borgerdialogen. Det sker med inddragelse af de lokaludvalgsmedlemmer og/eller suppleanter, som stod for borgerdialogen.

Formanden orienterer Følgegruppen for Byrums- og Trafikplanen for Middelalderbyen om lokaludvalgets beslutninger i denne sag. Følgegruppen har møde den 22. juni 2022.

Formanden orienterer Teknik- og Miljøudvalget om lokaludvalgets beslutninger i denne sag med en bemærkning om, at der ikke bør gives midlertidige eller permanente tilladelser til udeservering, før borgerdialogen og den efterfølgende proces er afsluttet.

Bilag

0. Link til lokaludvalgets beslutninger den 10. februar 2022:

https://www.kk.dk/dagsordener-og-referater/Indre%20By%20Lokaludvalg/m%C3%B8de-10022022/referat

Beslutning

  1. Lokaludvalget besluttede at stå for borgerdialog om Lille Kongensgade
  2. Lokaludvalget udpegede Sally Mountfield og Lise Brink Andersen til at stå for borgerdialogen sammen med formandskabet og sekretariatet; herunder at beslutte borgerdialogmetode og dato for borgerdialogen.
  3. Lokaludvalget bemyndigede formanden til at stille Teknik- og Miljøforvaltningen spørgsmål om status på Lille Kongensgade og fremtiden for Lille Kongensgade, jf. afsnittet ”Problemstilling”
  4. Lokaludvalget bemyndigede formanden til at sende resultaterne af borgerdialogen til Teknik- og Miljøforvaltningen med spørgsmål og bemærkninger, der relaterer sig til konklusionerne på borgerdialogen. Det sker med inddragelse af Sally Mountfield og Lise Brink Andersen.
  5. Lokaludvalget bemyndigede formanden til at orientere Teknik- og Miljøudvalget om lokaludvalgets beslutninger i denne sag med en bemærkning om, at der ikke bør gives midlertidige eller permanente tilladelser til udeservering, før borgerdialogen og den efterfølgende proces er afsluttet.

 

Til top