B-sag: Lokaludvalgets mødeplan for 2023
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg godkender planen for lokaludvalgets møder i 2023, der fremgår af løsningsafsnittet.
- at Indre By Lokaludvalg godkender, at der behandles puljeansøgninger fem gange i 2023, jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.
Problemstilling
Lokaludvalget skal have en mødeplan for det kommende år. Der skal holdes ét møde i hver måned; dog ikke i juli måned. Lokaludvalget skal beslutte i hvilke møder, man ønsker at behandle puljeansøgninger.
Løsning
Som udgangspunkt har Christianshavns Lokaludvalg hidtil holdt møde den sidste onsdag i hver måned, mens Indre By Lokaludvalg har holdt møde den anden torsdag i hver måned. Denne kadence fungerer godt for sekretariatet og ønskes fortsat i 2023, jf. den foreslåede mødeplan nedenfor.
Datoer for behandling af puljeansøgninger
Lokaludvalget har tidligere besluttet at behandle puljeansøgninger hver anden måned.
I nedenstående forslag til mødeplan er det nævnt i hvilke møder, puljeansøgningerne behandles.
Mødeplan 2023
- 12. januar - med puljeansøgninger
- 9. februar
- 9. marts - med puljeansøgninger
- 13. april
- 11. maj - med puljeansøgninger
- 8. juni
- 17. august
- 14. september - med puljeansøgninger
- 12. oktober
- 9. november - med puljeansøgninger
- 14. december - kl. 16.30-19.30.
Medmindre andet er nævnt ovenfor, starter møderne kl. 18.30 og slutter så vidt muligt kl. 22.00 og senest kl. 22.30.
I en sagen "Lokaludvalgets forretningsorden" på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 9. juni 2023 omtales et forslag fra lokaludvalgsmedlem Marianne Halkjær om, at lokaludvalgets møder skal slutte senest kl. 21.30.
Økonomi
Udgifterne til lokaludvalgsmøderne betales af sekretariatets budget. Ud over lokaleleje betales der for forplejning.
Videre proces
Når lokaludvalget har besluttet mødeplanen, vil den blive offentliggjort på lokaludvalgets hjemmeside og i lokaludvalgets nyhedsbrev.
Sekretariatet orienterer senere lokaludvalget om, hvor møderne holdes.
Beslutning
- Lokaludvalget godkendte planen for lokaludvalgets møder i 2023, der fremgår af løsningsafsnittet.
- Lokaludvalget godkendte, at der behandles puljeansøgninger fem gange i 2023, jf. den foreslåede mødeplan i løsningsafsnittet.