Mødedato: 09.06.2022, kl. 18:30
Mødested: Vartov, Farvergade 27

B-sag: Driftsstøtteaftalen om det lokale miljøarbejde

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg skal beslutte at forny driftsstøtteaftalen for det lokale miljøarbejde med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn.

Indstilling

Formanden foreslår,

  1. at Indre By Lokaludvalg godkender, at den gældende driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde forlænges med et år til den 31. december 2023.

 

Problemstilling

Lokaludvalgene har ansvaret for Københavns Kommunes lokale miljøarbejde. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har siden 2011 udført opgaven for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg. Grundlaget for samarbejdet er en driftsstøtteaftale.

Den gældende driftsstøtteaftale udløber den 31. december 2022.

 

Løsning

Formanden foreslår, at driftsstøtteaftalen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn om det lokale miljøarbejde forlænges med et år til den 31. december 2023.

I bilaget ses et forslag til aftale. Det er en opdateret version af den gældende aftale.

 

Økonomi

I 2022 betaler Københavns Kommune 733.597 kr. til Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg for lokaludvalgenes varetagelse af den lokale miljøopgave i de to bydele.

Derudover har Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg afsat hhv. 680.000 kr. og 135.000 kr. til den lokale miljøopgave i 2022.

Miljøpunktet får pengene. 1. rate af pengene fra Københavns Kommune, Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg blev overført til Miljøpunktet i februar 2022. 2. rate overføres i juni 2022

 

Videre proces

Driftsstøtteaftalen gælder fra den 1. januar til den 31. december 2023.

I eftersommeren 2022 skal lokaludvalgene beslutte en årsplan for det lokale miljøarbejde i 2023.

Beslutning

Kjeld A. Larsen deltog ikke i behandlingen af dette punkt pga. inhabilitet.

 

  1. Lokaludvalget drøftede en forlængelse af driftsstøtteaftalen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn. Lokaludvalget udsatte derpå behandlingen af sagen til mødet den 18. august 2022.
Til top