Mødedato: 09.04.2015, kl. 18:30
Mødested: Det grønlandske Hus, Løvstræde 6
Lokaludvalgsmøde den 7. maj 2015
Indre By Lokaludvalg skal beslutte at holde et lokaludvalgsmøde den 7. maj 2015, så man i det møde kan behandle et høringssvar vedrørende forslag til kommuneplan.
Indstilling og beslutning
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg holder et lokaludvalgsmøde den 7. maj 2015 kl. 18.30-20.30 med henblik på i det møde at beslutte et høringssvar vedrørende forslag til kommuneplan.
Problemstilling
Lokaludvalget har den fået forslag til kommuneplan i intern høring med svarfrist den 8. maj 2015. I høringsperioden har lokaludvalget møde den 9. april 2015. I dette møde er det tanken, at Økonomiforvaltningen skal holde et oplæg for lokaludvalget om nyt i kommuneplanforslaget i forhold til kommuneplanstrategien for så vidt angår Indre By. Endvidere har Byudviklingsgruppen bedt Økonomiforvaltningen kommentere på:
- Sammenhæng mellem Kommuneplan og lokalplan. Problemet med lokalplaner, der kan sætte Kommuneplans hensigter ud af funktion.
- Har man tænkt sig at gøre noget ved trafikken, hvordan løses trængselsproblemerne, hvordan kan vi indgå i en dialog med Kommunen for at lave undersøgelsesprojekter?
- Parkeringsnormer.
- Helhedsindtryk og sammenhængende æstetik i byen – ex. Netto på Rådhuspladsen og manglende diversitet. Hvor er kastanjetræerne på Rådhuspladsen blevet af?
- Problemstilling om forhold og vægtning af hensyn til beboere over for andre, såsom turister, natteliv, pendlere, shopping, kulturgæster.
Efter oplægget inkl. spørgsmål og svar, drøfter lokaludvalget forslaget til kommuneplan og kommer med eventuelle bemærkninger, som kan bruges i lokaludvalgets videre arbejde med forslaget, herunder i forbindelse med en eventuel borgerdialog om sagen. Det er ikke tanken, at lokaludvalget skal beslutte et høringssvar i mødet den 9. april 2015.
Løsning
Formanden foreslår, at Indre By Lokaludvalg holder et lokaludvalgsmøde den 7. maj 2015 kl. 18.30-20.30 med henblik på i det møde at beslutte et høringssvar vedrørende forslag til kommuneplan. Dagsordenen for mødet vil indeholde følgende punkter
- Åben spørgetid
- Referat og godkendelse af dagsordenen
- Høringssvar vedrørende forslag til kommuneplan
- Meddelelser
- Eventuelt
Økonomi
Udgiften til lokaludvalgsmødet den 7. maj 2015 betales af sekretariatets budget.
Videre proces
Dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 7. maj 2015 bliver udsendt den 30. april 2015.
Beslutning
Lokaludvalget vedtog at holde et lokaludvalgsmøde den 6. maj 2015 kl. 18.30-20.30 med henblik på i det møde at beslutte et høringssvar vedrørende forslaget til kommuneplan.