Udpegning af medlem til bestyrelsen for Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
Indstilling og beslutning
- at Indre By Lokaludvalg udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn, til daglig kaldet Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, for perioden frem til januar 2017, samt et køns-alternativ. Repræsentanten og køns-alternativet skal være medlem af lokaludvalget. Valget skal bekræftes af Borgerrepræsentationen.
Problemstilling
I mødet den 19. februar 2015 udsatte lokaludvalget udpegningen.
I mødet den 12. marts 2015 drøftede lokaludvalget sagen og besluttede at genoptage den i mødet den 9. april 2015.
Løsning
I tilfælde af flere kandidater foretages valget ved skriftlig afstemning. Valget skal bekræftes af Borgerrepræsentationen.
Økonomi
Videre proces
Når Borgerrepræsentationen har truffet en beslutning, meddeler sekretariatet beslutningen til formanden for Fonden Agendacenter indre By-Christianshavn.
Lokaludvalgets repræsentant i bestyrelsen orienterer med jævne mellemrum lokaludvalget om aktiviteterne.
Beslutning
Helle Bonnesen stillede forslag om, at sagen udsættes til lokaludvalgsmødet den 21. maj 2015.
For stemte 4 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 9 lokaludvalgsmedlemmer.
1 lokaludvalgsmedlem undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet ikke at udsætte sagen til lokaludvalgsmødet den 21. maj 2015.
Henrik Anton Svendsen stillede ændringsforslag om, at Indre By Lokaludvalg udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn for perioden frem til 1. juli 2015.
For stemte 11 lokaludvalgsmedlemmer.
Imod stemte 1 lokaludvalgsmedlem.
2 lokaludvalgsmedlemmer undlod at stemme.
Dermed havde lokaludvalget besluttet, at lokaludvalget udpeger en repræsentant til bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn for perioden frem til 1. juli 2015.
Henrik Anton Svendsen foreslog Bent Lohmann som lokaludvalgets repræsentant i bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn.
Helle Bonnesen foreslog sig selv som lokaludvalgets repræsentant i bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn.
Lokaludvalget foretog en skriftlig afstemning om hvem, der skal være lokaludvalgets repræsentant i bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn i perioden frem til den 1. juli 2015.
5 lokaludvalgsmedlemmer stemte for Helle Bonnesen.
9 lokaludvalgsmedlemmer stemte for Bent Lohmann.
Dermed havde lokaludvalget udpeget Bent Lohmann som sin repræsentant til bestyrelsen for Fonden Agendacenter Indre By-Christianshavn for perioden frem til den 1. juli 2015. Valget skal bekræftes af Borgerrepræsentationen.