Vision for det lokale miljøarbejde
Indstilling og beslutning
- at Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg drøfter og beslutter visionen for det lokale miljøarbejde, som fremgår af løsningsafsnittet.
Problemstilling
I sit møde den 25. marts 2015 udsatte Christianshavns Lokaludvalg behandlingen af sagen til det næste lokaludvalgsmøde, der afholdes den 29. april 2015.
Løsning
Arbejdsgruppen foreslår nedenstående til drøftelse i lokaludvalget:
"Indledning
Visionen holder sig indenfor Københavns Kommunes samlede vision. Denne er en fokusering på, hvad der satses og prioriteres i Indre By og Christianshavn. Nogle opgaver vil være, at skabe politisk opmærksomhed om en problemstilling, der kan have stor betydning for bydelene. Visionen dækker 2016 og 2017. Den er udtryk for vores prioriteringer på nuværende tidspunkt, forår 2015.
Vi vil løbende følge Københavns Kommunes prioriteringer og om nødvendigt revidere denne vision og være åben overfor nye projekter.
Vision
Indre By og Christianshavn vil være de grønneste bydele i Københavns kommune, og går forrest med eksperimenterende tiltag, der øger livskvaliteten for borgerne og brugerne.
Vi vil arbejde for
- Reduktion af luftforurening og støj
- Trafikken - en markant reduktion af udledning af CO2 og partikler fra biler, tog, busser, lastbiler og sejlende trafik
- Reduktion af støjen i bydelene
- Rent vand
- I alle områder af havnen, kanaler og søer skal vandkvaliteten være så ren, at der kan leve fisk og man kan bade i det.
- Grønt i byrummene
- Grønt i gaderne - alle gader skal have sin egen strategi, udviklet i samarbejde med lokaludvalgene, for begrønning af gaden og husene - kobles til målsætningen om 100.000 nye træer i København.
- Markant flere grønne tage og gavle (som alternativ til træer) i samarbejde mellem kommunen og borgerne.
- Affaldssortering
- Mulighed for 100 % af husstandene i bydelene har affaldssortering lokalt.
- Handleplan - Projekter der prioriteres som en del af visionen
Det er vigtigt at vi prioriterer projekternes kvalitet fremfor kvantitet.
Reduktion af luftforurening og støj
- Påvirke beslutningerne om at fremme montering af partikelfiltre på alle dieselkøretøjer
- Påvirke beslutningerne om at det røde rutenet omlægges
- Citylogistikprojektet er udviklet til at dække hele Middelalderbyen og Christianhavn
- Et projekt om hvordan vi kan reducere støj i bydelen (trafik, ventilation, events og andre kilder)
- Udvikle måder at bruge vandet rekreativt på, der tager hensyn til omgivelserne
- Badesikkerhedsprojekt (lejdere og redningsudstyr)
- Lokaludvalgenes pontonprojekt er gennemført
Rent vand
- Udvikle måder at bruge vandet rekreativt på, der tager hensyn til omgivelserne
- Badesikkerhedsprojekt (lejdere og redningsudstyr)
- Lokaludvalgenes pontonprojekt er gennemført
Grønt i byrummene
- Der etableres et netværk af borgere, der i samarbejde med Københavns Kommune kan støtte og hjælpe beboerne til etablering af byforgrønnelsesprojekter
- Projekt der løser de forhindringer, der er i mange, især mindre ejendomme, for at kunne sortere affald.
- Der arbejdes med synliggørelse og deling af de gode erfaringer, der er opnået med affaldssortering
Affaldssortering
- Projekt der løser de forhindringer, der er i mange, især mindre ejendomme, for at kunne sortere affald.
- Der arbejdes med synliggørelse og deling af de gode erfaringer, der er opnået med affaldssortering.
Strategi for gennemførelse af projekterne
Vi samarbejder med Københavns Kommune om alle de projekter, hvor det kan sikre et godt resultat. Det kan være projekter, hvor det er Københavns Kommune, der skal tage sig af driften af projektet, når det er gennemført. Der, hvor det er relevant, samarbejder vi med andre bydele om vores projekter og erfaringer. Vi organiserer gennemførelsen af vores projekter i projektgrupper, hvor vi inddrager frivillige fra
bydelene.
Større projekter - Projektgrupper
De større projekter gennemføres ved, at der nedsættes en projektgruppe for projektet, med en ansat projektleder.
Den ansatte skal have kvalifikationer, der matcher projektets behov. Hvis det er muligt, kan den samme medarbejder tilknyttes flere projekter. Det kan give os større kontinuitet med en fastere medarbejder tilknyttet, der kan arbejde med flere projekter.
Det er medarbejderens ansvar sammen med projektgruppen at udarbejde konkrete planer for projektet og arbejde for at gennemføre projektet.
Mindre projekter
Mindre projekter gennemføres alene med en nedsat projektgruppe, bestående af frivillige borgere og interesserede fra bydelen. Der vælges en tovholder i gruppen. Der er ikke tilknyttet ansatte til projektgrupper for mindre projekter.
Drift og udlånsprojekter
Udfordringen er, at det er relativt ressourcekrævende rent tidsmæssigt at drive udlånsprojekter som dem, der har været i Miljøpunktets regi indtil nu. Vi vil prioritere, at udlånsprojekterne drives af frivillige, så der bruges så få lønmidler som muligt på udlånsprojekterne.
Det er udlån af:
- Energimåleudstyr
- Termografisk kamera
- Lydmåler – til støjmålinger
Følgende udlånsprojekter, vil vi arbejde for, bliver overdraget til Københavns Kommune og samtidig bliver dækkende for hele byen. Det kunne være Kulturhusene, som lokalt samlingspunkt, der tager sig af dem:
- Ladcyker
- El-cyker
Den fremtidige organisering af miljøarbejdet
I arbejdsgruppen har vi orienteret hinanden om de forskellige synspunkter, der er i lokaludvalgene, om lokaludvalgene skal have en driftsaftale med Miljøpunkt Indre By-Christianshavn (også kendt som Fonden Agendacenter indre By/Christianshavn) eller om lokaludvalgene selv skal stå for opgaverne.
Lokaludvalgene har ovenstående vision for det lokale miljøarbejde, uanset om lokaludvalgene selv står for opgaverne eller om de har en driftsstøtteaftale med Miljøpunktet."
Økonomi
Videre proces
Beslutning
Udsat til lokaludvalgsmødet den 21. maj 2015.