B-sag: Arrangement for erhverv om grøn mobilitet
Indstilling
Indstilling om,
- at Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe, som sammen med Miljøpunkt Indre By & Christianshavn og Copenhagen Bike Community ApS planlægger et offentligt arrangement for erhverv den 10. august 2023 om grøn mobilitet.
Problemstilling
Miljøpunkt Indre By & Christianshavn er blevet kontaktet af Copenhagen Bike Community ApS om at samarbejde dels om et arrangement om ladcykler den 12.-13. august 2023 for familier, dels et supplerende arrangement for erhverv den 10. august 2023. Se bilaget.
Henvendelsen blev drøftet i et møde den 23. februar 2023 mellem Miljøpunktets formandskab og ledelse samt formandskaberne for Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg og lokaludvalgenes sekretariat.
Løsning
Det foreslås, at Indre By Lokaludvalg og Christianshavns Lokaludvalg nedsætter en arbejdsgruppe til at planlægge et offentligt arrangement for erhverv den 10. august 2023 om grøn mobilitet, herunder om muligheden for erhvervstransport med ladcykler.
Økonomi
Lokaludvalgene får en indstilling om økonomien i arrangementet, når udgiftsfordelingen er aftalt med Copenhagen Bike Community ApS og Miljøpunktet.
Videre proces
Arbejdsgruppen samarbejder med Copenhagen Bike Community ApS og Miljøpunktet om planlægningen og gennemførelsen af arrangementet, som holdes den 10. august 2023.
Beslutning
- Lokaludvalget besluttede at deltage i en arbejdsgruppe med Christianshavns Lokaludvalg, Miljøpunkt Indre By & Christianshavn og Copenhagen Bike Community ApS, der skal planlægge et offentligt arrangement for erhverv den 10. august 2023 om grøn mobilitet.
- Lokaludvalget udpegede Marietta Bonnet og Kjeld A. Larsen til at deltage i arbejdsgruppen.