Fodgængerstrategi
Fodgængerstrategi
Indre By Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 9. marts 2009
9. Fodgængerstrategi
IBL 50/2009
Lokaludvalget skal udpege et medlem til at sidde i en følgegruppe for kommunens fodgængerstrategi.
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Formanden indstiller, 1. at Indre By Lokaludvalg udpeger et medlem af lokaludvalget til at sidde i følgegruppen for fodgængerstrategien. 2. at Indre By Lokaludvalg tager til efterretning, at den forestående borgerinddragelse finansieres ud af puljen til egne projekter og inddragelse med en ramme på 20.000 kr. |
PROBLEMSTILLING
Teknik- og Miljøforvaltningen har inviteret lokaludvalgene til et samarbejde om borgerinddragelse vedrørende en fodgængerstrategi for kommunen. I den forbindelse vil forvaltningen nedsætte en følgegruppe.
LØSNING
Teknik- og Miljøforvaltningen har den 2. marts 2009
orienteret Arbejdsgruppen om Byudvikling om fodgængerstrategien.
Fodgængerstrategien
Teknik- og Miljøforvaltningen vil udvikle en fodgængerkultur for at fremme
byliv, bymiljø og sundhed. Anledningen er, at der i forvaltningens bylivsudspil
"Metropol for Mennesker" er opstillet mål for mere byliv i København.. I tråd
hermed har Københavns Kommune tiltrådt en international traktat for fodgængere
(bilag 1).
Tanken er, at fodgængerstrategien skal integreres i kommunens byrums- og
trafikpolitik, således at fodgængere tænkes ind i det samlede trafikbillede.
Strategien vil omfatte indsatser i forhold til sikkerhed, tryghed,
fremkommelighed, tilgængelighed og komfort og konkret munde ud i pilotprojekter
på strøggader og trafikknudepunkter og i form af fodgængerruter.
Følgegruppe
I forvaltningens projektorganisation indgår en følgegruppe, hvori bl.a. de
12 lokaludvalg kan få sæde. Vedkommende vil i juni 2009 skulle deltage i en
to-dages workshop.
Lokaludvalgets rolle
Lokaludvalget vil skulle forestå den indledende borgerdialog i april-maj
med praktisk støtte fra Teknik- og Miljøforvaltningen, herunder hvilke
pilotprojekter, man kunne forestille sig.
Når der i efteråret foreligger et udkast til fodgængerstrategi vil
lokaludvalget få mulighed for at indsende høringssvar.
ØKONOMI
Til den indledende borgerdialog vil lokaludvalget skulle
anvende puljemidler. Foreløbig foreslås der afsat en ramme på 20.000 kr.
Lokaludvalget vil kunne bede forvaltningen om medfinansiering.
VIDERE PROCES
Til mødet den 14. april 2009 vil formanden komme med en indstilling om, hvordan den indledende borgerdialog gribes an.
BILAG
Bilag 1: Fodgængertraktat
Bilag 2: Brev fra Teknik- og Miljøforvaltningen
Bilag 3: Teknik- og Miljøforvaltningens præsentation af fodgængerstrategien
p>