Ansøgninger om puljemidler
Ansøgninger om puljemidler
Indre By Lokaludvalg
DAGSORDEN
fra ordinært møde mandag den 9. marts 2009
7. Ansøgninger om puljemidler
IBL 48/2009
Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til 5 ansøgninger om
puljemidler.
INDSTILLING OG
BESLUTNING
Formanden indstiller, 1. at Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om støtte på 15.000 kr. til projektet "Flava of the Month part III" 2. at Indre By Lokaludvalg giver tilsagn om støtte på 40.000 kr. til oplæsningsrækken "Tårnværelset" 3. at Indre By Lokaludvalg meddeler afslag på ansøgning om støtte til "Kortfilmfestivalen 60 Seconds" 4. at Indre By Lokaludvalg meddeler afslag på ansøgning om støtte til projektet "Kommunespillet" 5. at Indre By Lokaludvalg på det foreliggende grundlag meddeler afslag på ansøgning om støtte til projektet "Copen.Art-Local.Art", men opfordrer ansøgeren til at indsende en ny ansøgning med yderligere oplysninger |
PROBLEMSTILLING
For 2009 har Indre By Lokaludvalg fået bevilget 2.562.000
kr. i puljemidler til selvstændig varetagelse. Heraf har lokaludvalget indtil
nu disponeret for kr. 702.863 kr.
Lokaludvalget har inden for fristen modtaget 5 ansøgninger om puljemidler:
Kulturhuset Indre By: Flava of the Month part III
15.000 kr.
Janus Kodal: Oplæsningsrækken "Tårnværelset" 50.000 kr.
Foreningen 60 Seconds: Kortfilmfestivalen 60 Seconds 250.000 kr.
Gorba Games: Kommunespillet 65.000 kr.
Kulturhuset Indre By: Copen.Art-Local.Art 75.000 kr.
I alt 455.000
kr.
LØSNING
Kulturhuset Indre By: Flava of the Month part III
Kulturhuset ansøger om 15.000 kr. til støtte af et hip hop-arrangement den 28. marts 2009.
Arbejdsgruppen anbefaler, at arrangementet støttes med 15.000 kr., idet det kan bruges som et konfliktløsningsprojekt.
Formanden indstiller: Lokaludvalget følger
arbejdsgruppens anbefaling om at støtte arrangementet med 15.000 kr.
Janus Kodal: Oplæsningsrækken "Tårnværelset"
Janus Kodal ansøger om 50.000 kr. til oplæsningsrækken "Tårnværelset", der skal
foregå i et af tårnene omkring Frederiksborggade / Øster Søgade i sommeren
2009.
Arbejdsgruppen synes, at projektet er spændende og nyskabende og anbefaler, at
projektet støttes med 40.000 kr., svarende til de budgetterede udgifter til
lokaleleje og scenografi, transport, PR og diverse.
Formanden indstiller: Lokaludvalget følger arbejdsgruppens anbefaling om
at støtte arrangementet med 40.000 kr.
Foreningen 60 Seconds: Kortfilmfestivalen 60 Seconds
Foreningen søger om 250.000 kr. til afholdelse af en åben
kortfilmfestival i perioden 23.-28. marts 2009, der med den helt korte
filmfortælling som omdrejningspunkt skaber nye oplevelser i byrummet.
Arbejdsgruppen mener, at det er spændende projekt, men at det ikke er
debatskabende nok og hæfter sig ved, at man ikke for nuværende kender
sammensætningen af de udvalgte film. Arbejdsgruppen mener også, at det ansøgte
beløb langt overstiger den grænse, lokaludvalg har mulighed for at give.
Arbejdsgruppen kan på den baggrund ikke anbefale, at lokaludvalget støtter
proejktet. I stedet foreslår gruppen at lokaludvalget henviser foreningen til støttemulighederne
i selve Københavns Kommune, da projektet kan komme alle byens borgere til gavn.
Formanden indstiller: Lokaludvalget støtter ikke projektet, idet det
ikke er debatskabende og heller ikke er målrettet Indre Bys beboere.
Gorba
Games: Kommunespillet
Gorba Games ansøger om 65.000 kr. til udvikling af et internetbaseret
undervisningsspil om kommuner, målrettet børn i alderen 12-14 år.
Arbejdsgruppen anbefaler lokaludvalget ikke at støtte projektet, da det ikke
specielt er rettet mod Indre Bys borgere og da det bærer præg af at være
kommercielt.
Formanden indstiller: Lokaludvalget støtter ikke projektet, da det ikke
er målrettet Indre Bys beboere og bærer præg af at være kommercielt.
Kulturhuset
Indre By: Copen.Art-Local.Art
Kulturhuset ansøger om 75.000 kr. til et projekt, hvor fem
professionelle kunstnergrupper bruger fem idræts- og kulturhuse som ramme for
samtids- og stedspecifik kunst for på den måde at udmønte kunstens værdi i de
københavnske lokalmiljøer.
Arbejdsgruppen synes, at projektet lyder spændende, men vil ikke på det
foreliggende grundlag anbefale at støtte projektet, idet de endelige aftaler
med de forskellige kunstnere endnu ikke er indgået. Arbejdsgruppen foreslår en
drøftelse af projektet i lokaludvalget og anbefaler, at lokaludvalget opfordre
ansøgeren om at indsende en ny ansøgning med yderligere oplysninger, som
lokaludvalget kan behandle i maj-mødet
Formanden indstiller: Lokaludvalget giver ikke på det foreliggende
grundlag tilsagn om støtte, men opfordrer ansøgeren til at indsende en ny ansøgning
med yderligere oplysninger om projektet, herunder om de fem kunstværker skal
ses som et samlet hele og om hvilke kunstnergrupper og projekter, der er valgt.
ØKONOMI
Hvis lokaludvalget imødekommer alle ansøgninger, vil
puljetrækket være på 455.000 kr. og der vil dermed være disponeret for
1.157.863 kr. af årets puljemidler.
VIDERE PROCES
Når lokaludvalget har godkendt indstillingen, skriver sekretariatet til ansøgerne om lokaludvalgets beslutning. For de ansøgninger, lokaludvalget imødekommer, skal ansøgeren efterfølgende aflægge regnskab for anvendelsen af støtten.
BILAG
Ansøgningerne:
1. Kulturhuset Indre By: Flava of the Month part III
2. Janus Kodal: Oplæsningsrækken "Tårnværelset"
3. Foreningen 60 Seconds: Kortfilmfestivalen 60 Seconds
4. Gorba Games: Kommunespillet
5. Kulturhuset Indre By: Copen.Art-Local.Art