Mødedato: 09.03.2009, kl. 19:00

Metrocityringen: Midlertidige rekreative byrum i anlægsfasen

Metrocityringen: Midlertidige rekreative byrum i anlægsfasen

Indre By Lokaludvalg

 

DAGSORDEN

fra ordinært møde mandag den 9. marts 2009

 

 

4.      Metrocityringen: Midlertidige rekreative byrum i anlægsfasen

IBL  45/2009

Teknik- og Miljøforvaltningen vil fremlægge rammerne for midlertidig indretning af rekreative byrum, idet Indre By Lokaludvalg skal være med til at udarbejde forslag hertil samt til aktiviteter, der kunne igangsættes i anlægsperioden.

INDSTILLING OG BESLUTNING

Formanden indstiller,

 

1.      at Indre By Lokaludvalg på baggrund af en mundtlig orientering fra Teknik- og Miljøforvaltningen drøfter indretning af rekreative byrum og aktiviteter

2.      at Indre By Lokaludvalg drøfter formen og omfanget af en borgerdialog, herunder et borgermøde i april 2009  

 

 

 

PROBLEMSTILLING

Teknik- og Miljøudvalget har den 12. november 2008 besluttet en proces, hvor de berørte forvaltninger i kommunen i samarbejde med de berørte lokaludvalg skal udarbejde forslag til midlertidige indretning af byrum samt komme med forslag til aktiviteter, der kan igangsættes, mens anlægget af metrocityringen står på.

 

 

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen er ved at se på muligheder for midlertidigt byliv i og omkring de kommende byggepladser i forbindelse med anlægget af metrocityringen samt i lokaludvalgets område i øvrigt.

Forvaltningen er endvidere ved at producere et kort over bydelen, der viser allerede planlagte anlægs- og driftsaktiviteter for de kommende år, som vil kunne understøtte denne særlig bylivsindsat i forbindelse med metrocityringens anlæggelse.

 

På baggrund af Teknik- og Miljøforvaltningens mundtlige orientering om sagen, drøfter lokaludvalget indretning af rekreative byrum og aktiviteter, samt form og omfang af borgerdialog; herunder afholdelse af et borgermøde i april 2009. Det kunne være den 15. april eller den 22. april 2009.

 

 

ØKONOMI

Det forventes, at Teknik- og Miljøforvaltningen inden sommerferien afleverer en indstilling til Teknik- og Miljøudvalget med prisoverslag over initiativer. Hensigten er, at det skal indgå i

budgetforhandlingerne for 2010.

 

VIDERE PROCES
Forvaltningerne og lokaludvalget skal efterfølgende forestå en borgerinddragelsesproces.

 

BILAG
-

 



 

Til top