Mødedato: 09.02.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Konkretisering af forslag om "Gave til København"

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage stilling til et forslag om en gave til København i form af en samling af sigtelinjer for Københavns arbejde med byens udvikling.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg ikke tiltræder forslaget fra Peter Muschinsky om en gave til København jf. bilaget "Eksempler på forskellige modeller for udvikling af en ”gave til København"” og løsningsafsnittet.

Problemstilling

Nedenstående medlemsforslag fra Peter Muschinsky tager udgangspunkt i lokaludvalgets behandling af sagen "Gave til København" i mødet den 12. januar 2023. Se sekretariatets opsamling på lokaludvalgets behandling af sagen i bilaget.

Medlemsforslag

"På mødet i torsdags blev jeg spurgt om modeller for en konkretisering af mit medlemsforslag om en ”Gave til København”, til den fortsatte drøftelse af forslaget på mødet i februar.

Her sender jeg et kort skriv om fire forskellige modeller, til behandling på næste møde, når forslaget fra 12. januar tages op igen."

Peter Muschinsky henviser til dokumentet "Eksempler på forskellige modeller for udvikling af en ”gave til København”, der ses i bilaget.

Løsning

Formandskabet har drøftet forslaget og vurderer umiddelbart, at hverken lokaludvalgene, heller ikke Indre By Lokaludvalg, eller lokaludvalgenes sekretariater har ressourcer til at løse opgaven; slet ikke i denne tid, hvor lokaludvalgene og deres sekretariater er i gang med bydelsplaner. 

Formandskabet mener, at bydelsplanerne og lokaludvalgenes høringssvar om forslaget til  kommuneplanstrategien og forslaget til kommuneplanen, som begge kommer i intern høring i lokaludvalgene, i nogen grad kan være svaret på det, som Peter Muschinsky vil med forslaget.

Elementer af forslaget kan formentlig benyttes, når lokaludvalget skal have borgerdialog om og forholde sig til kommuneplanstrategien og andre tværgående bydækkende politikker og strategier af betydning for Indre By. Lokaludvalget kan også af egen drift sætte borgerdialog om fx. arkitekturpolitik i gang og bruge forskellige medier og virkemidler i den forbindelse. Men det er vigtigt, at lokaludvalget til stadighed er bevidst om sine egne og sekretariatets ressourcer og derfor forstår at prioritere og dosere. 

Bent Lohmann vil sende forslaget og referaterne af lokaludvalgets behandling af forslaget i møderne den 12. januar og 9. februar 2023 til de øvrige lokaludvalg, så de er orienteret om sagen.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Se ovenfor.

Beslutning

  1. Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget fortsætter med at arbejde med ideen.

    Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Peter Muschinsky om, at Bent Lohmann opfordrer de øvrige lokaludvalgsforpersoner til, at deres lokaludvalg arbejder med ideen.

    Lokaludvalget godkendte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at forslaget og referaterne af lokaludvalgets behandling af det i lokaludvalgsmøderne den 12. januar og 9. februar 2023 sendes til de øvrige lokaludvalg til orientering.
Til top