Mødedato: 09.02.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Meddelelser

Beslutning

Møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om stormflodssikring

Bent Lohmann mindede om lokaludvalgets møde den 13. februar 2023 om stormflodssikring.

Møde med Teknik- og Miljøforvaltningen om Axel Towers

Bent Lohmann oplyste, at mødet med Teknik- og Miljøforvaltningen om Axel Towers, der skulle holdes den 22. februar, holdes senere og vil omfatte en besigtigelse af Axeltorv.

Hensigten med mødet er at se på, hvordan byggeriet blev i forhold til lokalplanen, og hvilken læring det kan give.

Møde med arrangører af events

Bent Lohmann oplyste, at der vil blive holdt et møde mellem lokaludvalget og arrangører af events i Indre By den 27. februar om aftenen. Lokaludvalget får en mail om det.

Aktiviteter på Gammel Strand

Sally Mountfield oplyste, at plastindustrien har fået tilladelse til at stille en plastskulptur op på Gammel Strand i anledning af arkitekturåret. Tilsyneladende står et fransk firma bag. Hun oplyste videre, at der kommer et Red Bull-arrangement på Gammel Strand i 2023.

Bent Lohmann orienterede om status på den lokale indsatsgruppe under Københavns Nattelivsudvalg om Gammel Strand og Nybrogade. Han oplyste, at i den forbindelse er der som forsøg er ved at blive markeret grænser for udeserveringsarealer.

Til top