Bydelsplanen: Drøftelse af indsatsområder og arbejdsprogram

Indre By Lokaludvalg skal drøfte indholdet i afsnit 4 i Indre By Bydelsplan om indsatsområder og arbejdsprogram.

 

Løsning

Nedenstående er et forslag til hvad tekst i afsnit 4 i Indre By Bydelsplan om lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram kan indeholde. Forslaget er endnu ikke færdigskrevet.

***betyder, at der endnu ikke er skrevet et forslag til tekst.

 

4. Lokaludvalgets indsatsområder og arbejdsprogram
I afsnittet ”Virkeliggørelse af Københavns Kommunes målsætninger og politikker” kommer lokaludvalget ind på, hvilke af Københavns Kommunes målsætninger, politikker og strategier, det vil udfolde og udfordre i den kommende periode. I afsnittet "Lokaludvalgets indsatser indenfor rammerne af kommunens politikker" nævnes hvilke tiltag og forslag lokaludvalget vil arbejde for og søge politisk opbakning til indenfor rammerne af kommunens målsætninger, politikker og strategier.

I afsnit om  lokaludvalgets øvrige indsatser beskriver lokaludvalget, hvad det ellers ønsker, der skal ske for bydelen og dens kvarterer i de kommende år og hvad det ønsker politisk opbakning til.

Derefter følger et afsnit om, hvordan lokaludvalget vil arbejde med borgerinddragelse og et afsnit om hvordan det vil etablere og drive partnerskaber og samarbejdsrelationer. Endelig er der et afsnit om, hvordan lokaludvalget vil samarbejde med forvaltningerne.

 

4.1. Virkeliggørelse af Københavns Kommunes målsætninger og politikker
Den overordnede konklusion på resultaterne af borgerpanelundersøgelsen, som lokaludvalget gennemførte i juni 2016, er, at Indre By Borgerpanel især har fokus på bydelens grønne og blå områder, renhold af bydelens byrum og bydelens arkitektur. På den baggrund har lokaludvalget særligt relateret bydelsplanen til følgende af kommunens målsætninger, politikker og indsatsområder: Arkitekturpolitikken og Fællesskab København.

4.1.1. Arkitekturby København: Københavns Kommunes arkitekturpolitik
Kommunens arkitekturpolitik fra 2010 indeholder fire hovedmålsætninger:

• Egenart: Vi skal styrke den københavnske egenart gennem både bevaring og udvikling.

• Arkitektur: Vi skal fremme bæredygtig arkitektur, der tilfører byens sammenhænge og helheder nye kvaliteter.

• Byrum: Vi skal skabe byrum og urbane landskaber af høj arkitektonisk kvalitet, der inviterer til et mangfoldigt byliv.

• Processer: Vi skal udvikle og fremme processer, der sikrer arkitektonisk kvalitet og bæredygtige løsninger.

I afsnittet ”Lokaludvalgets indsatser indenfor rammerne af kommunens politikker” udfolder og udfordrer lokaludvalget de fire målsætninger i kommunens arkitekturpolitik fra 2010, velvidende at en ny arkitekturpolitik er på trapperne.

4.1.2. Fællesskab København
Kommunens vision for 2025 på teknik- og miljøområdet "Fælleskab København" omtaler følgende indsatsområder: 

En bedre hverdag i byrummet
Byrummet skal indrettes, så det kan bruges til flere af hverdagens gøremål på den samme plads. Byen skal være gæstfri og ren, og det skal være nemt at komme frem. Byrummet skal danne en tryg og funktionel ramme om så forskellige aktiviteter som transport, arbejde, afslapning, sport, møder, fordybelse, fejringer, markeder, kultur, debatter og meget andet. Når vi udvikler områder og faciliteter, skal vi altid prioritere hverdagslivet først. Vi skal være mere kreative i anvendelsen af den plads, vi har.

Mere bynatur
Byens grønne og blå områder skaber ro og balance i byen. I en by, der vokser, bliver det sværere at finde plads til flere store grønne områder. Vi skal derfor flette naturen ind i byen, hver gang vi har mulighed for det. Naturen skal pible frem på steder, hvor man ikke forventer det, så vi får mange flere små pletter af levende grønt og blåt.

Fleksibel og kreativ brug af byen
Byer, der ikke forandrer sig løbende, bliver med tiden ensformige og forudsigelige. Derfor skal vi skabe et mere fleksibelt og dynamisk København, så byen passer til det levede liv. Der skal være plads til eksperimenterende projekter, som måske har en begrænset levetid. Der skal være frihed til at iværksætte og afprøve nye ting. Bygninger og områder kan ændre funktion med tiden. Vi skal sammen have modet til at overraske og skabe nyt.

Unikke kvarterer i sammenhæng
Byens kontraster må aldrig blive så stærke, at vi skaber et opdelt København. Vi skal styrke sammenhængen mellem byens områder. Det skal være let at bevæge sig på tværs af byen, og turene gennem byen skal være trygge og inspirerende. En by med kant kan kun opstå, hvis dens indbyggere og virksomheder er forskellige. Derfor er det vigtigt, at alle typer af mennesker har mulighed for at bo i København. Byens kvarterer skal alle være grundlæggende attraktive, og boformerne skal give mulighed for individuelle valg og understøtte, at der opstår nye fællesskaber blandt københavnerne.

I afsnittet ” Lokaludvalgets indsatser indenfor rammerne af kommunens politikker” udfolder og udfordrer lokaludvalget ovennævnte fire indsatsområder fra Fællesskab København.
 
 

4.2. Lokaludvalgets indsatser indenfor rammerne af kommunens politikker
Lokaludvalget vil i den kommende periode arbejde for og søge politisk opbakning til nedenstående tiltag og forslag indenfor rammerne af kommunens arkitekturpolitik og indenfor rammerne af Fællesskab København.

4.2.1. Arkitektur
Overordnet ønsker Indre By Lokaludvalg, at de eksisterende kulturværdier i Indre By respekteres. Lokaludvalget er åbent over for arkitektoniske eksperimenter og København må godt være en forgangsby indenfor arkitektur, også i Indre By, men det skal ske med omtanke og kærlighed til byen.

Så i udgangspunktet skal kommende byggerier i deres udtryk læne sig op ad den eksisterende arkitektur. Den eksisterende arkitektur i Indre By er ikke overalt god arkitektur, men vores bydel rummer dog megen god arkitektur, som sjældent og kun efter en god borgerdialog skal fortolkes eller udfordres af nutidig arkitektur. Nutidig arkitektur er ikke nødvendigvis god arkitektur. 

Bolig- og bygningsmassen
Bolig- og bygningsmassen i Indre By skal være varieret. Ved at fremme byggeriet af store børnefamilieboliger i Indre By sikrer man, at mange forskellige målgrupper kan bo i vores bydel. De kan anvendes af børnefamilier; af studerende, der slår sig sammen, samt af de par oppe i årene, der godt vil have plads - og kan betale for det. Det særlige ved en by er, at den rummer beboelse, hvorfor lokaludvalget vil arbejde for, at størstedelen af lejlighederne i Indre By bliver beboelseslejligheder og ikke kontorlejligheder.

Ingen højhuse
Der skal ikke placeres højhuse i Indre By og i kvartererne omkring Indre By. Indre Bys arkitektoniske egenart er, at bydelen stort set ikke rummer ejendomme over seks etager. Højhuse klemmer Indre By og der er vind omkring dem. Den forholdsvis lave by fremhæves som et positivt særkende for København, også internationalt.

Belysning af monumenter og facader
Indre By Lokaludvalg vil i den kommende periode arbejde for en belysningsstrategi, der skal udpege monumenter og smukke bygninger i Indre By, som egner sig til at blive belyst i nattetimerne med energibesparende lyskilder. Belysningen kan give en smukkere by og gøre den endnu mere indbydende for turister, og så har belysningen, hvis den sættes rigtigt, en tryghedsskabende funktion.

Arkitekter som terrorforebyggere
Indre By rummer bygninger og steder, som er oplagte terrormål.. Derfor har arkitekterne desværre fået en ny udfordring, idet der er opstået et behov for at hindre terrorangreb med foranstaltninger i bygninger og på pladser og gader. Lokaludvalget ser gerne, at der udvikles på dette felt, så foranstaltningerne kan tilpasses den eksisterende by og bygningsmasse.

4.2.2. En bedre hverdag i byrummet
Oplevelsen er, at hverdagen i store dele af Indre By er ved at blive ”overtaget” af andre: Af pendlere, investorer, nattelivsgæster, bilister, cyklister, turister, eventdeltagere osv., osv.

Overordnet ønsker Indre By Lokaludvalg derfor, at Indre By udvikler sig sådan, at der igen bliver plads til Indre By i Indre By. Lokaludvalget ønsker at fremme det lokale miljø og særpræg i de forskellige kvarterer. Indre By skal være for alle og ikke kun for gæsterne, men gæsterne må gerne være her. 

Pladser og parker
Byrummene i Indre By skal udvikles med mennesket som centrum. Ikke alle byrum i Indre By skal fyldes ud med liv og livgivende indretninger. Pauser og stilleområder er vigtige. I tekstboksen ses en liste over pladser og parker i bydelen med lokaludvalgets bud på hvilken form for anvendelse, de er egnet til.

Tekstboks om anvendelsen af pladser og parker
***

Events
***

Nattelivet
***

Turismen
***

4.2.3. Mere bynatur
***

4.2.4. Fleksibel og kreativ brug af byen
***

Søgaderne
***, men stikord fra Kjeld A. Larsen
 Søgaderne omdannes til et frirum for biler med inspiration fra Paris. Vejen langs Seinen i Paris, der er frigjort for bilister. Det drejer sig ikke om at kompensere bilisterne med erstatningsruter, idet man ønsker at begrænse bilismen.

 

4.2.5. Unikke kvarterer i sammenhæng
***

Butiksstrukturen
Indre By Lokaludvalg vil i den kommende periode arbejde for, at Københavns Kommune planlægger og agerer, så specialbutikker og detailhandel igen får fodfæste i Indre By. Der pågår en uheldig udvikling i Indre By, hvor kædeforretninger, restauranter og cafeer er ved at sætte sig på det hele. De må gerne være her, men Indre By skal ikke udvikle sig til et storcenter. Indre By skal være stedet, hvor man køber det, man ikke kan få andre steder.

 

4.3. Lokaludvalgets øvrige indsatser på teknik- og miljøområdet
Lokaludvalget har et særligt fokus på, hvordan miljøet i Indre By udvikles til fordel for beboerne i vores bydel. Grundlaget for det lokale mljøarbejde er Indre By Lokaludvalg, Christianshavns Lokaludvalg og Miljøpunkt Indre By-Christianshavns miljøvision, som blev endeligt vedtaget i oktober 2016. Se visionen i tekstboksen.

Formanden foreslår en særskilt tekstboks i bydelsplanen med uddrag af  den vedtagne vision for det lokale miljøarbejdet i en let bearbejdet form, så fx. forhold, der kun angår Christianshavn, ikke nævnes.

Vision for det lokale miljøarbejde

”Vision
Indre By vil være den grønneste bydel i Københavns Kommune, og går forrest med eksperimenterende tiltag, der øger livskvaliteten for borgerne og brugerne.

Vi vil arbejde for

• Reduktion af luftforurening og støj

•  Rent vand
•  Grønt i byrummene
• Affaldssortering

Handleplan - Projekter der prioriteres som en del af visionen

Det er vigtigt at vi prioriterer projekternes kvalitet frem for kvantitet.

Reduktion af luftforurening og støj

• Påvirke beslutningerne om at fremme montering af partikelfiltre på alle dieselkøretøjer
• Påvirke beslutningerne om at det røde rutenet omlægges
• Citylogistikprojektet er udviklet til at dække hele Middelalderbyen og Christianhavn
• Et projekt om, hvordan vi kan reducere støj i bydelen (trafik, ventilation, events og andre kilder) 

Rent vand

• Udvikle måder at bruge vandet rekreativt på, der tager hensyn til omgivelserne
• Badesikkerhedsprojekt (lejdere og redningsudstyr)
• Til Havns-pontonprojekt er gennemført.

Grønt i byrummene

• Der etableres et netværk af borgere, der i samarbejde med Københavns Kommune kan støtte og hjælpe beboerne til etablering af byforgrønnelsesprojekter
• Projekt, der løser de forhindringer, der er i mange, især mindre ejendomme, for at kunne sortere affald.
• Der arbejdes med synliggørelse og deling af de gode erfaringer, der er opnået med affaldssortering

Affaldssortering

• Projekt der løser de forhindringer, der er i mange, især mindre ejendomme, for at kunne sortere affald.
• Der arbejdes med synliggørelse og deling af de gode erfaringer, der er opnået med affaldssortering

Strategi for gennemførelse af projekterne

Vi samarbejder med Københavns Kommune om alle de projekter, hvor det kan sikre et godt resultat. Det kan være projekter, hvor det er Københavns Kommune, der skal tage sig af driften af projektet, når det er gennemført. Der, hvor det er relevant, samarbejder vi med andre bydele om vores projekter og erfaringer.

Vi organiserer gennemførelsen af vores projekter i projektgrupper, hvor vi inddrager frivillige fra bydelene.

Større projekter - Projektgrupper

De større projekter gennemføres ved, at der nedsættes en projektgruppe for projektet, med en projektleder, ansat i Miljøpunktet.

Mindre projekter

Mindre projekter gennemføres alene med en nedsat projektgruppe, bestående af frivillige borgere og interesserede fra bydelen. Der vælges en tovholder i gruppen. Der er ikke tilknyttet ansatte til projektgrupper for mindre projekter.

Drift og udlånsprojekter
Udfordringen er, at det er relativt ressourcekrævende rent tidsmæssigt at drive udlånsprojekter som dem, der har været i Miljøpunktets regi indtil nu.

Vi vil prioritere, at udlånsprojekterne drives af frivillige. Det er udlån af:

• Energimåleudstyr
• Termografisk kamera
• Lydmåler – til støjmålinger

Følgende udlånsprojekter, vil vi arbejde for, bliver overdraget til Københavns Kommune og samtidig bliver dækkende for hele byen. Det kunne være Kulturhusene, som lokalt samlingspunkt, der tager sig af dem:

• Ladcykler
• El-cykler"

Formanden foreslår, at der i bydelsplanen er uddybende bemærkninger om, hvad lokaludvalget vil i den kommende periode vedr. luftforurening og støj, rent vand, grønt i byrummene og affaldssortering.

4.3.1. Luftforurening og støj
***

4.3.2. Rent vand
***

4.3.3. Grønt i byrummene
***

4.3.4. Affaldssortering

***

4.3.5. Klimatilpasning
Klimatilpasningen i Indre By skal ske ved, at man benytter den lokale viden om bynaturen og om mulighederne for klimatilpasning. Derudover skal der klimatilpasses, så den eksisterende by kan fungere uanfægtet og med respekt for lokalområdets egenart.

Derudover skal man fremover undlade at planlægge tætte bebyggelser og i stedet bevare og udvide friarealer, der så kan anvendes til regnvandsnedsivning.

4.3.6. Cykeltrafik

***

Søgaderne skal optimeres for cyklister
***

4.3.7. Cykelparkering
 ***

4.3.8. Biltrafik
***

Luk Ring 2 mellem Langebro og Kongens Nytorv
***, men stikord fra Kjeld A. Larsen
Et forslag fra trafikforskeren Per Homann går på, at man lukker Ring2 mellem Kgs. Nytorv og Langebro og i stedet leder trafikken ud på den indre del af ringen. Dermed skulle vi slippe for gennemgående trafik i Indre By. For at undgå, at trafikken bare siver til andre veje, skal der laves ensretninger gennem byen og rundt om Middelalderbyen. Svend Erik vil helst fokusere på sundhedsfaren, ikke mængden af biler. Hvilken betydning får en eventuelt kommende havnetunnel for trafikken? Vi kunne invitere en embedsmand fra Kommunen til at komme og fortælle om havnetunnelplanerne.

4.3.9. Bilparkering
*** 

4.3.10. Den offentlige trafik i Indre By
***

 

4.4. Lokaludvalgets øvrige indsatser på kultur- og fritidsområdet
***

4.4.1. Kulturhuset Indre By
***

4.4.2. Kommunale kulturinstitutioner i Indre By
***

4.4.3. De ikke-kommunale kulturinstitutioner i Indre By
***

4.4.4. Manglen på idrætsaktiviteter
***

4.4.5. Understøttelse af den uorganiserede idræt
*** 

Motionsplads ved Havnegade
***
 

4.5. Lokaludvalgets indsats på det sociale område
***

4.5.1. Hjemløseproblematikken
***, afventer lokaludvalgets høring om hjemløseproblematikken

 

4.6. Borgerinddragelse
Indre By Lokaludvalgs borgerinddragelse tager udgangspunkt i lokaludvalgets kommunikationsstrategi, som lokaludvalget vedtog i 2010, reviderede i 2012 og supplerede i 2016 med oprettelsen af Indre By Borgerpanel.

Overordnet set er det kommunikationsstrategiens formål:

• At skabe synlighed i bydelen – borgerne skal kende lokaludvalget
• At styrke den nærdemokratiske rolle, og at sikre at lokaludvalget når ud til flest mulige målgrupper
• Gøre det nemmere for borgere at komme med input og at fastholde deres engagement
• At videreudvikle Indre By Lokaludvalg som initiativrigt, proaktivt og som borgernes talerør
• Opkvalificere og udvikle borgerdialog
• At sikre en effektiv prioritering af lokaludvalgets midler og sekretariatets ressourcer

Indre By Lokaludvalg har på nuværende tidspunkt en bred vifte af værktøjer, hvad angår dialogformer og kommunikationsmidler. Til sammen giver værktøjerne gode muligheder for at imødekomme de forskellige borgergruppers interesser og behov og dermed nå bredt ud til langt de fleste målgrupper.

Der er ingen målgrupper, som helt bliver overset, med den brede vifte af redskaber, lokaludvalget råder over. Derfor skal den fremadrettede dialog- og kommunikationsindsats koncentreres omkring udvikling og udnyttelse af de eksisterende værktøjer, frem for indkøb af nye platforme. Ved at udvikle kvaliteten de nuværende dialog- og kommunikationsredskaber vil man i højere grad kunne sikre et vedholdende engagement fra en bredere gruppe af borgere.

De målgrupper, der er dårligst repræsenteret, er børnefamilierne, de unge (inkl. studerende) og de ressourcesvage. Disse kan bedre nås ved at målrette arrangementer mod dem, f.eks. flere kreative workshops, tour de legeplads, besøg på plejehjem etc. Derudover kan udvikling af de digitale platforme, dvs. hjemmesiden og Facebook-siden være med til at fastholde disse gruppers engagement, når de først har stiftet bekendtskab med lokaludvalget.

Her skal kommunikationsindsatsen koncentreres:

• Udvikling af de eksisterende kommunikationsredskaber: F.eks. Udvikling af hjemmesiden og facebook-siden, hvilket kan føre til flere trofaste brugere og gøre det nemmere for borgerne at følge med i de sager, der interesserer den enkelte.
• Mere i dybden: Indtil videre har borgerdialogen i høj grad været fokuseret på idéindsamling, hvilket har givet mange, gode inputs til konkrete tiltag i byens rum. Fremover skal der fokuseres på at skabe rum for en borgerdialog, som kan sikre at idéerne bliver videreudviklet, og dermed vil komme nærmere eventuel implementering. Dette kan gøres ved at arrangere workshops om specifikke emner og at invitere til netværksmøder. Flere etablerede netværk vil også kunne bidrage til at styrke bydelens identitet og skabe flere borgerdrevne aktiviteter i bydelen.
• Bibehold variation i dialogformer: Sørg for at variere mellem dialogformerne, således at målgrupperne hver især bliver tilgodeset. Der må ikke gå ”automat-pilot” i planlægning af dialogarrangementer – overvej altid formål med mødet, og om der er særlige målgrupper, som skal tilgodeses.
• Flere målrettede indsatser: Vær opmærksom på målgrupper, som sjældent er i spil ved de mest brugte dialogformer og tilrettelæg arrangementer direkte til dem.
• Flere samarbejder med professionelle aktører og ildsjæle: Lokaludvalget har haft gode erfaringer med samarbejder med forskellige organisationer, foreninger og institutioner, bl.a. Statens Museum for Kunst og Indre Bys skoler. Ved at involvere ildsjæle med faglig viden kan arrangementer og projekter opkvalificeres, samtidig med at arbejdsbyrden fordeles på flere skuldre.

Lokaludvalgets dialog med borgerne sker gennem

• Borgerpanelundersøgelser.
  Undersøgelserne sker med spørgeskemaer, hvor borgerne typisk bliver bedt om at besvare spørgsmål eller forholde sig til udsagn. Det kan handle om aktuelle emner i den politiske debat eller om emner, som lokaludvalget ønsker at tage op. Endelig kan en borgerpanelundersøgelse gennemføres for at lokaludvalget og samarbejdspartnere kan blive klogere på, hvordan borgerne har det med deres bydel og på hvordan de bruger den. 
  I januar 2017 havde Indre By Borgerpanel ca. 5.100 medlemmer. Svarprocenten på lokaludvalgets undersøgelser svinger mellem 40 og 60%.
• Debatvognsarrangementer på gaden: 
  Debatvognen er et godt middel til at møde de mennesker, som ikke af egen kraft, ville dukke op til et traditionelt borgermøde. Debatvognen egner sig primært til det spontane, korte møde med borgeren.
  
  
• Borgermøde/workshops
  Borgermøder foregår i mere magelige rammer og er gode til at dykke ned i et særligt emne, som kræver en mere dybdegående debat. Ofte vil borgermøderne indeholde oplæg fra relevante fagpersoner samt gruppediskussioner. Derudover kan borgermøderne planlægges som workshops, hvor deltagerne får mulighed for at udfolde deres kreative evner, f.eks. ved at bygge et byrum e.l.
  
  
• Netværksmøder
  Netværksmøder kan se som møder for en lille kreds af mennesker, som har en særlig interesse eller en særlig viden om et helt bestemt område. Netværksmøderne kan skabe rum for en dybdegående diskussion og erfaringsudveksling og udspringer af et vedvarende engagement.
  
  I visse tilfælde kan det udvikle sig til en egentlig proces, hvor lokaludvalget sammen med en lille kreds af mennesker mødes med jævne mellemrum for at løse problemstillinger, hvor forskellige interesser skal tilgodeses, og sammen præsenterer mulige løsninger for en større kreds af interesser for på den måde at få forankret ideerne lokalt.
  
  
• Webdialog
  Webdialog kan f.eks. tage form af debat på hjemmeside/facebook eller med digitale spørgeskemaer.  Særligt de digitale spørgeskemaer har vist sig som et effektivt middel til at indsamle inputs og meningstilkendegivelser fra en relativt stor og bred gruppe af mennesker. Såfremt emnet fænger, så er det som regel en meget bred gruppe af borgere, som besvarer elektroniske spørgeskemaer.
• Målrettede indsatser
  Målrettede indsatser dækker over arrangementer eller forløb, som er tilrettelagt med det primære formål at ramme en bestemt målgruppe, f.eks. børn, unge, ældre, hjemløse etc. De målrettede indsatser kan i praksis ses i mange forskellige afskygninger, men fællestrækket er, at rammerne er fastlagt, så de appellerer til en bestemt gruppe, og at man møder målgruppen på deres egne præmisser. Denne type arrangementer er især velegnet til at opnå dialog med minoritetsgrupper eller grupper, som er underrepræsenteret ved de øvrige former for borgerdialog.

Lokaludvalget kommunikerer via

• Lokaludvalgets hjemmeside: www.indrebylokaludvalg.kk.dk
• Lokaludvalgets mail: indrebylokaludvalg@okf.kk.dk
• Lokaludvalgets Facebook-side: www.facebook.com/indrebylokaludvalg
• Læserbreve og annoncering i lokalaviser

Derudover er formanden lokaludvalgets talsperson i medierne, fx i TVLorry og i de lokale, regionale og landsdækkende aviser. 

4.6.1 Særlige borgerdialogindsatser i Indre Bys kvarterer
***, men nedenfor er nogle stikord.

Middelalderbyen:
LU deltager i Samarbejdsforum
LU har kontakt til kvarterforeningerne
LU har kontakt til Københavns Støjnetværk

Metropolzonen:
LU har kontakt til borgere om udviklingen af Postgrunden
LU vil etablere relationer og oparbejde lokalt engagement.

Nansensgade-kvarteret og Øster Farimagsgade-kvarteret:
LU vil involvere sig i det lokale engagement.

Østerport:
LU skal oparbejde relationer og lokalt engagement.

Frederiksstaden og Nyboder:
LU er i gang med en dialogproces vedr. Nyboder.
LU vil oparbejde lokalt engagement i Borgergade/Adelgade-kvarteret.

Nyhavn og Gammelholm:
LU skal involvere sig i det lokale engagement.

 

4.7. Partnerskaber
Indre By Lokaludvalg vil i den kommende periode fortsætte samarbejdet med Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om det lokale miljøarbejde. Derudover vil lokaludvalget via en fokusering på de lokale miljøer i de forskellige kvarterer i bydelen etablere partnerskaber med lokale foreninger med henblik på at oparbejde eller understøtte lokalt engagement om Indre By og i særlig grad om de forskellige kvarterer. Endelig vil lokaludvalget i højere grad end nu opsøge samarbejde med forskellige lokale organisationer, foreninger og institutioner.

4.7.1. Partnerskab med Miljøpunkt Indre By-Christianshavn
Indre By Lokaludvalg har sammen med Christianshavns Lokaludvalg vedtaget en vision for det lokale miljøarbejde og på det grundlag indgået en driftsstøtteaftale med Miljøpunkt Indre By-Christianshavn om, at Miljøpunktet udfører det lokale miljøarbejde, som lokaludvalget i kraft af "Kommissoriet for lokaludvalg" er forpligtet til at varetage. Både visionen og driftsstøtteaftalen udløber med udgangen af 2018, men lokaludvalget har til hensigt at forlænge deres gyldighed, hvis intet taler imod det.

4.7.2. Partnerskaber med lokale foreninger
Generne fra nattelivet, den igangsatte proces i Nyboder om revitalisering af kvarteret i almindelighed og Sankt Pauls Plads i særdeleshed samt forsøget på at udvikle Kulturhus Indre By til et medborgerhus for Indre Bys borgere kan eller har allerede givet lokaludvalget mulighed for at etablere partnerskaber omkring lokalpolitiske temaer og kulturelle initiativer.

Potentialet for samarbejder og partnerskaber er dog større end som så. Hensigten er at få interessefællesskaber op at stå og knytte dem til lokaludvalget. I afsnit 5 om strategiske retningslinjer for brug af puljemidler beskrives det nærmere, hvordan lokaludvalget vil skabe lokalt engagement.

4.7.3. Samarbejde med lokale institutioner
Som ovenfornævnt har lokaludvalget et godt samarbejde med lokale institutioner om enkeltsager. I den kommende periode vil lokaludvalget systematisk opdyke et samarbejde og danne netværk med

• de kulturelle institutioner i Indre By, både de kommunale, kommunalt støttet, statslige og private kulturelle institutioner. Det kunne også være spændende at  danne netværk med den kommercielle del af kulturlivet, som fx gallerier, biografer osv., men ressourcerne er ikke til det for øjeblikket.
• de lokale skoler, både kommunale og private.skoler.
• de lokale børneinstitutioner.
• de lokale plejehjem.
• de lokale interesseorganisationer som fx Kbh K, HORESTA, Kjøbenhavns Haandværkerforening, DRC.
• de lokale politiske foreninger.

Hensigten med samarbejdet og dannelsen af netværk er både at give pondus bag de sager, hvor lokaludvalget har interesser til fælles med samarbejdsparterne, og at afdække de områder, hvor der er interessemodsætninger og om muligt opnå løsninger, som parterne kan være tilfredse med.

4.7.4. Dialog med forvaltningerne
Indre By Lokaludvalgs borgerinddragelse er i hovedsagen baseret på de sager og temaer, som forvaltningerne i Københavns Kommune beder lokaludvalget forholde sig til. En tidlig dialog mellem forvaltningerne og lokaludvalget skal sikre, at lokale kompetencer inddrages med mulighed for mere kvalificerede beslutninger i den konkrete situation. 

Derudover vil lokaludvalget arbejde for, at projekter, som forvaltningerne gennemfører, evalueres sammen med lokaludvalget og borgerne. Det gælder især anlægsprojekter. Aktuelt efterspørger lokaludvalget en evaluering af Ny Nørreport og af Inderhavnsbroen. Desuden har lokaludvalget foreslået en evaluering af parkeringszoneordningen, der blev gennemført i december 2016.

 

Økonomi

Lokaludvalget har i 2017 afsat 300.000 kr. til borgerdialogaktiviteter, herunder bydelsplanaktiviteter.

Videre proces

I mødet den 9. marts 2017 skal lokaludvalget drøfte og vedtage indholdet i afsnit 4 i Indre By Bydelsplan om indsatsområder og arbejdsprogram.

I mødet den 6. april 2017 skal lokaludvalget godkende teksten i bydelsplanen i sin helhed.

BILAG

1. Arkitekturby København: Københavns Kommunes arkitekturpolitik 2010 (ikke på papir):

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/pdf/694_q7n9dsehOS.pdf    NB: 90 sider

 

2. Fællesskab København (ikke på papir):

http://kk.sites.itera.dk/apps/kk_pub2/index.asp?mode=detalje&id=1448