Supplerende høring af Kommuneplan 2019
Indstilling
Formanden foreslår,
- at Indre By Lokaludvalg drøfter, om det skal sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen vedrørende den supplerende høring af Kommuneplan 2019
I givet fald:
- at Indre By Lokaludvalg bemyndiger formanden til skrive et høringssvar til Økonomiforvaltningen vedr. den supplerende høring af Kommuneplan 2019, baseret på lokaludvalgets bemærkninger til sagen.
Problemstilling
Supplerende høring
På baggrund af den offentlige høring samt ændringsforslag vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 3. december 2019, har Økonomiforvaltningen vurderet, at væsentlige ændringer vedr. følgende forhold i forslag til Kommuneplan 2019 skal i supplerende høring. Der er svarfrist den 15. januar 2020.
En beskrivelse af ændringerne findes i høringsmaterialet på Bliv Hørt-portalen: https://blivhoert.kk.dk/hoering/forslag-til-kobenhavn-kommuneplan-2019-supplerende-horing
Nedenstående ændringer kan have interesse for Indre By:
B1 rammer
Økonomiudvalget har den 3. december 2019 vedtaget en ændring i rammebestemmelserne for Områdetyper, Boliger (B). Følgende sætning tilføjes i rammebestemmelserne:
"I B1-områder kan der ikke udstykkes grunde til enfamiliehuse på mindre end 600 m2."
Boligstørrelser
Økonomiudvalget har den 3. december 2019 vedtaget en ændring for kommuneplanens regulering af boligstørrelser. Følgende understreget sætning tilføjes i kommuneplanens generelle bestemmelser for Boliger, Boligstørrelser:
"For nye boliger skal 50 % af etagearealet være mindst 95 m² etageareal i gennemsnit. De øvrige 50 % af etagearealet kan disponeres frit. Ingen boliger, herunder boliger der fremkommer ved opdeling af eksisterende boliger, må være mindre end 50 m² etageareal, dog i byudviklingsområderne ikke mindre end 40 m² etageareal."
Følgende tekst tilføjes i kommuneplanens politiske hovedstruktur:
"Minimumstørrelsen på familieboliger i byudviklingsområderne ændres fra 50 m² til 40 m² (brutto), så der kan skabes plads til de mange singler i byen. Minimumsstørrelsen fastholdes, så det kan sikres, at der i boligprojekterne kan tilvejebringes et attraktivt fællesareal i byggeriet. I arbejdet med at fremme flere små boliger, vil der i dialog med grundejer blive lagt vægt på, at boligerne har en kvalitet, hvor bebyggelsesplan, lysindfald mv. bidrager til at udvikle denne nye boligtype. Resultaterne af muligheden for byggeri af boliger ned til 40 m² skal endvidere evalueres frem mod Kommuneplan 2023."
Bilparkeringsnormer
Økonomiudvalget har den 3. december 2019 vedtaget, at bilparkeringsnormerne reduceres med 30 %, med mulighed for konkret vurdering. Samtidig blev det besluttet at indsætte en særlig bemærkning i byudviklingsområderne, hvorefter der i alle byudviklingsområder, der er udpegede i retningslinjer for byudvikling, kan fastlægges parkeringsdækning efter en konkret vurdering i lokalplan med lavere parkeringsnorm for alle funktioner.
Derudover blev der vedtaget en ændret redegørelsestekst til retningslinjen om parkering for så vidt angår delvis bilfrie byområder. Parkeringsnormen kan herefter fastsættes efter en konkret vurdering på baggrund af ejendommens/områdets anvendelse, beliggenhed i byen herunder nærhed til kollektiv transport og cykelinfrastruktur mv.
Oprindelig tekst i kommuneplanens redegørelsestekst til retningslinjer for parkering:
"I bestræbelserne på at afprøve mulighederne for at skabe et bilfrit byområde, kan der etableres en forsøgsordning med mindre delvis bilfrie byområder i de udpegede byudviklingsområder efter udarbejdelse af et kommuneplantillæg.
Ved et delvist bilfrit byområde forstås et område med færre parkeringspladser og/eller parkering samlet i et anlæg. Det kan understøttes af kollektiv trafikbetjening, fællesfaciliteter, cykelinfra-struktur og indretning af nemt tilgængelig delebilsparkering mv. Der vil således forsat skulle være fornøden vejadgang til området mv. af hensyn til brandredning og slukning, ambulancekørsel, varelevering, korttidsparkering, taxier og renovation mv. Det er således ikke tale om et fuldstændigt bilfrit område, men et område med mindre biltrafik og eventuel lavere parkeringsnorm."
Erstattes med følgende tekst:
"I bestræbelserne på at skabe en CO2-neutral og mindre bilafhængig by skal alle byudviklingsområder, der er udpeget i retningslinjer for byudvikling, etableres som helt eller delvis bilfri. Ved et helt eller delvist bilfrit byområde forstås som et område med ingen og/eller færre parkeringspladser samlet i et anlæg, dog altid med begrænset antal pladser til afsætning og handicapparkering. Det skal være understøttet af kollektiv trafikbetjening, fællesfaciliteter, cykelinfrastruktur og indretning af nem tilgængelig delebilsparkering mv. Der vil således forsat skulle være fornøden vejadgang til området mv. af hensyn til brand-redning og slukning, ambulancekørsel, varelevering, korttidsparkering, taxier og renovation mv. Det er således ikke tale om et fuldstændigt bilfrit område, men et område med mindre biltrafik og lavere parkeringsnorm."
Kommuneplanrammer
I lokaludvalgsmødet den 12. december 2019 var der ønske om, at lokaludvalget bliver orienteret om indholdet i de forskellige kommuneplanrammer, når det skal tage stilling til den supplerende høring om Kommuneplan 2019.
I bilaget ses uddrag fra kommunens hjemmeside om forslag til Københavns Kommuneplan 2019 https://kp19.kk.dk/ vedr. rammer for byudviklingen. Rammer for byudviklingen indeholder:
- Områdetyper, der fastlægger generelle bestemmelser om anvendelses- og bebyggelsesmuligheder mv. i forskellige områdetyper, fx områder til boliger, områder til serviceerhverv m.fl.
- Generelle bestemmelser for en række tværgående temaer: boliger, friarealer, parkering, detailhandel, særlige bebyggelsesforhold og støj.
- Kort over rammeområder, der indeholder bestemmelser for kommunens delområder. Her kan de generelle bestemmelser være suppleret med særlige bestemmelser for det enkelte område.
Lokaludvalgets høringssvar om forslag til Kommuneplan 2019
Lokaludvalget besluttede sit høringssvar om forslaget til Kommuneplan 2019 i mødet den 10. oktober 2019. Høringssvaret ses i bilaget.
Løsning
Formanden foreslår, at lokaludvalget drøfter, om det skal sende et høringssvar til Økonomiforvaltningen vedr. den supplerende høring af Kommuneplan 2019
I givet fald, at lokaludvalget bemyndiger ham til at skrive et høringssvar til Økonomiforvaltningen, baseret på lokaludvalgets bemærkninger til sagen.
Økonomi
Intet.
Videre proces
Afhænger af drøftelsen.
Sekretariatet lægger høringssvaret, som lokaludvalget måtte bemyndige formanden til at skrive, på Bliv Hørt-portalen.
Beslutning
Forslag til høringssvar
Til mødet forelå følgende forslag til høringssvar fra Susan Brinck, som drøftelsen tog udgangspunkt i:
"Af de emner som ændringsforslag til Kommuneplan 2019 omfatter vurderes tre at have særlig interesse for Indre By. Det drejer sig om:
- Godsbaneterrænet
- Boligstørrelser
- Bilparkeringsnormer
Generelt:
Den samlede hensigt med ændringsforslagene forstås at være at skabe redskaber til at gøre København grønnere, flere friluftsfaciliteter, flere boliger til børnefamilier og enlige og mindre biltrafik.
Indre By Lokaludvalg støtter i hovedtræk de forslag til ændringer i Kommuneplan 2019, som nu er sendt i høring, men har dog følgende supplerende bemærkninger:
Godsbaneterrænet:
Det er en anelse uklart om Godsbaneterrænet ligger indenfor Indre By Lokaludvalgs område eller om det er Vesterbro. Men grundlæggende vurderes det at være positivt at skabe et byrum med lavere udnyttelsesgrad og grønne områder. Ved planlægning af grønne byrum til udendørs aktiviteter ses der igen og igen at være en påfaldende mangel på fantasi: Fodbold er ikke den eneste fritidsaktivitet det er værd at understøtte, og forslaget vil vinde ved at der tænkes i fysiske rammer med indbygget fleksibilitet så ikke kun fodbold kan foregå i det. Helt specifikt bør man anstrenge sig for at skabe fysiske rammer der også appellerer til piger.
Boligstørrelser:
Der er behov for boliger til henholdsvis enlige og børnefamilier. Disse problemstillinger kan adresseres på flere måder og den der tænkes i Kommuneplanen er overvejende nybyggeri. Nybyggeri er imidlertid et både omkostningstungt, ressourcekrævende og ubæredygtigt redskab. En langt billigere og mere bæredygtig løsning vil være at fokusere på den eksisterende boligmasse, der er præget af en meget dårlig kapacitetsudnyttelse. Ændringsforslaget vil derfor vinde ved at der indtænkes løsninger der bidrager til dette. Sådanne andre løsninger kan være at:
- håndhæve bopælspligten i eksisterende boliger
- etablere bopælspligt i nybyggeri
- skabe incitamenter til at flytte til mindre boliger, i takt med at husstanden bliver mindre. I december 2019 offentliggjordes en undersøgelse, der viste at et stort flertal af enlige seniorer bor i lejligheder med fire eller flere værelser og at de faktisk har et ønske om at flytte til noget mindre. Den foretrukne boligstørrelse for denne gruppe af borgere viste sig at være tre værelseslejligheder. Et kommunalt redskab kunne være at understøtte disse ønsker om at flytte hvorved man kan frigøre store lejligheder. En kommunal understøtning af ældres flytning fra noget stort til noget mindre kan være af såvel praktisk som økonomisk art.
Dog er der meget fornuft i at justere de gældende normer for gennemsnitsstørrelse af lejligheder i nybyggeri. Hidtil har man set lejligheder der har et meget højt antal m2, men fordelt på kun to værelser: stue i åben forbindelse med køkken og et soveværelse. Denne type bolig appellerer til yngre par og enlige. Men som nævnt ovenfor ikke til de ældre singler der bor i store lejligheder.
De eksisterende normer for mindste lejlighed og gennemsnitskrav fører imidlertid til lejligheder af den type som beskrevet ovenfor, og de samme kvadratmetre vil med fordel kunne anvendes på lejligheder med flere men til gengæld mindre rum.
Her foreslås normerne nedreguleret så man kan bygge lejligheder med et bruttoareal helt ned til 50-40 m2. Det vurderes at være for spartansk.
Lejligheder med et bruttoareal på under 50 m2, vil være et- og to værelses lejligheder. Principielt bør man ikke bygge etværelses lejligheder. Det kan ikke i et samfund som det danske anses for at være en værdig bolig at hele livet med alle funktioner og gøremål skal foregå i et og samme rum. Og som det sås ovenfor appellerer toværelseslejligheder ikke til den borgergruppe der er ældre og som beslaglægger store flerværelseslejligheder. Det er altså unge der skal bo i disse meget små lejligheder, der reelt svarer til kollegieværelser.
Historisk har man i København ikke måttet bygge lejligheder på mindre end 42 m2, og man skulle nødig indføre normer der ikke engang var gangbare for 100 år siden.
Bilparkering:
Indre By Lokaludvalg støtter tankerne om bydele med stærkt reduceret biltrafik, og begrænsning af parkeringsmuligheder. Men hvis målet er at begrænse biltrafik, så er det en mærkelig indirekte tilgang til problemet.
Hvis målet er at begrænse biltrafik og nå frem til at maksimalt 25 % af turene i København foregår i bil, så må der anvendes redskaber der fokuserer direkte på biltrafik.
Man må tage flere redskaber i brug og listen af muligheder nedenfor anses ikke for at være udtømmende, men redskaber kan være:
- København deles op i takstzoner, hvor det bliver dyrere og dyrere at køre ind mod byens midte – en miljøring. Der kan eventuelt indtænkes gradueringer der i et vist omfang tilgodeser folk der har en folkeregisteradresse i særlige bydele ligesom erhvervsdrivende kunne købe en licens.
- En meget gennemtænkt kollektiv trafik, der er hyppig, stabil og prisbillig. Som det er nu, er metroen fx på Citylinjen dyrere end andre ruter, og metroen lukker lejlighedsvist – det fremmer ikke at borgerne støtter op om at erstatte bilen med kollektiv trafik.
- Hastighedsbegrænsning i et omfang der ligger langt under de aktuelle grænser.
- Mange flere ensrettede gader.
- Generelt reduktion af vejareal målrettet til bilisme.
Parkeringsrestriktioner er gode men indirekte redskaber. En reduktion af parkeringspladser på 30 % kan kun være et aktuelt mål, på sigt vil der være behov for løbende nedregulering af dette. København kunne lægge sig på linje med de øvrige skandinaviske hovedstæder, hvor det fx i Oslos historiske bymidte ikke længere er tilladt at parkere på byens overflade og i Stockholm hvor beboerlicenser er meget kostbare.
Parkeringsnormerne for flere af de nævnte kvartertyper foreslås fremadrettet baseret på konkrete vurderinger. Konkrete vurdering må imidlertid baseres på en klar og vedtagen politik og ikke på en værdi som at vi skal have mindre biltrafik. Ellers bliver vurderingen af hvor mange parkeringspladser et kvarter har behov for upræcis og tilfældig.
På ét punkt vurderes ændringsforslaget at være for restriktivt: Det må være muligt for erhvervsdrivende der skal arbejde i hele byen og som har behov for at medbringe værktøj og materialer at kunne parkere. "
Ændringsforslag
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at bemærkningerne vedr. Godsbaneterrænet formuleres som en generel holdning for ikke at kommentere på et areal i et andet lokaludvalgs område.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Gunna Starck om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde en bemærkning om, at de dyreste rum i en bolig er vådrummene, og at det derfor ikke er økonomisk og ressourcemæssigt holdbart at bygge boliger, hvor en stor andel af boligen vil være vådrum med deraf følgende uforholdsmæssig stor husleje.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Peter Stakemann om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde en bemærkning om, at der er behov for flere små lejligheder, fordi der er flere enlige.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jep Loft om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde en bemærkning om, at man kan bygge små lejligheder med fællesarealer som fx vådrum.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at høringssvaret skal indeholde en opfordring til kommunen om at revurdere definitionerne af C-rammen (bolig- og serviceerhverv) og S-rammen (Serviceerhverv), så man kan styre, hvor der skal være hoteller, restaurationer mv.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Ulla Ekberg om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde en bemærkning om, at man bør se på, om der er behov for tekøkkener i plejeboliger.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Hans-Henrik T. Ohlsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde bemærkninger om, at man i kommuneplanen bør inddrage det forhold, at der findes delebilordninger; fx ved at stille krav til bygherre om at etablere delebilparkeringspladser og opladere.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Susan Brinck om, at lokaludvalget spørger om, hvad følgende forslag til konkret rammeændring i kommuneplanen vedr. Kultorvet 5 indebærer: "Matr.nr. 87 Klædebo Kvarter flyttes til C (ramme.nr. 565)".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jep Loft om, at lokaludvalget beder om en redegørelse om, hvad "bevaringsværdig bebyggelse KP 19", der vises i kommuneplanens kortportal, drejer sig om, og hvordan det skal ses i sammenhæng med lokalplaner og byplaner.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget beder om en redegørelse om, hvad "Kulturmiljøer KP 19", der vises i kommuneplanens kortportal, drejer sig om, og hvordan det skal ses i sammenhæng med lokalplaner og byplaner.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jep Loft om, at høringssvaret skal indeholde en opfordring til kommunen om at udarbejde bevarende lokalplaner for Middelalderbyen.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Marietta Bonnet om, at lokaludvalget spørger om hvilke konsekvenser affredninger af bygninger har i forhold til at beskytte bygningerne, som i mange tilfælde er bevaringsværdige, da affredning tit skyldes mindre ændringer inde i bygningerne.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at lokaludvalget spørger om, hvordan det forhold, at bygningen Nansensgade 57 er markeret som "bevaringsværdig bebyggelse KP 19" i kommuneplanens kortportal, skal forstås, henset til, at der er tale om ny bygning, der ikke passer ind i omgivelserne.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde en bemærkning om, at der bør udvikles økonomiske incitamenter til at skabe mobilitet på boligmarkedet, så man nemmere end nu har mulighed for at få en bolig, der passer til ens behov.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at dele af lokaludvalget støtter synspunktet i protokolbemærkningen fra Enhedslisten til Økonomiudvalgets beslutning den 3. december 2019 om Kommuneplan 2019 om, at der skal være en generel nedsættelse af parkeringsnormerne på 30%.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at dele af lokaludvalget støtter en målsætning for 2025 om, at maksimalt 25 % af turene i København foregår i bil.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens Erik Frandsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at dele af lokaludvalget mener, at der ikke skal nedlægges flere parkeringspladser i Indre By.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens Erik Frandsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at dele af lokaludvalget mener, at det er i orden at fjerne parkeringspladser på overfladen, hvis der samtidig kommer samme antal parkeringspladser under jorden, som beboerne i Indre by kan benytte med en parkeringslicens.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jens Erik Frandsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde et forslag om, at der max. bør tildeles én parkeringslicens pr. bolig i Indre By med bopælspligt.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Bent Lohmann om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde spørgsmål om, hvor de parkeringspladser, som et nybyggeri udløser, etableres, og hvem de står til rådighed for.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Jan Frederik Hansen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at kommunen bør være opmærksom på ændringer i de lokale parkeringsforhold og på den baggrund vurdere de lokale rammer for parkering; dette med henvisning til, at det er blevet svært at finde en parkeringsplads i området omkring Sølvgades Kaserne, efter at den er lavet om til kollegium og boliger.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Sally Mountfield om, at afsnittet om boligstørrelser skal indeholde et ønske om at få en oversigt over hvor i Indre By der er bopælspligt og hvor der ikke er.
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Steen Juhl Olesen og Anton Skovle om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde en bemærkning om, at man bør holde øje med i hvilket omfang biler, der parkerer i parkeringsanlæg på parkeringslicens, ikke benyttes; såkaldte "døde biler".
Lokaludvalget tiltrådte et ændringsforslag fra Kjeld A. Larsen om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde et spørgsmål om, hvorvidt forvaltningen arbejder med "Superblocks" i stil med dem, der findes i Barcelona, hvor det lokale vejnet er indrettet, så det kun betjener lokaltrafikken.
Lokaludvalget tiltrådte et underændringsforslag fra Niels Kongshaug om, at afsnittet om bilparkering skal indeholde et forslag om, at der max. bør tildeles én parkeringslicens pr. bolig i Indre By med bopælspligt, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Lokaludvalget bemyndigede formanden til sammen med sekretariatet at formulere et høringssvar til Økonomiforvaltningen vedr. den supplerende høring af Kommuneplan 2019, baseret på ovennævnte forslag og ændringsforslag.