Meddelelser
Beslutning
Altaner og tagterrasser
Bent Lohmann oplyste, at et medlem af Borgerrepræsentationen har bedt Teknik- og Miljøforvaltningen om at forholde sig til de tre konkrete sager, som lokaludvalget har skrevet til Teknik- og Miljøudvalget om:
-
Altaner og tagterrasser på ejendommen St. Kongensgade 106
-
Tagterrasse og altaner på ejendommen Gothersgade 154
-
Altaner på facaden mod gaden på ejendommen Nansensgade 64 / Ahlefeldtsgade 24.
Borgerpanelundersøgelse om turisme
Bent Lohmann oplyste, at inden så længe udsender sekretariatet et spørgeskema til Indre By Borgerpanel om turisme. Det er i hovedsagen de samme spørgsmål, som Wonderful Copenhagen har stillet i forbindelse med udarbejdelsen af turismeanalysen ”10xCopenhagen”. Resultaterne af lokaludvalgets borgerpanelundersøgelse kommer på dagsordenen for lokaludvalgets møde den 12. marts.
Da turismen formentlig ikke er så mærkbar på denne tid af året, vil spørgeskemaet blive udsendt igen i august måned, så man kan se, hvordan Indre By påvirkes af turismen i og udenfor feriesæsonen.
Offentligt dialogmøde med ejendomsinvestorer om bymiljø i Indre By
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget er vært for et offentligt møde om bymiljø den 14. januar 2020. Der er oplæg fra KBH K – Commerce & Culture, Hines Nordic, Capital Investment, Newsec Ejendomme og Wonderful Copenhagen. Debatten indledes af Arkitekturoprøret.
Halvårsmøde med TMF om aktuelle lokalplaner
Bent Lohmann oplyste, at lokaludvalget har halvårsmøde den 25. februar 2020 med Teknik- og Miljøforvaltningen om aktuelle lokalplaner.
Næste lokaludvalgsmøde
Bent Lohmann oplyste, at næste møde i lokaludvalget holdes den 6. februar 2020 kl. 18.30-22.00 i MBK Kursuslokaler, Pilestræde 61.
Sekretariatet
Bent Lohmann orienterede om status i sekretariatet.